Uskolet

Ud med den blødsødne, pladderhumanistiske rundkredspolitik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er behov for et opgør med den form for politik, der bliver bedrevet herhjemme. Det mener flere lærere og pædagoger, som nu varsler en række tiltag, der skal holde nøjere kontrol med de folkevalgte.

»Tiden er løbet fra den blødsødne, pladderhumanistiske rundkredspolitik, som har været så dominerende de seneste år«, forklarer en lærer, der kræver klarere mål for, hvad politikerne skal igennem.

»Det er, som om indlæring af basale politiske færdigheder og bare nogenlunde ordentlig demokratisk dannelse er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: 'Hvad synes jeg selv?' Og det skyldes, at vi ikke har stillet krav og vist konsekvens«, mener læreren. »Derfor vil vi gennemføre løbende vurderinger af, om politikerne bruger tiden fornuftigt og får lavet det, de skal«.

Mange politikere er oprørte over forslaget og kalder det et overgreb på deres åndsfrihed og kritiske bevidsthed: »Vi kan jo ikke udføre vores arbejde, hvis vi skal måles og vejes i ét væk. Lærerne er da nødt til at have tillid til, at vi selvfølgelig udfører vores arbejde, så godt som vi overhovedet kan«.