Debat

Når projektopgaven bliver kulturfaglig

De nye kulturfagsprøver giver os mulighed for at tilgå projektopgaven på en ny måde. Eleverne i niende klasse prøver kræfter med innovation, problemstilling, kildekritik og produktudvikling. Det giver mening og tilføjer vores projektopgave et tiltrængt boost.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som nævnt i sidste uge, var vi på Skovshoved Skole nødt til at beskrive vores udskoling i forhold til de fire af Gentofte Kommunens 11 folkeskoler, der har en fem- årig gymnasielinje.

Vi valgte blandt andet at sætte projektopgaven i nye rammer. Dette faldt fint i tråd med, at Gentofte Kommune i forvejen havde fået mulighed for at lancere deres egen innovative projektopgave, og jeg havde fornøjelsen af at være niende klassernes følgelærer på et ti- ugers valgfagskursus i innovation.

Alle niende klasser i Gentofte skulle have besøg af eksterne undervisere med hver deres tilgang til den innovative tankegang. Spændende og lærerrigt, men i øvrigt uden for rammerne for lige præcis dette blogindlæg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I byen efter inspiration

Her skal vi i stedet rette fokus mod den kulturfaglige projektopgave, der selvfølgelig holder sig til bekendtgørelsen for projektopgaven i niende klasse, men derudover giver vores store elever et godt grundlag for natur- og kulturfagsprøverne.

Vi taler ikke revolution her. Vi taler om, at vi syntes, at projektopgaven på en række områder havde mistet noget af sin substans, og at den trængte til at løft. Den skulle være mere brugbar og ikke stå som en form for selvstændig disciplin. De nye prøveformer og innovationskurset gav os muligheder for en videreudvikling, hvor vi dels kunne udnytte elevernes forudsætninger, dels bygge videre på deres kompetencer inden for problemformulering, kildekritik og produkt.

Vi hentede inspiration fra en af vores naboskoler, Skovsgårdsskolen, som også satser på en styrket projektopgave. Herfra var det enkelt at lægge kulturfagsrammerne ned over projektopgaven, der allerede havde en del til fælles med den semiakademiske tilgang, som kulturfagsprøverne hviler på. Så længe den landes på folkeskoleniveau.

Næste udfordring ligger i at gøre vores udskolingselever parate til projektopgaven ved at lade dem stifte bekendtskab med metoderne allerede fra syvende klasse, hvor vi naturligvis skruer godt ned for det faglige blus. Det kommer der mere om senere.

God påske derude.