Blog
7   19

Feedback på elevtrivselsmålingen – eleverne skal høres

Abonner på nyt om Folkeskolens danskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den årlige elevtrivsel-undersøgelse er igen kommet på dagsordenen på vores teammøde. Hvordan formidler vi bedst muligt ud til eleverne og forældrene, hvad der springer i vores øjne – og hvilke tiltag skal der sættes i værk i klasserne?

Kære forældre

Vi har modtaget resultaterne af elevtrivselsmålingen, som eleverne besvarede i begyndelsen af marts. De har svaret på en mængde spørgsmål om f.eks. klassen, skolen og undervisningen. I fredags gennemgik vi undersøgelsen og lavede efterfølgende nogle samarbejdsøvelser med eleverne.

Nedenstående punkter skulle diskuteres af eleverne i grupper, og herefter skulle de komme med forslag til eventuelle forbedringer…

  • Glæden ved at gå i skole
  • Koncentratration i timerne
  • Larm i timerne

 

Artiklen fortsætter under banneret

Dette kunne sagtens være introen til et lidt længere brev hjem til forældrene omhandlende data fra den sidste trivselmåling. Efterbehandlingen af målingerne bør munde ud i en god dialog, og derfor er det vigtigt både at få eleverne til at uddybe deres svar, men samtidig også at få dem til at komme med mulige løsninger.

Mine erfaringer med disse trivselsmålinger viser, at det er mange af de samme punkter, der får færrest point (eller de laveste procentdele) – i år er ingen undtagelse. De tre ovenstående punkter stikker ud hvert år.

Eleverne skal på banen

Jeg kan godt lide ideen om, at eleverne selv er med til at komme med input til de udvalgte punkter. Måske skal der laves nedskrevne regler i de enkelt klasser om eksempelvis larm.

For hvordan siger man til en klassekammerat, at han/hun skal stoppe med at forstyrre? Og hvordan bliver kulturen i klassen vendt til, at det er cool at lære noget? Det fik vi nogle gode snakke om i min klasse.

At se resultater af flere punkter på baggrund af en så omfattende trivselsmåling tager tid, og jeg tænker, at ’behandlingen’ af sådan en undersøgelse kommer til at blive flydende og skal integreres ind i klassen løbende gennem hele skoleåret. Jeg bliver nødt til at stoppe op og lave små delmål undervejs, for at det bliver muligt at nå de endelige mål – præcis som når jeg sætter mål til et undervisningsforløb.

Det vigtigste i denne proces er dog, at lade eleverne blive hørt – de skal sammen tage ansvar for det, de gerne vil have forbedret i deres læringsrum.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.504 andre er allerede tilmeldt