Trivsel er forudsætningen

Det er fint at opstille mål og teste, om de bliver nået, men de rigtige mål er ikke de nemme og målbare, siger forskningsdirektør.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Læsning er meget vigtigt, men ikke desto mindre en meget lille del af elevens samlede liv i skolen«, lyder en af Hans Henrik Knoops kommentarer til Lars Løkke Rasmussens visioner for folkeskolen. Knoop er forskningsdirektør ved Universe Research Lab i Sønderborg. Han mener, at statsministeren ramte det, Knoop kalder »de grundlæggende dobbeltheder«, nogenlunde i nytårstalen. De handler om frihed under ansvar, trivsel som forudsætning for faglighed, respekt for elevers forskelle og om fællesskabets afgørende betydning.

Det er også rigtigt, at der skal stilles krav til eleverne, fordi der er brug for hver eneste som værdifuld samfundsborger, understreger Knoop.

»Men konkret fokuserer Løkke Rasmussen næsten udelukkende på læsning, og det ville måske være mere interessant, hvis han talte om, hvordan vi får flere elever til virkelig at opleve, at der er gode grunde til at lære at læse, til at gøre sig umage, til at møde op i skolen og til at læse videre«.

Som forsker beskæftiger Hans Henrik Knoop sig med forudsætninger for menneskelig trivsel, og på Universe Research Lab har man fokus på at kombinere teori og praksis ved at lade forskere og praktikere arbejde sammen om forskning og praksisudvikling med det overordnede sigte at skabe dybere forståelse af læring og kreativitet - ikke mindst i naturfagene.

Test skal skabe trivsel

»Statsministeren behøver ikke nødvendigvis at vide meget om pædagogik. Der er heller ikke noget galt i, at han fremhæver, at der skal testes for læsefærdigheder, fordi det er en måde at undersøge, om den førte politik virker. Men når man tester, bør det gøres, så det skaber trivsel. Vi skal lære at måle det, vi virkelig værdsætter, frem for at være tvunget til at værdsætte det, vi let kan måle«.

I Knoops optik bør man politisk og ved valg af pædagogik og undervisningsformer have mere fokus på forudsætningerne for, at eleverne får noget ud af at gå i skole, og han glæder sig over statsministerens tydelige markering heraf.

»Hvis du trives, får du energi til at leve og til at lære. Men det er vigtigt at have blik for de forskellige former for trivsel, som alle er afgørende i skolen. Trivsel er også at møde passende modgang, at have noget at rive i og at være tvunget til kreativitet i mødet med problemer«.

Forskningsmæssigt er der fire typer trivsel, som hver især fungerer som drivere for læring og kreativitet. Det er - firkantet skåret ud - 1: basal sundhed og velvære, 2: helhjertet engagement, 3: mening og 4: gode sociale relationer.

»På de fleste skoler er der stor spontan motivation for at fremme disse typer trivsel«, siger Hans Henrik Knoop.

Afsættet er videbegærlighed

»Udfordringen er derfor på én gang at sikre gode arbejdsvilkår og at befordre aktiv pædagogisk professionalitet. Det er ikke mindst her, der skal sættes ind«.

I betragtning af den faktiske situation i folkeskolen: At der er elever, der mister lysten til at lære, mens de går i skole, og at de forlader skolen uden basale kundskaber, er der en stor udfordring forude, mener forskeren:

»Derfor er det en vigtig ambition, at elever skal være lige så nysgerrige den sidste skoledag, som de var den første. Jeg tvivler på, at der findes noget sikrere afsæt for fremtiden end videbegærlige og kreative elever«.