Det er et vilkår for stadig flere af skolens professionsudøvere at være organiserede i team, der skal samarbejde om udførelsen og udviklingen af arbejdet i skolen. Og det er en anke, som jævnligt høres, at overgangen til teamarbejde kan være forbundet med spildtid, ineffektivitet og konflikter. Derfor opfylder denne guide et behov af de store.

De to forfattere opdagede i et projekt om vidensformidling til deres overraskelse, at den største forhindring var at finde i organiserings- og ledelsessfæren. Derfor har de udformet syv pejlemærker, som kan bidrage til bedre samarbejde i de team, som ledelsen uddelegerer udvikling og beslutninger til.

Pejlemærkerne er aftaler og spilleregler, teammødet, den uformelle kommunikation, læring og udvikling, optimal opgavefordeling, samarbejde mellem ledelse og organisation samt evaluering.

Hvert pejlemærke behandles med en kort, præcis orientering om deres særlige formål. Hvert belyses med et par fortællinger fra hverdagen i skolen, og de har genkendelsens skær. Dernæst peges på lydhøre samspil og nødvendige krav, der skal og kan få området til at fungere. Endelig afsluttes hvert afsnit med en skematisk oversigt over, hvad man skal se til er i orden.

Som guide er den lige til at anvende, idet den forholder sig til kendte problematikker såsom manglende muligheder for at mødes på grund af skema, manglende mødelokaler, uklare rammer og dagsordner, manglende loyalitet og så videre. Og den kommer med pragmatiske løsninger og råd til TUS (teamudviklingssamtaler). Det eneste udgiftskrævende element er vist, at bogen introducerer en teamfacilitator som ekstra deltager i møderne.

Men den forholder sig ikke til det, der ligger uden for den teamloyale guidning, som for eksempel hvad man i et team stiller op med den lærer, der som autonom underviser var formidabel, men som nu underkastes det bånd, der hedder ansvarlighed over for teamet. Guiden har antaget hele folkeskolereformens instrumentelle vokabularium og kan således også læses som et bidrag til debatten om, hvorfor nogle lærere forlader folkeskolen. Men altså, for dem, der bliver, er det vigtigt, at tiden ikke ødes med golde møder.

En enkelt indvending omkring bogens fysiske udformning: Den er fysisk gedigen, men teksten føres så langt ud til kant, at man skal vride enten bogen eller øjnene for at se venstresidernes linjeslutninger.