Blog
0   18

Kreativitet i tyskundervisningen

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Jeg har den sidste uge, som repræsentant for Tysklærerforeningen for Grundskolen, rejst fra nord til syd i Jylland, hvor kommunerne i Aalborg, Mors, Fredericia, Sønderborg og Tønder havde taget initiativ til at modtage koncertbesøg af lærer og entertainer Uwe Kind. Hvem er Uwe Kind egentlig? Og hvad forstår han ved begrebet kreativitet?

Uwe Kind med elever

Artiklen fortsætter under banneret

Uwe Kind

For 30 år siden valgte Uwe Kind, der oprindelig kommer fra et område tæt på Berlin, at rejse til New York for at studere engelsk på et universitet i NY. Inden længe blev han dog hyret til selv at undervise i tysk. I kaffepauserne tog han sin guitar og spillede folkesange som ”Du, du, du liegst mir im Herzen” og han opdagede her, at eleverne lynhurtigt tilegnede sig vendinger, som blev brugt i den daglige konversation – en elev opfordrede ham til at skrive tekster med vendinger, der sagde eleverne noget, og som indeholdt et sprog, der var mere tidsnært end de gamle folkesange.

Det blev i første omgang til en række grammatiksange samlet i materialet ” O Susanne: Ja Konjugier Für Mich!” og siden til ”Eine kleine Deutschmusik” og ”Deutschvergnügen - Deutsch lernen mit Rap und Liedern” med sange, der direkte gav mulighed for meningsfuld kommunikation: Her et eksempel fra YouTube, der vil være kendt af flere. Her præsenterer Uwe Kind selv sangen : ”Ich bin Ausländer”

.

På YouTube kan man i øvrigt finde flere af sangene. ”Sprechakte mit bekannten Melodien – sie wurden einen irren Erfolg”, som han selv udtrykker det.

Lingo Tech

Senere træffer han musikeren Mark Schaffel, der har skrevet melodier til blandt andet Madonna, i Washington, og sammen grundlægger de Lingo Tech: www.lingotech.net, der præsenterer visuel, dramatisk musik, der lægger op til sprogindlæring gennem musik og bevægelse.

Uwe Kind aktiv med eleverne

Den første og mest kendte sang med bevægelse er nok ”Ich bin cool…” -

der virkelig satte gang i  eleverne rundt omkring i Jylland, og som mange elever lige fra begynderundervisningen og frem jævnligt fornøjer sig med i den daglige tyskundervisning.

Interesserede henvises til Lingo Techs hjemmeside, hvor Uwe Kinds intertainment rundt i verden præsenteres i promoveringsvideoen: www.lingotech.net .

På You Tube findes i øvrigt ca. 40 introduktionsvideoer heraf mange med Lingo Tech sange. Kommer du forbi nogle af disse, vil jeg foreslå, at du efter afspilningen af en sang liker den. Det inderbærer ikke et væld af mails på din computer, men medfører, at Uwe Kind og Mark Schaffel får økonomisk mulighed for fortsat at udsende flere gratis musik-bevægelses-sange.  

Under koncerterne gennem Jylland fangede Uwe Kind elevernes opmærksomhed og tekstforståelse gennem lydmæssig introduktion, som det fremgår af eksemplet i videoen her: ”Wollen wir in die Disco gehen?” [Videoindslag] – at også  de danske elever gav den hele armen og fik uforglemmelige boost til faget ses her i ”Ich weiß, was ich will”[ video…]

Kreativ undervisning

Jeg spurgte Uwe Kind, hvad han forstår ved kreativ undervisning, og ikke overraskende henviste han til sang, musik og bevægelse, der som han siger rammer korttidshukommelsen for derpå at sætte sig fast gennem den varierede musiske gentagelse, der også inkluderer følelser.

Uwe Kind præciserer, som det også er tilfældet ved Howard Gardeners, ”De mange intelligenser”, at sprog har en forbindelse til især de syv intelligenser:

Den verbale/sproglige intelligens, den musikalske intelligens, den matematisk-logiske, den kropsligt-kinæstetiske, den intrapsykiske og den interpsykiske intelligens. Alt dette kommer Lingo Tech omkring.

Der skabes derved klangbund for en kreativ medrivende undervisning, og det er vel det,  vi alle drømmer om?

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.600 andre er allerede tilmeldt