Job&karriere Teamsamarbejde
0   2

Bliv en god sparringspartner for dine kollegaer

Som sparringspartner er din primære opgave at spørge og lytte – ikke komme med gode råd. Træn dig i at være nysgerrig og fordomsfri.

Når en kollega åbenhjertigt fortæller om en arbejdssituation, hvor hun har været i tvivl, kan det være svært ikke at komme med gode råd. Men ifølge Charlotte Dalsgaard, direktør i konsulenthuset Harbohus og forfatter til bogen »Kollegial sparring«, er det lige præcis den situation, man skal undgå.

»Hvis det ender med at blive en udveksling af gode råd, får man ikke vendt sagerne på et særlig dybt niveau«, siger hun og tilføjer: »Hvis man vil være en god sparringspartner, skal man øve sig i at være i hjælperrollen, hvor man er spørgende, nysgerrig og fordomsfri. Samtidig skal man holde sin egen historie tilbage - også selv om man føler, at man kender sin kollega så godt, at man kender svaret på spørgsmålet og har lyst til at udveksle erfaringer«.

Artiklen fortsætter under banneret

Gør sparring til rutine

At være en god sparringspartner kræver konkrete redskaber og teknikker. Og så kræver det, at kollegial sparring bliver tænkt ind i hverdagen og ikke bare tages, når der er tid til det.

»Om det foregår i forbindelse med teammøder, eller to kollegaer ringer eller sætter sig sammen hver onsdag, er ikke så væsentligt. Det vigtige er, at man får opbygget en struktur og en rutine. Det tager tid at blive en god sparringspartner, så hold fast, og vær standhaftig«, siger Charlotte Dalsgaard.

Modtageren af sparring skal være skarp på, hvad man vil have ud af samtalen med sin kollega. Hvad er det egentlig, man vil blive klogere på?

»Lærerjobbet er fuldt af udfordrende situationer, og nogle af dem er mere blivende end andre. Har man sparring onsdag, er det fristende at lade den handle om et problematisk forældremøde tirsdag, men måske er der et overordnet emne, der er mere velegnet«.

Desuden er det vigtigt, at man viser tillid over for sin sparringspartner, så man er klar til at lægge sin praksis frem i detaljer, fortæller hun:

»Det er først, når man bliver spurgt ind til, hvorfor man agerede, som man gjorde, i helt specifikke situationer, at man for alvor reflekterer. Men det kræver, at der er fuld tiltro mellem parterne om, at sparringen er et fortroligt rum. Tillid er altafgørende for god sparring«.

Fokus på kerneopgaven

En anden vigtig forudsætning for god kollegial sparring er, at man hjælper hinanden med at holde fokus på situationer, der relaterer sig til undervisningen.

»Det er der, fagligheden er i spil. Gennem sparringen kan læreren få det faglige 'kick', hvor man bliver inspireret til at se anderledes på egen praksis. Frustration over, hvordan skolelederen for eksempel har håndteret en bestemt situation, er det fristende at få luft for, men det kan man i bund og grund ikke gøre så meget ved«, siger Charlotte Dalsgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ