Hjem fra juleferie

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regionalekspressen fra Hamborg er stuvende fuld. Man kan ikke købe pladsbilletter, så det er bare om at komme i god tid. En tamilsk mor får en siddeplads, de halvstore børn klapsæderne, og faderen står op. De er lidt trætte, har rejst hele dagen efter et familiebesøg i Schweiz. Men de vil gerne snakke. De skal hjem til Røtegru, siger moderen. Børnene griner. »Det hedder Rødekro«. De taler perfekt dansk, også med hinanden, mens forældrenes gebrokne sprog kræver spidsede ører og god fantasi. Faderen har boet i Danmark i 20 år og moderen i 12, fortæller de. Det er tydeligvis ikke antallet af år, der betyder noget for sprogbeherskelsen. Børnene går i skole i Aabenraa om søndagen og bliver undervist på tamilsk. Det betaler familien selv, »for det er vigtigt at holde fast i sit modersmål«. Der nikkes i kupeen.

Så kommer kaffevognen, som viser sig at have et stort udvalg. Varm kakao med rom måske? »Aber selbstverständlich«, siger den gemytlige Schaffner, »eine Tote Tante, heisst es«. Lige det, en ru hals trænger til på en kold dag - men et sjovt udtryk, hvor kommer det fra? Det ved han ikke.

Overfor sidder en mor med en tiårig søn, der skal hjem til Flensborg. Han får lige via mobil organiseret legekammerater til om aftenen og samtidig vist sin mor, hvordan man spiller computerspil. De taler tysk indbyrdes, men gerne dansk med os. Det kniber lidt med både udtale og ordforråd. Sønnen går i dansk skole, viser det sig, og så må vi jo høre deres historie. De kommer oprindeligt fra Berlin, men har boet nogle år i Århus, så det var oplagt, at drengen kunne fortsætte med at lære dansk, da de flyttede til Flensborg. De har endda været på sommerhøjskole i Danmark for at blive endnu bedre. Så snakker vi lidt om, at det er en god idé at udnytte, at man bor i grænselandet, til at blive tosproget.

Hun har til gengæld undret sig over vores sprog. At vi taler rigsdansk sammen, men rigtig godt tysk med kaffesælgeren. Hvordan går det til? Så tager min mand over. Jo, han kommer fra det tyske mindretal, så vores børn er også tosprogede. De har gået i tysk skole i Haderslev. Så bliver øjnene store: Findes der tyske skoler i Danmark? Ja, naturligvis, ligesom der er danske syd for grænsen. Kan de tyskere, der bor i Danmark, ikke bare flytte hjem til Tyskland igen? Hjem! Jamen, han er da hjemme. Hans familie har boet i Nordslesvig i et par hundrede år og har talt tysk, dansk og sønderjysk hele tiden. Så får vi os en snak om grænserevisioner og nationalt tilhørsforhold. Slesvig-Holstens historie er ret indviklet.

Hvor hører man hjemme, når man kommer fra Sri Lanka, har familie i Schweiz og bor i Rødekro? - eller fra Berlin og bor i Flensborg og lærer dansk? - eller fra Århus og bliver gift ind i det tyske mindretal?

At være flersproget og flerkulturel udvider horisonten, men det behøver man ikke at miste fodfæstet af.

»Hvor hører man hjemme, når man kommer fra Sri Lanka, har familie i Schweiz og bor i Rødekro? - eller fra Berlin og bor i Flensborg og lærer dansk? - eller fra Århus og bliver gift ind i det tyske mindretal?«