Den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder, ønsker en større respekt for lærerfaget og mener, at vejen gør gennem en stor opkvalificering af læreruddannelsen.

Bertel Haarder: Bryd DPU ned og byg læreruddannelsen op på ny

Bertel Haarder var første taler ved temadagen ’dyd og pine’ i Eigtveds pakhus, som blev arrangeret af Det Pædagogiske Selskab. Ifølge den tidligere undervisningsminister bør man gentænke læreruddannelsen med afsæt i den finske tanke om undervisningsassistenter og forskningstilknytning.

Publiceret

FAKTABOKS: BERTELS SKOLE

Bertel Haarder fremførte ud over den forlængede læreruddannelseogså andre pointer for skolesystemet:

-          OmSkoleledere: "Det altafgørende er, at lederen er ensparringspartner, der interesserer sig for, hvad der sker i denenkelte klasse. Det kan så betyde, at kommunen sidder mere på detadministrative".

-          Omlæreruddannelsens timetal: "Hvis jeg var minister ville jeg kiggerigtig grundigt på, hvor mange timer der bliver undervist pålæreruddannelsen

-          Om detpraktiske: "Folkeskolen kunne godt gøre mere ved problemet med, atder er for få, der tager en håndværksuddannelse og for mange dervælger gymnasiet. Politikerne burde også gøre mere ved densag".

-          OmFolkeskolen generelt: "Men vi skal også huske på, at det ikke erfordi, at det går elendigt i den danske folkeskole. Jeg vil foreksempel gerne rose folkeskolen for sin stærke ambition om at fåalle med, også selvom det ikke altid lykkes.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis ikke du kan blive andet, kan du altid blive lærer".  Er en af de, ifølge Bertel Haarder (V), mest ærgerlige danske talemåder. Den falmende respekt for lærerfaget var hovedtemaet for den tidligere undervisningsministers indledende oplæg ved temadagen 'dyd og pine', som var arrangeret af Det Pædagogiske Selskab og som fandt sted i Eigtveds Pakhus i København.

Den finske model

Finland, som er kendt for at have et skolesystem, der udmærker sig betragteligt i Pisa-tests, blev hurtigt ankerpunktet for Bertel Haarders ambition for det danske skolesystem.

"Den mest markante forskel på Finland og Danmark er, at de i Finland har enorm respekt for lærerne. Det fører også til at læreruddannelsen er utroligt populær. Der melder sig syv-otte gange flere studerende til læreruddannelsen, end der er plads til. Skyldes det så at lærerne har en bedre løn? - Nej. Skyldes det, at de har færre timer? - Nej. Skyldes det, at deres læreruddannelse også indeholder en universitetsuddannelse?"

"Ja lidt", svarede han på sit eget retoriske spørgsmål. Men respekten for den finske læreruddannelse nedstammer ikke kun fra den akademiske overbygning. Uddannelsen er ifølge Bertel Haarder nemlig også mere praksisnær. I Finland har man blandt andet mulighed for at blive undervisningsassistent før man starter på læreruddannelsen. På den måde kan man ifølge Bertel Haarder bedre få indsigt i, hvorvidt man vil være lærer.

"Alt for mange af dem, der bliver uddannet på læreruddannelsen, vil ikke være lærere, når de bliver færdige. Det tyder på, at der er noget galt", sagde han.

Udvid Læreruddannelsen med et år

Hvis den danske læreruddannelse skal ramme samme niveau som den finske, vil han ikke udelukke, at man kan udvide den med et år. "Men på de rigtige betingelser", tilføjede Bertel Haarder. Han mener, at DPU har bevæget sig for langt væk fra den oprindelige ambition om at forske i skolens fagkerne. "Der er for meget fokus på sociologi og antropologi og for lidt fokus på det fagspecifikke som dansk og matematik".

Mener du at man bør afskaffe DPU?

"Hvis ikke de formår at trække i den rigtige retning i Aarhus, så synes jeg at man skal genskabe systemet. Man kunne for eksempel starte i form af en forsøgsordning med at koble enkelte læreruddannelser på de nærtliggende universiteter". Bertel Haarder understreger at fokusset til stadighed skal være på det skolefaglige. "Det skal være på professionshøjskolernes betingelser". 

DPU skal tilbage til folkeskolen

Gode forsinkede toner

Efter oplægget vandrede mikrofonen rundt i den store konferencehal på tredje sal, men nåede ikke at vandre længe, før den endte i hånden på formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg. Han roste Bertel Haarder for de gode idéer, men ærgrede sig samtidig over, at der ikke tidligere var samarbejdsvilje for disse ambitioner for læreruddannelsen.

"Vi har i DLF anmodet vekslende regeringer om, hvorvidt man ikke kunne lave en 5-årlig læreruddannelse, men det var der ingen, der lyttede til. Vi lider i den danske folkeskole under en række systemfejl. Jeg synes, det er klædeligt for dig at komme med disse ambitioner, men ærgerligt at vi ikke kunne have haft denne dialog tidligere".

"Jeg tror, vi er meget enige" svarede Bertel Haarder. Han medgav samtidig at de danske regler for efteruddannelse er for formelle og stringente og ønskede sig lettere adgang for professionsbachelorer til master- og kandidatuddannelser.  

"I Amerika er der en tankegang der går på: 'Vis hvad du dur til, så er vi klar til at give dig en chance. Mit råd er, at man benytter det beklagelige uddannelsesloft til en anledning til at skabe andre og direkte veje for professionsbachelorer, der er klar på at kvalificere sig".