Debat

Til politikerne: Efterspørg den brede faglighed og giv skolerne ressourcer til at vise den

Der er ubalance i fagligheden i folkeskolen. På mange måder efterspørges konkrete læringsresultater på bekostning af den brede, langsigtede faglighed, der ikke kan måles her og nu. At genoprette balancen kræver, at politikerne efterspørger den brede faglighed. Og at de giver skolerne ressourcer til at vise den.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolereformens succes måles som bekendt med især de nationale test i dansk og matematik. Kommuner kræver gode testresultater – både i de nationale og i andre test. Ministeriet opstiller ranglister over landets skoler ud fra bl.a. testresultater. Skolerne skal hvert andet år udfærdige en kvalitetsrapport til forvaltningen, hvori især test- og trivselsmålingsresultater indgår. På ministeriets læringsportal emu.dk ligger til inspiration en lang række undervisningsforløb, hvor konkrete læringsmål er omdrejningspunktet.   På rigtigt mange måder er de politiske blikke rettet mod den målbare faglighed. Og netop disse blikke er meget styrende for, hvad der sker helt ind i det enkelte klasseværelse. Dét, der efterspørges, leveres.

Det betyder, at der er kommet ubalance i fagligheden i folkeskolen. Et fag spænder jo fra de snævre, målbare videns- og færdighedsområder til de brede, langsigtede aspekter, som er udtrykt i fagenes formål. Men hvem bruger meget tid på at planlægge en undervisning, der lever op til et overordnet formål, når mange efterspørger noget andet? Det giver groft sagt ingen kredit at præstere en undervisning, hvor eleverne arbejder med de brede kompetencer, for de kan ikke måles, og ingen har blikket rettet mod dem.

Skal ubalancen genoprettes kræver det politisk vilje og politiske tiltag. Når politikere taler om skolens opgave, hører jeg ofte en enighed om, at skolen selvfølgelig både skal give eleverne basale færdigheder og brede kundskaber, der forbereder dem til at tage aktivt del i demokratiet. Jeg hører ikke, at problemet er den politiske vilje. Men der mangler i høj grad politiske tiltag. Politikerne på Christiansborg er nødt til at udarbejde konkrete tiltag, hvori den brede faglighed efterspørges og påskønnes. Jeg taler ikke om nye måleinstrumenter, for denne faglighed kan netop ikke måles her og nu. Jeg taler i højere grad om inspiration til konkret at arbejde med fagenes formål. Og om måder, hvorpå skolerne kan synliggøre, hvordan de giver eleverne muligheder for at lære og udvikle sig i både snæver og bred forstand. Hvordan trænes fx deres selvstændighed, ansvarlighed, kritiske stillingtagen og medborgerskab i fagene?  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvad kunne man konkret gøre for at genskabe den balancerede faglighed i skolen?

Fjerne ranglister

Man kunne starte med at fjerne nogle af de ting, der overdriver vægtningen af målbarhed – fx den nationale rangliste over alle skoler. Den forsøger at give et billede af den enkelte skoles kvalitet, men dette billede er både mangelfuldt, unuanceret og skævvridende. Man kan ikke måle en skoles kvalitet alene ud fra ikke-kommenterede tal og data.

Ændre indholdet i kvalitetsrapporterne

Ligeledes kunne man ændre indholdet i den kvalitetsrapport, som skolerne skal udarbejde til kommunen, så den i højere grad beskriver tiltag, der har med den brede faglighed og formålene at gøre.

Spørge forældrene

For at synliggøre en skoles arbejde med både den snævre og brede faglighed kunne man med rette spørge forældrene på den enkelte skole om, hvordan de oplever skolens faglige kvalitet. Trænes mit barns selvstændighed eller kreativitet? Bliver hun dygtigere til at læse? Får hun muligheder for at øve sig i at indgå i forskellige fællesskaber? Får hun faglige oplevelser? Bliver hun bedre til at regne?

Ændre elevplaner

Elevplanerne med det aktuelle indhold burde afskaffes og erstattes af elev-portfolier, der både kunne beskrive og vise en elevs konkrete færdigheder og den mere brede faglighed.

Ændre undervisningsforløb på emu.dk

En lang række af de undervisningsforløb, der ligger til inspiration på emu.dk, er som sagt centreret omkring konkrete læringsmål. Det er mangelfuldt. En god undervisning fokuserer både på læringsmål og på at omsætte fagets formål til konkret didaktik. Så samtlige forløb på emu.dk burde give inspiration til det læringsmåls- OG formålstyrede arbejde.

Det kræver tid at oplyse forældre om, hvordan der arbejdes med den balancerede faglighed på skolerne, og at spørge dem om, hvordan de oplever den. Det kræver tid at lave en god elev-portfolio. Det kræver også tid at lave en god og velgennemtænkt formålstyret undervisning. Og så er vi tilbage ved en af skolens allerstørste udfordringer lige nu: ressourcer. Skal vi genskabe den balancerede faglighed, må der nødvendigvis frigøres ressourcer til det. Ellers risikerer vi at hænge fast i den ”billige” løsning, vi har været underlagt i nogle år: den målstyrede, datafikserede, teknokratiske skole med et alt for snævert blik på kvalitet.

Politikerne må kaste et bredere blik på skolen og efterspørge og påskønne både den snævre og den brede faglighed. Det skylder vi vores børn, så de kan ”blive så dygtige, som de kan” – på alle faglige fronter! – og så de kan udvikle sig til selvstændige, ansvarlige og kritiske borgere.

Powered by Labrador CMS