Læringsforsker: Slip kreativiteten løs

Hvis vi vil have unge mennesker, der tør prøve noget nyt, skal vi belønne dem, der begår fejl, siger forsker i læring og kreativitet. Lene Tanggaard har været i Det Skæve Rum og mener, at andre skoler kunne lære af den strukturerede kreativitet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Når vi fejler, bliver vi bedre« 

Kreativiteten har det skidt på mange skoler. Den kreative læring er ved at blive glemt i regler, standarder, læringsmål og test. Hvor det i 1980'erne og 90'erne var på mode at have kreativ undervisning, er det i dag noget, skolerne aktivt skal forsøge at sætte i gang. Det mener ph.d. og professor i pædagogisk psykolog ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard, der har skrevet bøger om kreativitet i undervisningssammenhæng.

»Vi er blevet så optagede af, at det er noget bestemt, der skal læres på en bestemt måde. Men kreativitet og nyskabelse handler om det modsatte. Om det nytænkende, som vi ikke nødvendigvis kan standardisere og beskrive på forhånd«, siger Lene Tanggaard.

»Et af folkeskolens formål er at give eleverne kundskaber, så de får virkelyst i livet, i deres arbejde og uddannelse. Men i den folkeskole, vi har nu, er der ikke ret meget, der direkte fordrer kreativitet. Så det kræver meget disciplin fra lærernes og skolens side at skabe rammerne for kreativitet«, siger hun og peger på Det Skæve Rum som et godt eksempel.

Omgivelserne tæller

Lene Tanggaard har været med til at udvikle et kursus for medarbejderne på Mellervangskolen, der er en innovativ profilskole. Lene Tanggard er imponeret af både ledelsens og lærernes engagement og af, at de har kunnet få et kreativt rum op at stå i et skolesystem, der ikke direkte belønner det kreative.

»Hvis hele skolen var bygget som Det Skæve Rum med badekar og mærkelige dimser, ville jeg nok være bekymret. Eleverne ville få for mange muligheder, og det ville blive forvirrende for dem. Men fordi den kreative læring er afgrænset af tid og sted og udseende, så bliver eleverne trygge. Det Skæve Rum ville ikke være skævt, hvis det lignede alle de andre klasserum«.

Når kreativitet kan være en sjældenhed i skolen, er det vigtigt rent fysisk at signalere til eleverne, at de bevæger sig ind i en ny slags klasseværelse. For kreativitet handler ikke bare om at slippe børn løs i et rum uden regler, forklarer forskeren:

»Eleverne fra Mellervangskolen ved, med det samme de træder ind i Det Skæve Rum, hvilke regler der gælder. Og det er lige præcis det, der sætter gang i den kreative proces. De ved, at her må de godt fejle, komme med skøre ideer og have nogle helt nye refleksioner. På den måde bliver undervisningen i rummet fokuseret og struktureret træning af kreativiteten«.

Professor: Målstyring skader elevernes læring og kreativitet