Lærer til lærer

Elever udlånes

Er det noget for dig/jer at blive pilotskole mht. at afprøve nyt? Lige nu har jeg brug for en afprøvning af nogle simple robotter i et par timer - til matematik eller natur/teknologi. Her er det nok mellemtrinnet og det må gerne være elever, der ikke har arbejdet med robotter før. Det er i sagens natur ikke fantastiske forløb vi kan komme med, da vi dels ikke har praktiske erfaringer og dels fordi vi skal teste grænserne. Sådan skrev Peter Bak-Jensen VIA CFU til Thyborøn Skole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg blev spurgt, om jeg kunne skaffe en klasse på mellemtrinnet til at afprøve nogle små robotbiler fra Indien og lidt andet grej til matematik og natur og teknologi.

Teknologierne skulle afprøves i forhold til egnethed i grundskolen – det var et pilotforsøg, der skulle teste om de små programmerbare biler ville være relevante at investere i.

VIA CFU er interesseret i disse besøg både for at få afprøvet nye materialer i forbindelse med indkøb til udlån og for i højere grad at inddrage brugerne i beslutninger omkring indkøb af materialer. Læremidlerne bliver så i afprøvningen holdt op mod parameter som indholdskvalitet, brugervenlighed, differentiering, læringsudbytte og sammenhæng

Det vil sige at elever og lærere skulle bruges til både at teste robotter, men også til sammen med VIA CFU at reflektere og vurdere i forhold til både faglighed og brugervenlighed.

Formålet er at teste de 2 læremidler - bilen Phiro og sensorerne Cubelets. Da det er tanken at robotterne skal kobles på faglige forløb, skal det være sammen med faglærere. De to lærere i matematik og natur og teknolog på mellemtrinnet. Lene Rønn Nielsen og Jane Vendelbo Bohnsen tilbød sig med det samme med elever fra 5. klasse.

Torsdag eftermiddag blev der afsat to lektioner sidst på dagen til afprøvning. Peter havde et udspil klar og fortalte eleverne lidt om robotter, inden de i 4 grupper skulle arbejde med de medbragte lærermidler.

Bil60

Robotter (Mathias) Det var sjovt at arbejde med robotter og jeg vil gerne arbejde med det en anden gang. Vi skulle prøve at programmere en robot og det var svært men sjovt. Der var også en med firekanter hvor der var lys på og motor og sensor.

Robot ting (Mie) Vi lavede alt mulige ting med en robot. Hvor vi tog et kort i en robot og så kunne den spile musik og man kunne få den til at i en firkant osv. Jeg synes det var sjovt. Der var også nogle bokse som hang sammen, man kunne rykke dem forskelige steder, der var nogle der kunne køre og alle mulige ting.

Clara Jeg synes at det var fint nok. Jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen. Det var svært at gøre det der med bil robotten, og sjovest med de der robotter der hang sammen.

Anton Jeg kunne godt lide at lege med robotter og vil godt prøve det igen. Der var ikke noget ved bilen der var svært men det sjoveste var robot bilen.

Jeg kom ind og fulgte forløbet i den sidste lektion. Eleverne var i gang med at køre rundt med bilerne på gulvet. Alle var meget engagerede, men det var tydeligt at se hvem, der klarede sig bedst i arbejdet med at teste. Og det var rigtigt dejligt at se, at en del børn, som ikke har den store succes til dagligt, dukkede op med vigtige og supergode kompetencer her. Engagementet hos deltagerne holdt fuldt ud de to lektioner og eleverne kunne sagtens være blevet ved, hvis ikke det var fordi deres skoledag var slut.

Lene og Jane slutter dagen af med at sige til Peter, at han endelig skulle komme igen, når han havde et andet forløb, han gerne ville prøve af.

Jeg spørger Lene, hvad de kan bruge et sådant kort pilotforløb til, og hun siger: ’Da det er meget nyt for os, er det en mulighed for at se, hvad der rører sig på markedet. Derfor er det altid dejligt at blive præsenteret for noget nyt og få et indblik i, hvad det kan bruges til. Programmering er også nyt for de fleste af eleverne. De fleste af eleverne var begejstret for det - begge forløb var spændende’.

Bil39

Nu er jeg jo kun en nysgerrig betragter, men for mig at se, var der fem elementer i spil i det forløb.

  • Teknologien som motivation
  • Teknologiernes kvalitet og brugervenlighed
  • Fælles inddragelse og udvikling
  • Den eksperimenterende arbejdsform med at forsøge sig frem og udlede sammenhænge
  • Gruppedynamik – det gode team.

Som vi også ser i al anden undervisning, kan teknologien noget for elever omkring motivation, når inddragelsen har et klart formål og tilpas styring. Her var hverken brug for ekstra bevægelse eller ’brainbreaks’ i undervisningen mens forløbet stod på, selvom det var sidst på dagen.

Der blev oplevet nogle begrænsninger i teknologiens kvalitet omkring upræcished, underlagets betydning og en sløv robot. Ting der blev fundet en løsning på, men som var med til at påvirke dels elevernes oplevelse af motivation og dels lærer og konsulents oplevelse af robottens betydning for fagligheden. Peter siger: ’Under besøget viste det sig desværre at vinklen for drejning er meget afhængigt af det underlag Phiro kører på. Derved bliver det begrænset, hvorledes den kan anvendes i fx matematik. En enkelt af de 4 Phiro'er kørte også lidt mystisk, og her skal det undersøges, om fejlen skyldes tekniske fejl’. En positiv ting, som lærerne gav udtryk for, var, at det var meget let at komme i gang med forskellige sensorer set i forhold til arbejdet med fx Lego, som de havde prøvet ugen før

Den fælles inddragelse og det at være af betydning for udvikling og test er selvfølgelig også motiverende for både elever og lærere. Man er vigtige i et fælles projekt.

Om den eksperimenterende arbejdsform fortæller Peter, at bilen var muligt at kode direkte på displayet eller gennem nogle medfølgende kort. Kortene gav andre udfordringer. For elever, der gerne vil arbejde meget styret, opleves kortene som begrænsende, mens elever, der gerne arbejder mere eksperimenterende, opleves kortene som understøttende for deres arbejde. Disse elever var rigtig gode til at kombinere kortene og dermed funktionerne på spændende måder. De var rigtig gode til at argumentere for deres ideer og begrunde deres valg. I disse grupper var læring stor - hvad lærerne også gav udtryk for.

Vi kunne alle se, at forskellen mellem de 4 gruppers arbejde og udbytte var forbløffende stort! De grupper med det store udbytte og den store læring viste sig at bestå af elever, der kunne tage initiativ, kunne give hinanden plads, kunne tænke højt sammen og være koncentrerede og vedholdende. Det siger måske mere om elevernes samarbejdsevne end om teknologiforståelse, men det var så tydeligt, at gruppedynamikken har enorm stor betydning for al læring.

Det er bestemt en tanke værd Det er bestemt en tanke værd, at består gruppen af elever, der kan tage initiativ, give hinanden plads, tænke højt sammen og være koncentrerede og vedholdende, så er basis for læring og udvikling så meget til stede, at de gængse fagligheder bliver underordnet og retter sig ind i forhold til den overordnede problemstilling.

Eleverne havde ikke arbejdet med teknologi før, de engelske manualer på kortene blev ikke opfattet som noget problem for eleverne i løsningen af deres opgave. Problemer med robotterne blev løst, men manglende samarbejdsevne blev det egentligt problem for læringen i gruppen.

Besidder eleverne i en gruppe de oven for nævnte kompetencer, ja så er læringen meget høj. Her er en tilpas eksperimenterende tilgang til arbejdet med teknologier endog meget motiverende, og man kunne overveje, om ikke også denne eksperimenterende leg med brug af teknologier kan kvalificere andre fag end lige de naturvidenskabelige fag.

Opgaven var at skubbe bolde ud med robotten. Dygtig og kreativ løsning af elever fra Thyborøn.

En ting er sikkert. I opbygning af elevernes digitale kompetencer kommer skolen ikke udenom inddragelse af og støtte til elevernes arbejde med forskellige teknologier, hvis ikke eleverne skal kobles af. Her ligger mulighederne for iværksættere og innovation, som lige nu er i meget høj kurs. Det er også en oplagt mulighed for også at bringe de børn på banen, som ikke altid ’ses’ i det meget boglige system, vores skole fungerer under, men som netop har en anden tilgang til læring og derfor bliver vigtige medspillere.

Men vi må ikke glemme, at for at fremme den høje læring, må teknologien spille sammen med både de faglige termer og de kompetencer, der får både gruppearbejdet (og i øvrigt også meget selvstændigt arbejde) til at fungere - samt den tilpas støtte underviseren giver omkring forløbet.

Robotter - Line: Jeg synes det var fint nok. Nogen af de ting vi lavede synes jeg der var svære. Det der var svært var bilen, fordi jeg ik kunne finde ud af at styre den. Men da vi skulle til det med de kort, kunne jeg godt finde ud af det. Det sidste vi lavede synes jeg var sjovere end det andet. Jeg synes godt vi kunne prøve det igen;))))

Søren: Det var også sjov at sætte nogle klodser som der var sensor i og lys der er også en med hjul på. Den kunne køre ved hjælp med sensor

Robotterne 1 og 2 (Samanda): Jeg syntes det var sjovt prøve de to robotter. Bilen var sværest. Fordi at man måske taster forkert eller man kommer til at kører kortet en gang for meget. Men de små robotter eller hvad nu de hedder var lettest. Man skulle bare sætte dem sammen, og så kan man lege med delene om hvor de skal sidde og kan de komme til det så den kan du. Men det var meget sjovt og jeg vil gerne prøve det igen.

Det engagement Det engagement jeg så, da eleverne legede med robotter på gulvet, var så dejligt, og jeg tænker, det nemt kunne overføres og inddrages i andre fag også. Hvor fagene bliver vigtige for eleverne for at kunne interagere med teknologier.

Testskole Omkring det at være testskole tilføjer Peter: ’Det er meget forskelligt hvordan VIA CFU koordinerer disse afprøvninger på skolerne. Nogle afprøvninger vil foregå ved at lærerne får tilsendt materialet sammen med forslag til forløb fra konsulenten, mens andre vil involvere konsulentbesøg i klassen.

Jeg håber virkelig Thyborøn skole får mulighed for at være testskole for flere VIA CFU forløb – også i andre fag. Jeg ser det som en absolut win –win situation for læring og refleksion for elever, lærere, skolen og VIA CFU.

Bil66

Kontakt VIA CFU for at høre nærmere om muligheden for at blive pilotskole/pilotlærer: pbak@via.dk