Af Kamma la Cour, folkeskoleelev

Jeg har skrevet denne artikel ud fra en spørgeundersøgelse og mine egne overvejelser, omkring stress hos folkeskoleelever. Jeg sætter fokus på, hvilke faktorer, der har påvirket eleverne, når de har været stresset. Jeg giver også nogle eksempler på, hvad man som lærere kan gøre, for at forbygge stress hos ens elever.

Stress er efterhånden blevet et stort problem i den danske folkeskole. Især lærernes hverdag efter den nye skolereform er blevet diskuteret, mens man ikke hørt meget fra eleverne og deres nye skolegang. Men en mindre undersøgelse, har vist at mange af dem selv har en mening om sagen. 

Jeg har været i praktik hos Pernille Steen Pedersen som forsker i skam og stress på arbejdspladen på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Copenhagen Business School. Jeg har i den forbindelse været ude og høre et af hendes oplæg, og lagde hurtigt mærke til, at mange af problemstillingerne, hun har fundet i forhold til stress på en arbejdsplads, også passede blandt elever på en folkeskole. Derfor ville jeg gerne undersøge om det som fremkalder stress hos en medarbejder, er det sammen som hos en elev i en folkeskole. Så jeg lavede en lille undersøgelse på Facebook, hvor jeg spurgte eleverne om nogle spørgsmål, som Pernille ud fra hendes forskningsresultater hjalp mig med at formulere. Der var i alt 69 elever der deltog i undersøgelsen.  

I undersøgelsen spurgte jeg, om eleverne har været bange for at blive opdaget i at være inkompetent, om de har været presset over at få ufortjent anerkendelse, om andre har forventet for meget af dem, og om de har oplevet stress.  

Har du oplevet stress?  

Ca. 50 % af eleverne svarede ja. Da de så skulle fortælle i hvilken sammenhæng, svarede de alle, at det var enten socialt eller skolerelateret. Nogle fortalte om, hvordan de ikke kunne få 9. klasses livet til at hænge sammen efter den nye skolereform, og om hvordan de ikke kunne få venner og fritidsinteresser presset ind i det nye skema. Nogle enkelte havde endda oplevet stress symptomer, som f.eks. hårtab.  

Har du følt dig bange for at blive afsløret i at være udygtig?  

Her svarede ca. 42 % ja. Mange af dem skrev, at de var bange for, at lærerne ville finde ud af, at de ikke var lige så gode som læren antog. Nogle havde været bange for, at de andre elever skulle finde ud af, at de ikke var på det samme niveau som dem.    

”Som teenager vil du gerne være perfekt og når du ikke kan være perfekt til det hele prøver du at stræbe efter noget du ikke er” Anonym besvarelse fra undersøgelsen.  

Har du følt dig presset over at du tænker, at andre forventer mere end du rent faktisk kan?  

Her svarede 62 % ja. Mange skrev, at det var karakterer og lærere der pressede dem. Men mange svarede også, at der var mange forventninger fra deres sociale liv og forældre. Det kunne også ses, at presset fra sig selv, var et af de hårdeste. Nogle sagde, at de følte stort pres i alt i deres hverdag.  

”Den sociale cirkel og lærernes side, forventninger presser en ned hvor vi ikke kan bunde”  

Har du oplevet af få anerkendelse, som du synes var ufortjent og derfor følt dig presset over det, samtidig med at du også gerne vil have anderkendelsen?  

Her svarede ca. 31 % ja. Her var det største problem gruppearbejde. Hvis man ikke syntes, at man havde lavet nok på opgaven, men alligevel fik en god karakter eller tog æren for arbejdet.    

Min lille undersøgelse viser, at stress også er et problem blandt eleverne. Unge mennesker som føler et alt for stort pres.  Både i form af skole og den periode af deres liv, som de er i. For årene som ung er meget usikre, for man har ingen anelse om, hvem man er, og man prøver konstant at finde et svar. Men når man ikke kan det, må man vælge det åbenlyse. Nemlig ens karakterer, og dem klamrer vi os til, for at finde bare en smule identitet. De kan nemlig fortælle dig, hvor du ligger på en skala af tal, som desværre hurtigt bliver en personlighedsskala. Så det tal du får, er nu den, du er. Derfor skal det helst passe til dit og andres billede af dig, og hvis det ikke gør det, kan det hurtigt blive slidsomt for nogen. Forståeligt nok. For hvem er du så? Derfor må vi arbejde, for at holde vores ønskekarakterer, men det tager tid. Nogen bruger dobbelt så meget tid på en opgave, end der er blevet stillet. Det kan også ses på deres karakterer. Men hvis vi alle skal gøre det, passer det ikke ind i vores indre skema, hvor der allerede står 8 timers skoledag og fritidsaktiviteter. Der er også det sociale liv, som også skal ligges i det selvlagte puslespil af perfektion. Men er der overhovedet nogen, der forventer det her af os? Hverken lærere, venner eller forældre forventer, at alt skal være i fineste orden. Det er kun os selv, som er underst svær at tilfredsstille.  

Dette ønske om fuldkommenhed, kan endda stoppe os i at gøre forbedring. I nogle tilfælde vælger elever at undlade at række hånden op - for at være på den sikre side. ”Men kan ikke sige noget forkert, hvis man ikke siger noget”. Men er det ikke vigtigt, at vi siger noget forkert, for så at lære af det? Vi har dannet den er nul-fejls kultur omkring os selv. Vi er så bange for at skuffe andre, men mest af alt os selv. Og det er der stressen opstår hos os elever.    

”For mit vedkommende er det ikke andre der forventer mere af mig end jeg kan, men mig det forventer mere af mig end jeg kan”, siger én.   

Men hvad kan man så gøre som lærer, for at forebygge stressen hos ens elever? Mit bud er, at I må passe på med at have for meget fokus på at få os til at tro mere på os selv ved f.eks. at sige: ”Du kan godt”. Det kan jo få os til at blive endnu mere optaget af at være de bedste. I kan i stedet have fokus på at lære os, at det er okay at lave fejl. At det at sige noget forkert er en del af ens læringsproces, både fagligt og personligt. Gøre det klart, at det er bedre at sige noget, selv om det er forkert, end slet ikke at deltage i undervisningen. Ved at få os til at forstå dette, vil I formindske vores stress i undervisningen og få os til at tage del i den. Det vil også få os til at sætte mindre krav til os selv, både i skolen og i det sociale. Det vil ikke kun gøre vores skoletid nemmere, men også vores liv som en usikker teenager nemmere.