Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.293 følger) Se alle medlemmer
Blog
16   176

Hvad var det dog, der skete?

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.


En gudbenådet lærer har sagt (st)op i folkeskolen. Og det er, hvad det er. Men årsagen! Ja, hvad var det dog, der skete. Det vinterfrosne hjertes kvarts, forvitrer ved at se det.

Det har været mit privilegium i perioder at kunne besøge skoler rundt om i landet for at lave kurser for og projekter med lærerne og/eller eleverne i mundtlighed, oplæsning, dansk littereatur og meget andet. Det er blevet til besøg på flere end 1000 skoler (hvoraf mange ikke længere eksisterer).

Under disse besøg har jeg truffet så mange af den slags lærere, som man med en floskel kalder ildsjæle. Faktisk er de vel dybest set mennsker, der elsker deres arbejde, fordi det er meningsfuldt.

Artiklen fortsætter under banneret

For et par års tid siden traf jeg en af de mest levende og oplivende igen - efter ikke at have set hende i omkring 20 år. Hun sad ved sin forberedelsesboks i et kælderlokale; hun der havde givet og været omgivet af liv og god stemning, da jeg traf hende første gang på et lærerværelse og i et samspil med 200 elever, der skulle arbejde med mundtlig fortælling. Nu sad hun så der bogstavelig talt sat til vægs. "Men det går over. Det er kun en overgang," sagde hun optimistisk. Blandt andet fordi vi skulle prøve at få styrket de kunstneriske fag på hendes skole.

Og ved allle gode muser. Det er lykkedes at skaffe midler til initiativet, selv om det altså har taget et par år. Jeg har sådan glædet mig til at fortælle det til hende. Men så får jeg at vide, at hun ikke er på skolen længere. Hun har sagt sit job op, da hendes stædige optimisme blev slået ihjel af én sætning.

Hendes kommune havde indkaldt til pædagogisk dag, hvor lærerne skulle "klædes på". Og omtalte gudbenådede lærer skulle høre visdomsord fra en antorinibenådet evidensmager, som viste så mange slides, at det forkom evident, at han havde et budskab om hvad der virker i dansk, engelsk og matematik.

Da den gudbenådede efter slide-showet spurgte, hvordan man så kunne evaluere de musiske fag, svarede den antorinibenådede, at han kun havde beskæftiget sig med de væsentlige fag. Det var sætningen!

Når ens kommune bruger lærernes tid på at skulle høre på en ånd af dette manglende format og af tilsvarende større arrogance, så forsvinder meningen med lærerarbejdet; så good bye, gejst, good bye, folkeskole.  Hun gik hjem og skrev sin opsigelse.

Ja, hvad var det dog, der skete. Det vinterfrosne hjertes kvarts, forvitrer ved at se det! 

Kære kommuner, kære skolebestyrelser, kære skoler, det er på tide, at I entrerer med nogle oplægsholdere, der kan mere end sine evidensslides, hvis I da ikke ønsker skolen tømt for begejstring.

 

 

  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ