Det er ikke overraskende, at flertallet af håndværk og design-lærer ikke føler sig kompetente nok til faget, skriver Merete Riisager i et skriftligt svar til Folketinget.

Minister: Forståeligt H&D-lærere ikke føler sig kompetente

Det kommer ikke bag på ministeren, at en stor del af håndværk og design-lærerne i en undersøgelse fra folkeskolen.dk/h&d har angivet, at de ikke føler sig kompetente til at undervise i faget.

Publiceret

Om folkeskolens undersøgelse

Undersøgelsen bygger påspørgeskemasvar fra 138 lærere, der underviser i håndværk ogdesign. Med den svarandel er undersøgelsen ikke nødvendigvisrepræsentativt dækkende for landets håndværk og design-lærere.Spørgeskemaerne er blandt andet delt i samarbejde med Den fagligeforening håndværk og design, mens det også har været muligt atbesvare spørgeskemaet via et link påfolkeskolen.dk/h&d.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en undersøgelse foretaget af folkeskolen.dk/h&d svarede over halvdelen af 138 håndværk og design-lærere, at de ikke føler sig tilstrækkeligt kompetente til skolens yngste fag, der kom på skemaet forbindelse med folkeskolereformen.

Flere af udnersøgelsens resultater viser i det hele taget, at håndværk og design har fået svært start.

Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok 

Det fik Socialdemokraternes Mattias Tesfaye til at bede undervisningsminister Merete Riisager kommentere på nogle af undersøgelsens resultater. Og ministeren er ikke overrasket over, at lærerne ikke føler sig kompetente nok.

"Det kræver omstilling og nye kompetencer at gå fra at undervise i håndarbejde eller sløjd til at undervise i håndværk og design. Det er samtidig forståeligt, at lærere uddannet i sløjd eller håndarbejde i udgangspunktet måske ikke føler sig kompetente til at undervise i alle dele af det nye fag", skriver Merete Riisager i sit svar.

Minister: Færre timer viser god frihed

Håndværk og design har udgangspunkt i en sammenlægning af de to fag sløjd og håndarbejde, og selvom skoleskemaerne generelt er vokset med reformen, svarer 28 procent af lærerne, at der er afsat færre timer til det nye fag, end der var til sløjd og håndarbejde til sammen.

Så stor er forskellen på organiseringen af H&D 

Det ser ministeren dog ikke som et problem. I stedet er det udtryk for, at skolerne har en positiv frihed til selv at bestemme:

"At der er stor forskel på, hvor mange timer i håndværk og design skolerne og kommunerne planlægger med, understøtter pointen om, at det giver god mening at give skolerne friheden til selv at fastsætte timetallet ud fra en vurdering af de lokale behov og ønsker. Den frihed er vigtig for, at skoledagen giver mening lokalt", skriver Merete Riisager.

Minister: Kommuner bruger ikke lige mange penge på skolen

Undersøgelsen viser også stor forskel på, hvor mange resurser lærerne har til rådighed, når de blandt andet skal på indkøb efter materialer. Her angav én at have 10.000 kroner om året til 200 elevers lektioner i både billedkunst og håndværk og design, mens en anden havde 30.000 på hånden til 112 elever i kun håndværk og design.

Spørgsmålet fik blandt andet en lærer til at skrive: "Jeg er træt af at bygge af skrald og billigt fyrretræ".

"Jeg er træt af at bygge af skrald og billigt fyrretræ" 

Den store forskel på skolernes budget kommer ikke bag på ministeren.

"Det er ikke overraskende, at der er stor forskel på, hvor meget der er at gøre godt med, når der fx skal indkøbes materialer til undervisningen i håndværk og design på landets folkeskoler. Det er op til kommunerne at disponere deres midler og prioritere skoleområdet, og det er op til skolerne at foretage de nødvendige prioriteringer inden for den ramme, der er stillet til rådighed".

Undersøgelse: Eleverne får ikke mere ud af nyt fag 

Hun peger desuden på, at der helt generelt er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per elev i folkeskolen. Her understreger hun, at der ikke ses "sammenhæng mellem de skoler, der bruger flest penge, og de skoler, der leverer særligt gode resultater".    

Forskning i faget endnu ikke påbegyndt

Resultaterne i undersøgelsen peger generelt på en række udfordringer med det nye fag. Eksempelvis svarer mere end hver tredje, at eleverne får mindre ud af det nye fag sammenlignet med, da faget var delt i to.

43 procent må dele faget op i to lokaler, som ligger forskellige steder på skolen. På 17 procent af skolerne er der aldrig en person tilstede med et sikkerhedskursus, der er nødvendigt for at kunne bruge sløjdmaskiner. Og hver femte angiver, at de altid underviser alene, uanset om de kun har linjefagskompetencer til enten håndarbejde eller sløjd.

På mange skoler må lærerne ikke bruge skolens skæremaskiner 

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har tidligere udtalt til folkeskolen.dk, at han ikke er overrasket over undersøgelsens resultater.

Her erkendte han, at faget hidtil ikke har været reformens mest prioriterede fag.

"Håndværk og design har fået en svær fødsel, fordi det falder sammen med så mange andre store ændringer. Så det med at prioritere faget er nok ikke det, der er sket allermest".

I sit svar til Folketinget angiver ministeren, at der endnu ikke er igangsat følgeforskning i håndværk og design. Efter planen er det Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der skal undersøge det nye fag.

H&D-lærere: Vores lokaler ligger langt fra hinanden 

Powered by Labrador CMS