Debat

Automater medfører momspligt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 35 blev det oplyst i artiklen: 'Det er sodavand, det er dejligt', at Coca-Cola har opstillet sodavandsautomater på cirka 80 folkeskoler.

Ifølge informationschef Christian Rahbek, Coca-Cola, er opstillingen sket, efter at de pågældende folkeskoler har henvendt sig til Coca-Cola.

Når Coca-Cola opstiller en automat i forbindelse med en skolebod/kantine, medfører dette, at den hidtidige momsfritagelse for skolebod/kantine ophører.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Momsfritagelsen kan føres tilbage til en administrativ afgørelse fra Skatteministeriet, da Anders Fogh Rasmussen var skatteminister.

Fritagelse gives, når de varer, der sælges i skoleboden/kantinen, er købt detail, dette vil sige hos for eksempel købmanden/Brugsen. Men når der indkøbes engros, og den samlede årlige omsætning er på over 20.000 kroner, ophører momsfritagelsen.

Al omsætning skal herefter momsafregnes, hvilket også medfører momsfradrag for køb fra momsregistrerede virksomheder.

Der vil desuden skulle føres bogholderi, som opfylder momsloven.

Momspligten starter den dag, hvor den første sodavand 'trækkes' i automaten.

Tilmeldingsblanket, momshefte og rådgivning fås på den lokale Told- og Skatteregion.

Hvis der ikke sker en momsregistrering af skolebod/kantine, vil skolens ledelse kunne blive gjort ansvarlig for momsunddragelse.

Ole Chr. Olsen

revisor, Humble