Debat Kronik Uddannelsesvejledning
2   28

Vi kan godt få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

Færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse. Men hvis vi ændrer lovgivningen, sørger for rettidig vejledning og omtænker det at gå på en erhvervsuddannelse, kan vi vende udviklingen.

Igen og igen hører vi den samme historie i medierne: De unge vælger erhvervsuddannelserne (EUD) fra. Det er et stort problem. Om otte år vil vi mangle mere end 70.000 erhvervsuddannede. Siden 2006 er søgningen til erhvervsuddannelser faldet fra 30 procent til 18,4 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Artiklen fortsætter under banneret

Erhvervsuddannelsernes dårlige image samt forældre, elever og folkeskolernes ringe kendskab til uddannelserne er blot nogle af udfordringerne. En forfejlet uddannelsesreform, hævede adgangskrav, passiv rekruttering fra mange erhvervsuddannelsessteder og især mors stærke ønske om at se sit afkom køre rundt i studentervognen med hvid hue er også blandt årsagerne. Selv om det kan virke som svære udfordringer, kan vi godt få flere unge til at vælge en EUD i fremtiden, men det kræver, at vi gør noget andet end i dag.

Giv eleverne et kvalificeret uddannelsesvalg

De seneste tre år har jeg arbejdet med uddannelsesvejledning i grundskolen på såvel private som offentlige skoler i Københavns Kommune. Mit job går ud på at gøre elever, der bliver vurderet »foreløbig ikkeuddannelsesparate« i 8. klasse, »uddannelsesparate« i 9. klasse. På de syv skoler, hvor jeg er ansvarlig for uddannelsesvejledningen, er det min erfaring, at 90 procent af eleverne vælger de gymnasiale uddannelser. Hvis man ser på præmisserne for det uddannelsesvalg, eleverne træffer i 8. klasse, kan det ikke komme bag på nogen.

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse med videre står der i paragraf 6, stykke 3, at »undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (…) undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag«. Interessant i denne kontekst er sætningen »at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag«.

I Ungdommens Uddannelsesvejledning i København, hvor jeg er ansat, giver vejlederne kollektive vejledningsseancer ude på grundskolerne. Som vejleder kommer jeg som regel på besøg i en lektion i 7. klasse og en dobbeltlektion i 8. klasse, inden eleverne skal vælge uddannelsesretning. Jeg skal ikke kun fortælle om, hvordan eleverne kan blive murer eller mekaniker. Min opgave er også at informere om uddannelsesportalen ug.dk, om hvad 10. klasse indeholder, hvad det vil sige at blive vurderet foreløbig uddannelsesparat/ikkeuddannelsesparat, hvad det kræver at gå på gymnasiet og så videre. Det betyder, at eleverne i disse kollektive vejledninger maksimalt får 20 til 30 minutters information om erhvervsuddannelserne og på baggrund af dette skal træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

Erhvervsuddannelserne er for langt de fleste unge en verden, de ikke kender. Derfor undrer det mig ikke, at så mange per refleks vælger en ungdomsuddannelse, der minder om den skole, de kender.

Kritikere vil sige, at jeg glemmer, at »undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Til dem vil jeg svare, at det sker ikke i praksis, fordi uddannelse og job sammen med færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er obligatoriske emner uden timer. Og alle os, der har børn i skolen, ved godt, hvor meget færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab reelt fylder.

Et andet kritikpunkt er, at mange af de lærere, jeg har mødt, ikke synes, de er klædt på til kvalificeret at udfordre eleverne i forhold til erhvervsuddannelserne. Jeg synes, det er et legitimt argument fra en folkeskolelærer, der har en professionsbacheloruddannelse og arbejdspladserfaring fra en helt anden verden end den faglærte.

Hvordan skal en lærer kunne »sælge billetter« til en erhvervsuddannelse, når denne ofte ikke en gang selv ved, hvilke erhvervsuddannelser der findes? Eller samme lærer ikke har set andre arbejdspladser end den skole, hvor han eller hun underviser?

Lovgivningen lader unge i stikken

I løbet af 8. klasse kan eleverne ganske vist komme i erhvervspraktik på en arbejdsplads. Men de obligatoriske introduktionskurser til en erhvervs- eller gymnasial uddannelse, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret, placerer skolerne ofte først, flere måneder efter at de unge har truffet deres »kvalificerede« uddannelsesvalg.

En af de største syndere med lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse med videre er, at vi som vejledere i praksis kun skal samarbejde med skolen om en målrettet vejledning af de elever, der er vurderet foreløbig ikkeuddannelsesparate i 8. klasse. På mine skoler er det typisk 15-20 procent af eleverne. Det betyder, at jeg i en klasse med 24 elever reelt kun vil sparre med højst fem elever. Resten af eleverne må nøjes med den kollektive vejledning, inden de bliver vurderet endelig uddannelsesparate i 9. klasse.

En elev, der er vurderet parat i 8. klasse, men er i tvivl i forhold til uddannelse og har behov for sparring, må ikke få en individuel samtale med mig som vejleder. Jeg er nødt til at henvise til chatfunktionen på uddannelsesportalen ug.dk. Dermed lader lovgivningen det være op til 14-årige unge selv at udfordre et valg, mange af dem reelt end ikke er bevidste om, de har foretaget. Det er ikke fair, og det er katastrofalt i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Min påstand er, at en del af de unge, der bliver vurderet foreløbig uddannelsesparate til gymnasiet i 8. klasse, reelt ikke er det. Men vigtigere er, at flere af dem i virkeligheden hellere ville tage en erhvervsuddannelse, hvis blot de blev klædt bedre på.

Inddrag erhvervslivet i undervisningen

Uddannelse og job skal ikke kun i teorien starte i 0. klasse. Det skal ske i praksis, og det kræver en ændret tilgang hos skoleledere og skolelærere.

Børn er nysgerrige og åbne. Fra 0. klasse skal de som minimum en gang om året ud at møde rigtige mennesker med erhvervsuddannelser. De skal selv røre ved mørtlen, mærke træet og prøve de forskellige værktøjer.

Forløbene kunne eventuelt være tværfaglige, så man i historie kunne lære om, hvilken betydning håndværkeren har haft gennem tiderne. I matematik kunne man anvende matematikken til at beregne og bygge ting. Kun fantasien og viljen til forandring sætter grænser. Denne anden tilgang fra skolens side vil smitte af på de måske vigtigste influenter: forældrene. I dag ønsker mange forældre ikke, at deres børn bliver håndværkere, men langsomt vil vi kunne ændre denne holdning, så jeg ikke i fremtiden vil høre så mange 14-årige sige, »at det altid er fornuftigt at have en studentereksamen at falde tilbage på«.

Dernæst skal de foreløbige uddannelsesparate elever også have mulighed for at få personlig vejledning og ikke blot henvises til portalen ug.dk. Hvorfor skal det kun være de ikkeuddannelsesparate elever, vi forsøger at få til at tage en erhvervsuddannelse?

Men også selve det at gå på erhvervsuddannelse bør ændres. I dag går man ikke kun mentalt, men også rent fysisk på gymnasiet ét sted og EUD et andet. Hvorfor ikke slå det hele sammen? På den måde ville man dels skabe det ungdomsmiljø, man i dag ikke har på mange erhvervsuddannelser, dels opnå en synergi på tværs af de forskellige uddannelser.

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, vi over natten vil få bugt med erhvervsuddannelsernes blakkede renommé. Men jeg tror, at vi på sigt vil få nedbrudt en række fordomme, få etableret netværk, opnå større forståelse og faglig respekt på tværs af fag blandt de unge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
100 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks