Debat Kronik Forskning Innovation
0   19

Myter om kreativitet står i vejen for læring

Der eksisterer i dag et gab mellem vision og virkelighed i skolen, når det gælder om at styrke elevernes kreative læring, skriver kronikøren med afsæt i et fynsk forsøg med skabende filmarbejde. Forsøget gennemhuller flere myter – for eksempel, at kreativitet står i modsætning til faglighed.

»Der er ikke noget rigtigt eller forkert, når man laver en filmhistorie, så der var plads til alle. Det er det gode ved filmmediet«. Sådan siger en lærer, der har deltaget i et forsøg på Fyn i 2015 og 2016, hvor 44 lærere i dansk, billedkunst og musik har samarbejdet om at skabe små film med i alt 600 elever i indskoling, på mellemtrin og i udskoling.

Filmforsøget viser klart, at både lærere og elever øger deres kreative kompetencer gennem det skabende arbejde. De lærer at udvikle idéer sammen, omforme dem til praksis og bygge bro mellem den viden, de har, og den viden, de frembringer.

Artiklen fortsætter under banneret

Forsøget viser også, at det kræver en særlig indsats fra ledelse og undervisere at give plads til kreativt arbejde. Det tager tid at udvikle, producere og evaluere arbejdet, og skemaer skal justeres eller ændres. Lærerne skal forberede sig mere og skal ofte udvikle værktøjer undervejs. Måden, man arbejder på, udfordrer også elevernes vante rutiner - der er for eksempel »ikke noget rigtigt og forkert«, som læreren siger. Udfordringerne gør, at mange kreative aktiviteter udfoldes i kortvarige projekter eller særlige temadage. Men de er svære at integrere og videreudvikle i den daglige undervisning, selvom flere fagbeskrivelser åbner muligheden.

Der eksisterer i dag et gab mellem vision og virkelighed i skolen, når det gælder om at styrke elevernes kreative læring. Det fynske forsøg med skabende filmarbejde afdækker som nævnt en række konkrete grunde til, at det gab eksisterer.

Men forsøget peger også på nogle mere grundlæggende forhold, man skal være opmærksom på, hvis gabet mellem vision og virkelighed skal mindskes. Der er i hvert fald tre myter om kreativ læring, man må tage livtag med.

Myte et: Kreativitet er en evne for de få

Mange nærer en forestilling om, at kreativitet er en særlig evne, udvalgte personer fødes med. Forskertyper som Niels Bohr og kunstnertyper som Lars von Trier frembringer det helt unikke, som tilsyneladende kommer ud af det blå. Men filmforsøget bekræfter, hvad forskningen længe har vist, nemlig at kreativitet er et beredskab, alle har, og som kan næres gennem samarbejde under de rette omstændigheder. De omstændigheder handler om at give plads og tid til at udvikle idéer sammen, at afprøve forskellige muligheder for at løse en opgave og at vælge nogle muligheder frem for andre.

Lærerne, som var med i filmforsøget, arbejdede meget med, hvordan de kunne understøtte elevernes kreative processer; og mange var overraskede over, hvor vanskeligt det var at skabe didaktiske rammer for elevernes arbejde, så de kunne rumme både vilde idéer og fokuserede valg. Balancen mellem såkaldt divergente faser (det vilde) og konvergente faser (fokuserede valg) kendetegner i særlig grad kreativ læring. Nogle af lærerne søgte at opnå den balance ved at rammesætte eller stilladsere læringen ved for eksempel at fastlægge et tema eller et optagested, men balancen var svær. Hvis kreativ læring skal understøttes i grundskolen, må lærere derfor uddannes eller efteruddannes til at kunne lede kreative processer, i højere grad end det sker i dag. Kreativitet kan læres, men læringen kommer ikke af sig selv.

Myte to: Kreativitet versus faglighed

Af historiske grunde betragtes kreativ læring ofte som noget, der hører til i den praktisk-musiske fagblok i grundskolen.

Det vil sig, at kreativitet forbindes med æstetiske fag som musik og billedkunst eller med praktiske fag som idræt og hjemkundskab - med håndarbejde og sløjd som fag, der befinder sig mellem det æstetiske og det praktiske. Den forbindelse betyder samtidig, at andre fag som dansk, matematik og naturfag let opfattes som mere teoretiske og analytiske.

Men forskning i kreativitet betoner, at kreativitet ikke kan begrænses til særlige fag. Det er tværtimod en dimension ved al læring, nemlig den dimension, der fører til at skabe noget nyt - det kan være at udvikle en historie, et nyt produkt eller en ny løsning på et problem. Men det kan også være at finde nye perspektiver på et velkendt område eller at opdage nye sammenhænge mellem forskellige vidensområder.

I det fynske filmforsøg samarbejdede dansklærere med kolleger fra de »klassiske« musiske fag billedkunst og musik. Men også kolleger fra matematik og it blev af praktiske grunde inddraget. Alle underviserne oplevede, at eleverne anvendte deres viden fra mange forskellige fag på nye måder - at optage fuglestemmer som baggrundslyd gav for eksempel nogle elever i 5. klasse anledning til lige at tjekke deres undervisningsmateriale om danske fugle, og de opdagede forskellen på en skades og en solsorts lyde.

Såkaldt »produktiv læring« er et kernebegreb i det, som uddannnelsespolitisk kaldes det 21. århundredes kompetencer. Den læring har kreativitet som motor. Hvis produktiv læring skal styrkes, kræver det et opgør med traditionelle skillelinjer i undervisningen, så de kreative dimensioner opprioriteres i alle fag. At styrke kreativitet står ikke i modsætning til at styrke faglighed - tværtimod.

Myte tre: Kreativitet kan ikke vurderes

I grundskolen gives ikke standpunktskarakter i billedkunst og musik. Hvorfor ikke? Måske hænger det sammen med, at fagene traditionelt anses for at tilhøre det skabende/musiske område, hvor elevernes kompetencer ikke vurderes, fordi deres kreative evner anses for at være medfødt forskellige (myte et).

Filmforsøget på Fyn afdækkede, at jo ældre eleverne er, jo mere kobler de karaktergivning med alvor og »rigtig« viden. »Skal vi op i det her til eksamen?« spurgte flere ved forsøgets start. At udfolde sig kreativt og skabe nye fortællinger anså de ikke for vigtig læring, selvom de allerfleste elever var utrolig motiverede og gik intenst op i processen, så længe den varede. Mange elever sætter lighedstegn mellem kedeligt, seriøst og karakterer. Omvendt bliver fag uden karakterer anset som morsomme, men overflødige.

Man må begynde at give karakterer også for de produktive dimensioner og i de æstetiske fag, hvis man vil styrke kreativitet og skabende viden. Det indebærer et opgør med myten om, at skabende virksomhed ikke kan vurderes. Heldigvis kan man her trække på solide vurderingskriterier af kreativitet, som er udviklet og anvendes internationalt.

Hvorfor er kreativ læring vigtig?

Mange taler om, at Danmark skal leve af innovation, vi skal altså blive bedre til at finde nye løsninger på konkrete problemer i arbejdslivet. Men man glemmer ofte, at kreativitet er grundlaget for innovation.

Skolen har brug for at opprioritere produktiv læring, der næres af kreativitet, i forhold til reproduktiv læring, hvor man opøver viden om det, andre allerede har fundet ud af.

Men kreativitet er ikke blot vigtig i forhold til arbejdslivet. Det fynske forsøg dokumenterer, at elevernes kreative arbejde også styrker deres livsberedskab. De blev mere robuste, så de bedre kunne klare, når noget ikke lige gik som ønsket. Mange fik nye roller, der synliggjorde resurser, de ikke viser i den almindelige undervisning. Så inklusionspotentialet er stort.

Der er stadig praktiske og organisatoriske udfordringer, hvis kreativiteten skal få bedre plads i skolen. Men det bør ikke være myter, der står i vejen for at mindske gabet mellem det, mange undervisere gerne vil, og hvad de har mulighed for at gøre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
4.452 andre er allerede tilmeldt

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
981 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.419 andre er allerede tilmeldt