Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.097 følger) Se alle medlemmer
Blog
4   41

Er alt tilladt for magtens overmennesker?

Abonner på nyt om Helge Christiansen i dit personlige nyhedsbrev.


Politikere, topledere og eksperter både i den offentlige og private sektor burde sendes på et obligatorisk højskoleophold til åndelig genopdragelse i stedet for at tage på luksuriøse studieture til udenlandske skolevæsener, som ofte inspirerer dem til propaganda og billig selvpromovering. Her følger en skitse til et sådant læringsforløb.

For dette højskoleophold skulle der ikke formuleres mål, og tests og evaluering ved afslutningen af forløbet skulle være forbudt. De emner, de skulle arbejde med, skulle i sig selv være så spændende og berigende for deres fremtidige liv, at udvendig manipulation var unødvendig.

Sådan er det ægte højskoleliv.

Artiklen fortsætter under banneret

Et væsentligt element i opholdet skulle være den unyttige skønlitteratur. Man kunne diskutere ”Forbrydelse og straf”, en roman af Dostojevskij. I denne roman gør en falleret student Rodion Raskolnikov sig til talsmand for, at der findes særlige overmennesker, menneskeguder, som er højt hævet over den gemene hob. De behøver ikke at følge love og moralske regler. De må også gerne begå alvorlige forbrydelser, hvis det tjener et højere formål.

Rodion Raskolnikov føler derfor, at han er i sin gode ret til at myrde en gammel, ulækker pantelånerske. Han mener, at han gør sig selv, menneskeheden og samfundet en tjeneste ved at udrydde hende. Ved at slå hende ihjel, kan han blive formuende, og det er hans plan, at det kunne hjælpe ham til at forfølge sine egne højere mål- både for sig selv, sin familie og samfundet. Han mener, at alt er tilladt for et overmenneske som ham.

I det videre læringsforløb for disse indtørrede økonomer og andre nybehavioristiske sjæle kunne indgå en oplevelse af romanen Brødrene Karamasov - også af Dostojevskij. Hovedvægten i denne fortælling skulle lægges på ”Storinkvisitorens fortælling”, en historie i historien, fortalt af en af romanens personer Ivan. I denne fortælling vender Kristus tilbage til jorden og begynder at udføre medfølende kærlighedsgerninger.

”Tavs vandrer han iblandt dem med et stille, uendeligt medlidende smil. I hans hjerte brænder kærlighedens sol. Lys, erkendelse og kraft strømmer ud fra hans øjne, og enhver, som strejfes af dette blik, må sitre i genkærlighed.”

Storinkvisitoren, den katolske kardinal, der står bag omfattende bålbrændinger af kættere en gang i 1500-tallet i Sevilla i Spanien, beslutter sig for at få dømt Kristis til døden, for hele hans magtsystem vil bryde sammen, hvis Kristi budskab bredte sig. Han vil magten, tror på mennesket som et helt igennem egoistisk og materialistisk væsen og mener, at han bedst ved, hvad menigmand har brug for.

Efter denne oplevelse kunne en diskussion af Grundtvigs tanker og digtning følge. Dette vil kunne sætte VIP´ernes verden i et nyt perspektiv.

Et sådant forløb kunne få dem  til at overveje, om der er andre måder at se tilværelsen på end det neoliberalistiske menneskesyn, præget af tanken om den økonomiske nødvendighed og individuelt konkurrenceræs.

Der kunne også indgå rapporter fra eksperter fra OECD og FN, som viser, at uhæmmet vækst øger uligheden, skaber store spændinger og konflikter i samfundet og hæmmer økonomisk vækst.

Oplivet og oplyste ville kursisterne tage tilbage til deres arbejde, skel ville falde fra deres øjne, og de ville se, at det jo er hele mennesker, der gemmer sig bag tallene på deres pc.  De ville herefter straks foretage en opprioritering af investeringer og planer for børn og unge, af investeringer i store forbedringer i folkeskolen (uden udlandsrejser), og de ville skabe frugtbare miljøer for handicappede og indvandrere.

”Vi havde ikke rigtig styr på det”, sagde talsmænd for Danske Bank, da de havde svindlet med hvidvaskning af illegale midler. ”Men nu skal der strammes op.” Det samme siger toppolitikere om svindel i skattevæsenet. Det samme siger statslige, kommunale og regionsrådspolitikere, der i den seneste tid har begået en lang række lovovertrædelser, som søges bortforklaret med, at vi skal have økonomisk vækst.

”Vi overdrev brugen af målstyring”, siger man nu i Undervisningsministeriet. En lille klike af menneskeguder gennemførte målstyring uden dækning i forskning, politiske beslutninger og love og negligerede lærernes og andre forskeres syn på undervisning. Vi ved bedst.

 En lille biltyv af anden etnisk herkomst i Vollsmose skal straffes hårdt og kommer i fængsel, fordi han har overtrådt landets love. Er alt tilladt for magtens overmennesker?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ