Sådan har henholdsvis nyuddannede pædagoger, lærere og sygeplejersker svaret på spørgsmålet om, hvordan deres uddannelse ruster dem til job.Kilde: Uddannelseszoom.dk
Nyuddannede lærere føler sig mindre rustet til jobbet end pædagogerne
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at de nyuddannede lærere i mindre grad end pædagoger og sygeplejersker føler, at uddannelsen har rustet dem til jobbet.
Ifølge formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, er tallene fra Uddannelseszoom en konsekvens af, at læreruddannelsens praktik er for kort og ufokuseret.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Landsgennemsnittet af nyuddannede lærere, der føler at deres uddannelse ruster dem til deres nuværende eller seneste job ligger lavere end hos pædagoger og sygeplejersker. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som i forbindelse med uddannelsesværktøjet Uddannelseszoom har indsamlet svar fra 1649 lærere, som dimitterede fra en ordinær dansk læreruddannelse i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2015.
Annonce:
Fra ét til fem
De nyuddannede lærere er blevet bedt om at forholde sig til følgende udsagn på en skala fra ét til fem; "Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste arbejde". Landsgennemsnittet placerer sig omkring 3,66 for nyuddannede lærere, mens det ligger omkring 4 for sygeplejersker og pædagoger, der er dimitteret i samme periode.
Ifølge formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, ligger forskellen formentlig i forskellen på praktiktidens længde. Ifølge tallene fra Uddannelseszoom fylder praktikken for pædagog- og sygeplejestuderende henholdsvis 33 og 43 procent, mens den for de lærerstuderende kun fylder 17 procent af uddannelsens længde.
"En af vores allerstørste kampe er at få en forbedret men samtidig også længere praktiktid", siger Jenny Maria Jørgensen. "Lærerstuderende går på uddannelsen, fordi vi vil folkeskolen. Vi hungrer efter praksiserfaring til vores fremtidige virke".
Hun peger på at de korte praktikforløb giver et ufuldstændigt indblik i lærerlivet.
"Det er af seks ugers varighed hver gang, så det er begrænset, hvor stort et indblik man får i skolens hverdag. Praktikken handler også om at møde de forskellige aktører som for eksempel tillidsrepræsentanten. Ambitionen om at etablere et praksissamarbejde med folkeskolen er desværre delvist mislykkedes, og det er noget af det som vi arbejder på at forbedre i Lærerstuderendes Landskreds".
Lærerstuderendes Landskreds er for øjeblikket i gang med forslag til nogle mere konkrete kvalitetskriterier, som professionshøjskolerne skal fastsætte i forbindelse med praktikperioderne.
"Lige nu er det ret varieret, hvor meget undervisningserfaring og vejledning de studerende får i løbet af deres praktik. Det er vigtigt, at vi får det bedste ud af den praktiktid vi har, når nu den er så kort", siger hun.
Annonce:
Hun pointerer samtidig at den gode praktik også forudsætter gode arbejdsforhold for praktiklærerne på den enkelte skole.
"De skal have tid til at vejlede os og skal også få løn for det ekstra arbejde de laver. Det skaber en bedre ramme for, hvor meget der kan gøres for at forbedre praktikken".
