Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

(3.959 følger) Se alle medlemmer
Blog
1   39

Hvorfor?

Abonner på nyt om Janne Skovbjerg i dit personlige nyhedsbrev.


Når du har matematik, har du matematik. Når du har dansk, har du dansk. Når du har kristendomskundskab har du.... øhhhh religion?

Hvorfor holder vi skole? Hvorfor har vi de fag, vi har i skolen? Hvorfor har de det indhold, de har? Hvorfor hedder fagene, det de gør? 

Det er spørgsmål, der nogle gange dukker op. Svarene er at finde i folkeskoleloven, bekendtgørelser og fagbeskrivelser. Nogle gange må man konstatere, at verden ser anderledes ud og spørgsmålene kræver nye svar. Så ændrer man loven (sjældent), bekendtgørelserne (lidt oftere) fagbeskrivelserne (stadig oftere). Fagenes navne ændres, når det giver mening. Ex hjemkundskab til madkundskab eller natur/teknik til natur/teknologi. Det virker logisk. Det at holde skole er så vigtigt for et samfund, at der er undervisningspligt. Vælger man ikke folkeskolen, er man forpligtet på at sørge for, barnet modtager undervisning. Det giver også god mening.  

Artiklen fortsætter under banneret

Så er der vel ikke mere at skrive om? 

Nå jo – der er måske lige en enkel ting. Et enkelt fag hvor logikken måske halter en smule. Kristendomskundskab. Smag lige på ordet.... Kundskab om kristendom. Nå men det er vel meget nemt så? Det handler vel om kristendom? Lad os lige se på fagformålet: 

Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. 

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. 

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund. 

Umiddelbart er det kun starten af stykke to, der decideret handler om kristendommen. Alt andet handler om den religiøse dimension, andre religioner samt et dannelsesperspektiv. 

Den logiske følge af fagformålet må være, at faget skal hedde noget andet. Det nærliggende vil være at kalde faget for religion. Det vil i langt højere grad beskrive det, der undervises i. Fagets kompetenceområder vil stadig sikre, at eleverne får viden om kristendommens betydning og aftryk i den danske fortid og samtid. Men fagets navn vil signalerer, at der ikke forkyndes i en bestemt religion. Og til dig, der lige fik kaffen galt i halsen – nej der forkyndes ikke i kristendomskundskab. Det ved både du og jeg. Men nogen kunne få tanken, ikke mindst fordi man kan fritages fra faget og fordi faget udgår det år, der er konfirmationsforberedelse. 

De sidste to forhold giver ingen mening i et kundskabsformidlende fag. Det præsten gør i konfirmandstuen, og det vi gør i klassen, er ikke det samme. Hvordan kan det ene så afløse det andet? Hvorfor dette brud på sammenhængen i undervisningen? 

Hvis vi forholder os til fagformålet, er der så nogen, der kan forklare mig, hvorfor man kan blive fritaget? Har alle elever ikke behov for at kende til værdigrundlaget i vores kulturkreds? Har alle elever ikke behov for at kende til forskellige religioner og den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen? Er det ikke en del af den almene dannelse? 

Med andre ord: Hvorfor er der ikke snart nogen, der beslutter at faget skal skifte navn og fritagelsesparagraffen skal skrottes? 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ