* Der er i denne kolonne kun medregnet timetalskrav til de enkelte fag i fagrækken, som samtidig udgør det samlede minimumstimetal for undervisningen i fagene.** Med folkeskolereformen er der som noget nyt fastsat et samlet minimumstimetal for skoledagens længde, som indeholder undervisning i fagene, understøttende undervisningog pauser. I denne kolonne er udgangspunktet minimumstimetallet, jf. folkeskolelovens § 14 b, dvs. inklusiv pauser og understøttende undervisning. Tabellen afspejler ikke, at timer til lektiehjælp var frivilligt i perioden indtil folketingsvalget i 2015. I forbindelse med fastlæggelse af timetallet ved folkeskolereformen, som trådte i kraft i2014, blev beregningsteknisk forudsat en pausenorm på 10 minutter per 45 minutters undervisning. Med den forudsætning vil en 30 timers uge i sidste kolonne svare til ca. 5½ times pauser og 24½ times undervisning.

Jelved: "Nu er vi i årevis blevet skældt ud for, at vi lod timetallet falde"

Med en hel stribe forbehold kan man sige, at danske folkeskoleelevers skoleuge for de yngstes vedkommende er længere end i mands minde – og for de lidt ældre er timetallet på niveauet fra 1960’erne. For Marianne Jelved, der har bedt om en optælling, er det altafgørende, at skoledagen bliver varieret.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marianne Jelved bad for nylig undervisningsministeren om en oversigt over, hvor mange klokketimer om ugen en 1.-klasse, en 5.-klasse og en 9.-klasse gik i skole i henholdsvis 1955, 1965, 1975, 1985, 1995, 2005 og 2015. Men "det ville kræve en større gennemgang af historiske regler at udarbejde det, og sammenligninger på tværs af tid er særligt vanskelige på grund af de mange ændringer af folkeskolelovgivningen", lyder svaret.

Undervisningsministeriet har i stedet fundet Signe Holm-Larsens opgørelse i årbogen "Uddannelseshistorie 2014" fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, som kan ses herover. Men som det fremgår under tabellen, er det vanskeligt at sammenligne situationen  før og efter folkeskolereformen, fordi timetallet for undervisningstimerne er erstattet af et tal for skoleugens længde, som både inkluderer frikvarter og understøttende undervisning.

I tabellen er den højre 2014-kolonne tallene for skoleugens længde efter reformen, mens kolonnen ved siden af er minimumstimetallet for undervisningen i fagene. I årene forinden er det det vejledende timetal, som er angivet, men der var stor forskel på elevernes konkrete timetal fra kommune til kommune.

30 timer på 'røven' har aldrig været tanken

"Det er meget svært at sammenligne", konstaterer Marianne Jelved. Men hun er som udgangspunkt godt tilfreds med, at det er lykkedes at hæve minimumstimetallet.

"Nu er vi i årevis blevet skældt ud for, at vi lod timetallet falde", fortæller det erfarne radikale folketingsmedlem.

"Men jeg har da også ondt af de små børn, hvis 30 timer om ugen betyder, at de skal sidde 30 timer på deres røv - undskyld mit sprog - men det har heller aldrig været tanken", understreger hun.

Marianne Jelved efterlyser forskning i, hvordan skolerne anvender den understøttende undervisning. For den skal hverken være ren underholdning eller gammeldag undervisning:

"Den understøttende undervisning skal give plads til, at lærerne kan skabe en varieret skoledag for eleverne", siger Marianne Jelved.

Læs mere

Undervisningsministerens svar til MarianneJelved

Powered by Labrador CMS