Radikale
14   37

Jelved: "Nu er vi i årevis blevet skældt ud for, at vi lod timetallet falde"

Med en hel stribe forbehold kan man sige, at danske folkeskoleelevers skoleuge for de yngstes vedkommende er længere end i mands minde – og for de lidt ældre er timetallet på niveauet fra 1960’erne. For Marianne Jelved, der har bedt om en optælling, er det altafgørende, at skoledagen bliver varieret.

Marianne Jelved bad for nylig undervisningsministeren om en oversigt over, hvor mange klokketimer om ugen en 1.-klasse, en 5.-klasse og en 9.-klasse gik i skole i henholdsvis 1955, 1965, 1975, 1985, 1995, 2005 og 2015. Men "det ville kræve en større gennemgang af historiske regler at udarbejde det, og sammenligninger på tværs af tid er særligt vanskelige på grund af de mange ændringer af folkeskolelovgivningen", lyder svaret.

Undervisningsministeriet har i stedet fundet Signe Holm-Larsens opgørelse i årbogen "Uddannelseshistorie 2014" fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, som kan ses herover. Men som det fremgår under tabellen, er det vanskeligt at sammenligne situationen  før og efter folkeskolereformen, fordi timetallet for undervisningstimerne er erstattet af et tal for skoleugens længde, som både inkluderer frikvarter og understøttende undervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

I tabellen er den højre 2014-kolonne tallene for skoleugens længde efter reformen, mens kolonnen ved siden af er minimumstimetallet for undervisningen i fagene. I årene forinden er det det vejledende timetal, som er angivet, men der var stor forskel på elevernes konkrete timetal fra kommune til kommune.

30 timer på 'røven' har aldrig været tanken

"Det er meget svært at sammenligne", konstaterer Marianne Jelved. Men hun er som udgangspunkt godt tilfreds med, at det er lykkedes at hæve minimumstimetallet.

"Nu er vi i årevis blevet skældt ud for, at vi lod timetallet falde", fortæller det erfarne radikale folketingsmedlem.

"Men jeg har da også ondt af de små børn, hvis 30 timer om ugen betyder, at de skal sidde 30 timer på deres røv - undskyld mit sprog - men det har heller aldrig været tanken", understreger hun.

Marianne Jelved efterlyser forskning i, hvordan skolerne anvender den understøttende undervisning. For den skal hverken være ren underholdning eller gammeldag undervisning:

"Den understøttende undervisning skal give plads til, at lærerne kan skabe en varieret skoledag for eleverne", siger Marianne Jelved.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ