»Der skal være aftalte rammer for arbejdstiden«. Sådan lyder det fra formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. Budskabet står også klart i de bud på foreløbige krav til de kommende forhandlinger om lærernes overenskomst, som han sammen med resten af DLF's hovedstyrelse netop har sendt ud til medlemsdebat.

»Vi lægger op til at stille et arbejdstidskrav, som indeholder muligheder for forskellige kompromiser. Vi ønsker at holde flere forskellige forhandlingsveje åbne. Status quo, hvor vi bare fortsætter med lov 409, er ikke acceptabelt for os, og derfor lægger vi op til et bredt formuleret krav, der åbner muligheder for kompromiser«, siger Gordon Ørskov.

Han har været på Danmarksturné og lyttet til kredsformænd og andre fagligt aktive. Han har været med til at diskutere, hvilke krav man kan stille, med overenskomstudvalget i DLF og i hovedstyrelsen. Og nu har hovedstyrelsen sendt et samlet bud på foreløbige krav til kredse og tillidsrepræsentanter, som så vil sætte gang i debatten med lærerne.

»Vi har ud fra de foreløbige diskussioner udviklet forslag til krav, som vi meget gerne vil have medlemmerne til at forholde sig til. Det får de nu mulighed for på lokale møder i kredsen og på skolerne. Men medlemmerne bliver også tilbudt at komme med deres ønsker til fremtidens arbejdsvilkår. Det er en invitation til at komme med billeder på virkeligheden«, siger Gordon Ørskov.

Nye ansigter om forhandlingsbordet 

Modvillige arbejdsgivere

Og netop kravet om arbejdstid er svært at formulere, mener udvalgsformanden. For det skal formuleres på en måde, så kravet kan komme i spil ved forhandlingsbordet.

KL vil ikke åbne lærernes arbejdstid

Modparten har tydeligt givet udtryk for, at kommunerne ikke er interesserede i nye aftalte rammer for lærernes arbejdstid. KL's topembedsmand og forhandler Kristian Heunicke har sagt det, og KL's politiske chefforhandler Michael Ziegler har gentaget det: »Svaret på udviklingen i folkeskolen er ikke en arbejdstidsaftale med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden«, sagde Michael Ziegler i slutningen af marts på en konference for organisationerne for de næsten 600.000 ansatte i kommuner og regioner.

Risiko for konflikt i 2018

Alligevel holder Lærerforeningen fast. Overenskomstforhandlingerne skal rumme reelle forhandlinger om aftalte rammer for lærernes arbejdstid.

»Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstid. Vi kan ikke træde vande en gang til, som vi gjorde det ved overenskomsten i 2015«, siger Gordon Ørskov og henviser til, at parterne ved de seneste forhandlinger blev enige om et arbejdstidsbilag til overenskomsten. Dermed kan det ske, at arbejdstidskravet kaster lærerne ud i konflikt endnu en gang.

»Konflikt er en risiko, hvis vi sidder over for en part, der overhovedet ikke vil forhandle en central del af overenskomsten. Men så er det ikke os, der vælger konflikten. Det kan godt være, at det er os, der i sidste ende kommer til at sende konfliktvarsel, men det er arbejdsgiverparten, som nægter at forhandle et overenskomstområde og dermed vælger konfliktvejen - eller fastholder en konfliktvej, for den startede jo allerede i 2013«.

Løft bundniveauet

Foruden arbejdstid har DLF's hovedstyrelse også fokus på blandt andet lønstigninger, tryghed i forbindelse med opsigelse, efteruddannelse og initiativer, der hjælper nyuddannede i overgangen til arbejdsmarkedet. Også fraværsrettigheder, som skal modvirke nedslidning i et længere arbejdsliv, er blandt de foreløbige krav.

Gordon Ørskov mener, at et tema i overenskomstforhandlingerne bliver at løfte bundniveauet - både når det gælder løn og arbejdstidsrammer. »Jeg vil appellere til, at vi alle sammen udviser forståelse for, at selv om jeg har en god lønaftale eller en god lokal arbejdstidsaftale, så skal vi have som fælles ambition at løfte dem, som ikke har det, og det kan vi kun gøre centralt«.