Lone Carlson skal være censor på to skoler på Fyn i år. Det er tredje år, hun er censor i madkundskab. Og det er et arbejde, hun sætter meget stor pris på.

"Vores prøveform udmærker sig på flere niveauer", lyder det fra Lone Carlson.

Sidste år tilmeldte 585 sig prøven til madkundskab. Lone Carlson ærgrer sig over, at der ikke er flere elever, der tager muligheden. 

"Desværre er der nok lidt symptomatisk, fordi prøven er baseret på et valgfag, og således frivillig. Mange skoler vælger at blive profilskole og have en faglig vinkel eksempelvis samfundslinje, sciencelinje, dramalinje. Her udbyder man ikke madkundskab som valgfag. Og så forsvinder muligheden for at gå til prøve".

585 elever er tilmeldt prøve i madkundskab

En prøve med mange elementer

Hun fremhæver, at de elever som vælger den frivillige prøve, oplever et godt prøveforløb, som kan afvikles både i 8. og 9. klasse. 14 dage før prøven trækker de et prøveoplæg, som læreren har produceret ud fra den undervisning, som eleverne har modtaget.

"Når oplægget bliver trukket, har de en times planlægning. De skal finde opskrifter og lave indkøbsseddel. Her er prøvens akilleshæl. For en time er i underkanten, og det gør vi regelmæssigt vores læringskonsulent opmærksom på. Heldigvis angiver vejledningen også, at læreren skal interagere, hvis han/hun konstaterer fejl og mangler", fortæller Lone Carlson.

På dagen for prøven har eleverne flere muligheder. De kan gå op individuelt, eller de kan gå op i grupper. Man kan også gå op som gruppe i samtaledelen, men karakteren gives individuelt. Den praktiske del af prøven tager cirka to timer.

Her skal eleverne lave mad, dække bord og præsentere måltidet.

Hyggelig prøvestemning

"Stemningen er altid superhyggelig. Eleverne har tænkt sig om. Øvet sig, og gør sig generelt umage. Censor og eksaminator smager på maden. Eleverne gør det samme, og her opstår måltidet, hvor der tales, vurderes og diskuteres", lyder det fra Lone Carlson. "Formen er afslappet og evalueringen falder prompte. Som udgangspunkt falder eventuelle nerver hurtigt på plads, og formen er nærmest den sokratiske metode hvor eksaminator, censor og eleverne indbyrdes bliver hinandens fødselshjælpere for vidensdeling - den tavse inklusive".

Praktisk kunnen giver elever succesoplevelser

Hun oplever som censor, at prøveformen giver mulighed for at rose eleven for valg og dispositioner. Og hun oplever også, at elever som ellers kan have det svært ved prøver i skolen, ranker ryggen, når de er til prøve i madkundskab.

"Især den praktiske del er god for de elever, der ellers er udfordrede på den teoretiske/boglige del, men har skruet hænderne ordentligt på. Det er fantastisk at opleve, at de får en succesoplevelse. Den slags samler vi gerne på", siger Lone Carlson.

Og hun har ladet sin begejstring for prøven i madkundskab flyde over på sin Facebookprofil:

"Vil bare konstatere, at prøveformen for madkundskab er den bedst tænkelige! Det skulle flere fag tage ved lære af! Jeg glæder mig til at skulle ud som beskikket censor 1. og 2. juni, på Fyn!", skriver hun.