Kære Marianne Jelved

Jeg sætter stor pris på dit vedvarende engagement for folkeskolen. Du har aldrig mistet dit engagement som lærer, og du har på enestående vis formået at holde kontakten til skolen og professionen. 

I forhold til debatten om elevernes timetal, der fornylig har været emnet for en artikel her på Folkeskolen.dk, har jeg nogle faktuelle oplysninger og synspunkter, som jeg mener er relevante. 

I Danmarks Lærerforening anbefalede vi gennem flere år, at det vejledende timetal blev minimumstimetallet, fordi vi kunne se, at eleverne i stadig flere kommuner kun fik minimumstimetallet på trods af, at fagenes mål var formuleret ud fra, at eleverne fik det vejledende timetal. Vi har på intet tidspunkt anbefalet, at Folketinget gennem lovgivning skulle fastsætte et timetal på niveau med det nugældende. 

Helt galt går det, når Folketinget samtidig undlader at sikre skolernes muligheder for levere de mange timer på en kvalificeret måde. 

For år tilbage var der normeringsbestemmelser, der sikrede, at en given mængde undervisningsopgaver udløste et minimum af lærerkræfter. Reglerne sikrede, at der var et vist grundniveau i folkeskolen overalt i landet uafhængigt af den enkelte kommunes økonomi. 

Da disse forsvandt, gav lærernes arbejdstidsregler trods alt en vis garanti for, at det var muligt at levere kvalitet i undervisningen. Disse regler, der var aftalt i vores overenskomst, valgte Folketingets flertal helt bevidst at afskaffe ved lov for at kunne finansiere den massive udvidelse af elevernes timetal, der fulgte af reformen. 

Konsekvenserne er dramatiske. På fem år er antallet af lærerstillinger i kommunerne reduceret med hele 14% (elevtallet er i samme periode kun faldt med knap 4%), og i samme periode er elevernes timetal i skolen forøget med hele 36% - og skal folkeskolen i øvrigt også lige løse inklusionsopgave.

Vi har desværre rigtigt mange eksempler på lærere, der har en time eller mindre til at forberede næste dags 6 lektioner, hvor der sidder 24, 26, 28 elever i klassen. Elever der ifølge folkeskoleloven har krav på en undervisning, hvor læreren gennem materialevalg og valg af undervisningsformer udfordre den enkelte elev. 

Med din store viden om skolen er jeg overbevist om, at du ved, at det ikke hænger sammen. De lærere, der står i den situation er godt og grundigt trætte af at høre politikere tale om, at de skal lave en "mere varieret og spændende" undervisning, at de skal styrke samarbejdet med pædagogerne og andre faggrupper, at de skal samarbejde med erhvervs- og fritidsliv osv. osv. 

Fra Christiansborg hører vi ofte, at det er kommunerne, der har ansvaret for skolernes økonomi. Det er formelt set rigtigt. Men det var jo jer, der besluttede, at eleverne skulle have så mange flere timer i skolen, og det var jo jer, der besluttede at erstatte vores arbejdstidsregler med lov 409. (Det var derfor lærerne skulle lockoutes). Statsministeren og undervisningsministeren lagde ikke skjul på, at det var lærernes overenskomst, der skulle finansiere reformen, og stadig i dag sidder Finansministeriet og Undervisningsministeriet sammen med KL og vogter over, at de politiske mål med Lov 409 bliver indfriet. Folketingsflertallet kan derfor på ingen måde fralægge sig ansvaret for resursesituationen i folkeskolen - tværtimod!

Dansk og international forskning fortæller helt entydigt, at det er forkert at prioritere kvantiteten af undervisningen, hvis det sker på bekostning af kvaliteten. Seneste blev det understreget på International Summit on the Teaching Profession, der arrangeres af OECD og Education International. På samme summit blev det endvidere understreget, at lærerne kvalifikationer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Alligevel accepterer vi, at lærerstillingerne nedprioriteres til fordel for andre personalegruppe og et stigende antal elever undervises af personer uden læreruddannelse. 

Lærerne i folkeskolen brænder for, at eleverne får den bedst mulige undervisning. Da jeg fornylig læste en rapport, der i øvrigt snart offentliggøres, om lærernes vurdering af situationen i folkeskolen, blev jeg endnu en gang enormt stolt over at være formand for Danmarks Lærerforening. De adspurgte lærere og børnehaveklasseledere svarer helt entydigt, at det, der er vigtigst for dem i deres arbejdsliv, er at kunne give deres elever en god undervisning, men de fortæller også om de udfordringer, som de møder i dagligdagen, fordi der ikke er sammenhæng mellem de krav, der er til undervisningen og muligheden for at indfri kravene. Det må og skal vi har gjort noget ved, hvis vi skal kunne fastholde lærernes engagement. Politikerne på Christiansborg har som sagt en stor del ansvaret. Vi vil gerne samarbejde om at finde en løsning og har i den forbindelse meget brug for din store viden om undervisning og folkeskole.