Debat

Synlig Læring og læringsmålstyret undervisning er rottepsykologi og gabestokspædagogik

Synlig Læring og læringsmålstyret undervisning skal ud af folkeskolen, og det kan kun gå for langsomt. I indlægget nævner jeg for nemheds skyld kun Synlig Læring, selvom kritikken i de fleste tilfælde er mindst lige så relevant for læringsmålstyret undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

“When Professor John Hattie stands up and says “Know thy impact”, he is saying this is possible and, in the best schools and classrooms, that is exactly what teachers are starting to do. How does he know? Because he has the results from studies involving over 250 million students at his fingertips …”

Matilde går i anden klasse. Der hænger en tøjklemme med hendes foto på væggen i klasseværelset. Det samme er tilfældet med de andre elever. Tøjklemmerne er praktiske. Læreren kan flytte dem rundt på kopiarkene med de grønne, gule, orange og røde felter. Selvom Matilde læser hjemme hver dag med sin mor, er hendes klemme ikke blevet flyttet. Den hænger stadig i det røde felt, og den har ikke haft selskab af andre klemmer i et godt stykke tid. Klemmernes placering fortæller læreren og eleverne, hvor dygtige de er til at læse. Hvis eleverne skulle være i tvivl om, hvordan farverne bør påvirke dem følelsesmæssigt, kan de se på de ledsagende smileys. Rød farves smiley er sur, orange er trist, gul er fornøjet og grøn er glad. Og de virker efter hensigten. Matilde bryder sig ikke længere om at læse.

Know thy impact! Er et af de slagord, som Matildes dansklærer sammen med tusindvis af andre lærere har fået gentaget til bevidstløshed på de dyrt betalte kommunale kurser i Synlig Læring. Nu kender hun sin impact på Matilde. Matilde har mistet lysten til at læse og gå i skole. Et eller andet er slået fejl i den psykologiske ligning, som ellers er evidensbaseret på grundlag af newzealænderen John Hattie’s metaundersøgelse af 900 metaundersøgelser af 60 000 undersøgelser. Er det Matildes lærer, som har misforstået noget? Det er jo set før, at dogmatisk iver efter at følge en ”stor tænkers” ord er blevet til en forrykt karikatur. Nej, sådan er det ikke. Matildes lærer har gjort, hvad hun har fået besked på at gøre, og der er tusindvis af danske elever, der, som Matilde, mister lysten til at lære og gå i skole, fordi deres lærere udstiller deres manglende faglige fremskridt i klasselokalet eller lidt mindre synligt på de digitale læringsplatformes ”røde felter”.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvad kan gå galt, når Hattie har ”250 millioner elever på sine fingerspidser?” Svaret er nok, at alt skal gå galt, når Hattie og hans disciple hævder, at han ved hjælp af big data har fundet de faktorer i skolen, som påvirker elever til at opnå de bedste læringsresultater. Det kan nemlig ikke lade sig gøre. De menneskelige lære- og dannelsesprocesser er så komplekse, at det er ganske naivt at tro, at de kan måles, beskrives og omsættes til globalt gyldige anvisninger på, hvad der virker bedst i skolen.

Manglen på ydmyghed, den hovedløse forelskelse i big data, burde som udgangspunkt have skabt mistillid til Hattie’s Synlig Læring, men sådan er det ikke gået, politikere og educrats har lagt sig fladt ned. Metaanalysernes metaanalyse er blevet skolepolitikkens, Kejserens nye klæder - et optog, der med trommer og fanfarer blæser sig så stort op, at ingen tør sige som den lille dreng i H. C. Andersens eventyr: ”Han har jo ikke noget på.”

Hattie har ikke noget på:

- Hattie’s computere er blevet fodret med data om alt det, som er målbart på skoler med en angelsaksisk skolekultur, vis væsentligste bidrag til pædagogisk praksis er pisken og guleroden og kæft, trit og retning. Vi har altså impact coaches (lærere som har været på kursus i Synlig Læring) rendende rundt på alverdens skoler, som lærer lærerne (nu kaldet forandringsagenter eller evaluatorer), hvordan de skal gennemføre den synligt bedste dårlige undervisning. 

- Hattie og hans disciple har så meget tiltro til metaundersøgelsernes metaundersøgelse, at de ikke har fundet det nødvendigt at undersøge, om deres undervisningsdogmer kan begrundes med tanker og teorier fra filosofien, psykologien og pædagogikkens verden. Hvis de ønskede at lære sig selv at kende (selvregulering er et nøgleord i synlig læring) og læste lidt i faglitteraturen, ville de opdage, at B. F. Skinners rottepsykologi giver de bedste begrundelser for deres belønning og straf metoder. Folkene bag Synlig Læring interesserer sig tilsyneladende heller ikke for moderne neurovidenskabs bidrag til forståelse af menneskers måder at lære på.

Hvis det ikke er studenterhuen, der trykker Synlig Læring, hvad er det så, lærere over den ganske klode bliver sendt på kurser i? Svaret er varm luft og newspeak. Begrebet ”Know thy impact” er introduceret, men Synlig Læring har et helt vokabularium af flotte titler og begreber:

Lære at lære, Evaluator, Mindframe/tankesæt, Evidence into Action, Local impact coach, Guiding coalition, Foundation day, Visible learning plus …

Hvis man kan tale om en grundsten i et korthus, så må den i Synlig Lærings tilfælde være, at:

”Eleverne skal lære at lære.”

“Time spent learning about the learning process and developing a shared language of learning is considered essential in establishing students’ ownership of their learning and the ability to drive their learning forward. (Hattie, 2012)

Skanderborg Kommune, Danmarks synligt bedst lærende kommune, forklarer:

”For at beherske læringsprocessen skal børnene også lære at lære. Det arbejder man med ved i de daglige aktiviteter at hjælpe dem til at besvare spørgsmålene: Hvad vil jeg opnå? Hvordan klarer jeg mig indtil videre? Hvad er mit næste skridt?”

Kommunen har også gode råd til forældrene:

”Et typisk spørgsmål over middagsbordet er: ”Hvad har du lavet i skolen i dag”. Det er naturligvis altid vigtigt at høre, hvad der har optaget barnet i dagens løb. Men med spørgsmålet signalerer du ubevidst, at det vigtigste ved undervisningen er selve aktiviteterne. Et bedre spørgsmål er derfor : ”Hvad har du lært i dag”. Med det spørgsmål sætter du fokus på læringen og hjælper barnet til at sætte ord på og reflektere over, hvad det har lært.”

Det lyder jo som enhver lærers våde drøm: Lær eleverne de vigtige metakognitive færdigheder og strategier, så de får ejerskab til deres egen læring og evnen til at drive deres læring fremad. Problemet er bare, at sådan lærer mennesker ikke, det gælder for voksne og i endnu højere grad for børn. Lige så højt, vi elsker at lære, ligeså lidt bryder vi os om de lange kedelige omveje, som læringsstrategitræningen i at lære at lære, sender os ud på. Vi lærer primært, fordi det er sjovt, spændende og har et formål, fordi det lærte indenfor en overskuelig fremtid skal tages i anvendelse, bruges til noget i vores livspraksis, gøre os dygtigere til at overleve og leve. Vi lærer  for at løse virkelige problemer i vores liv (og i livagtige lege og spil), for at gøre vores liv sammen med andre mennesker bedre.

Da læringskonsulenterne introducerede målstyringsparadigmet på skolerne, sagde de, at vi (lærerne) skulle lade være med at gå så meget op i, hvilke emner og projekter, som kunne motivere eleverne. Det var forkert, fordi det fjernede elevernes fokus fra at nå de mange nye fælles mål, fra at lære at lære. Det var også unødvendigt, for motivation er ikke et problem i SKAL- og gabestokspædagogikkens verden. Her kommer motivationen helt af sig selv, når du har udsigt til enten gulerod eller pisk. Målopfyldelsesbegejstringen og selvforbedringsiveren er motivationens motor. Og lærere har selv oplevet det, belønning og straf virker skam. Desværre virker det i kun kort tid og kun, når mennesker skal motiveres til at løse simple opgaver. På sigt og i forbindelse med mere komplekse udfordringer er belønning og straf motivationsskadende, ikke kun for klassens stigmatiserede Matilde’r, men også for de dygtige, som mens de lærer at lære, mister de vigtige indre tilskyndelser til at lære. Synlig Læring kan altså kun opnå en vis succes, hvis lærerne vælger simple målbare mål til deres elever.

Hvis du ikke har set den, så se motivationsforskeren Daniel Pinks oplæg om de tre drivere for langtidsholdbar indre motivation til vigtige og komplekse udfordringer: Purpose - formål uden for os selv - at udrette noget, give noget væk. Mastery - vi kan lide at blive dygtigere til noget - det er sjovt. Autonomy -  selvbestemmelse er afgørende, hvis du vil have engagement.

http://www.ted.com/talks/dan_pink_on_motivation

Kan man forestille sig, at mennesket var kommet ud af stenalderstadiet, hvis de havde fået besøg af nogle Visible Learning konsulenter og var blevet tvunget til at lære at lære at tænde bål, lære at lære at skyde med bue og pil, lære at lære at samarbejde og kommunikere? Jeg kan forestille mig, hvad der var sket med konsulenterne. Men er det ikke noget andet i dag, hvor omfanget af viden og færdigheder er så enormt og udviklingen går så hurtigt, at vi ikke ved, hvad der bliver gavnligt at vide og kunne i fremtiden – giver det så ikke god mening ikke at lære (om) noget, men at lære at lære? Jo, det giver god mening hos skoleundervisningsuerfarne educrater og politikere, som tror, at menneskers natur og naturlige tilskyndelse til at lære kan ignoreres.

I dag er det store problem, at alt for mange informationer, al for megen viden og alt for mange færdigheder løsrives fra vores liv, følelser, krop og fællesskaber, så de bliver ligegyldige og meningsløse – resistente for motivation, engagement … og etisk stillingtagen. Skrækscenariet er, at det, som neuropsykologen Antonio Damasio kalder emotional neutrality – en ødelæggende psykisk tilstand, som han iagttog hos patienter med hjerneskade – bliver almindelig hos raske mennesker, fordi de ikke længere har tid til at danne somatiske markører.

“The image of an event or a person can appear in a flash, but it takes seconds to make an emotional marking. So it stands to reason that we’re going to have fewer and fewer chances to have appropriate somatic markers, which means we’re going to have more and more events—particularly in our early years—that go by without the emotional grounding. Which means that you could potentially become ethically less grounded. You’d be in an emotionally neutral world.

The risk of emotional neutrality becomes greater and greater as the speed of cognition increases. There will be more and more people who will have to rely on the cognitive system entirely, without using their emotional memory, in order to decide what’s good and what’s evil.”

http://www.beinghuman.org/article/thinking-faster

Man kunne få den tanke, at Synlig Læring, mål(ings)styring, teaching to the test (GERM – Global Education Reform Movement) som globalt fænomen er et tegn på emotionel neutralitet hos highspeed- og konkurrencesamfundets beslutningstagere: De vælger, som de gør, fordi de, før os andre, er blevet som Damasios hjerneskadede patienter: ”brilliant on all the intelligence tests but ethically rudderless.”

For tiden forbereder min 7. klasse en regnskovskampagne for hele Absalons Skole. Eleverne har læst og lært om de tropiske regnskove, så de er parate til at holde oplæg i de andre klasser. De vil have skolens elever til at tegne regnskovstegninger. De flotteste skal inspirere udsmykningen af en stor betonmur i skolegården. De vil samle penge ind til Verdens Skove og Red Orangutangerne ved at arbejde for familie og venner og sælge regnskovskager og regnskovsfrugt i skolen. De har lavet flotte plakater og skrevet et åbent brev til FN’s nye generalsekretær, Antonio Guterres, hvor de opfordrer ham til at gøre mere for at redde Jordens tropiske regnskove.

Vi bruger rigtig mange timer på kampagnen. Den var ikke planlagt i min årsplan. Den opstod, fordi vi så Prince Ea’s retssag mod skolen:

https://www.youtube.com/watch?v=dqTTojTija8

Se den, den er en studie i effektiv kommunikation og appelformer. Eleverne skulle efterligne Prince Ea og selv lave deres egne retssager/anklager mod noget, de synes er en politisk ”forbrydelse” eller dumhed. Fældningen af regnskovene var en af dem, der blev valgt og sat på anklagebænken.

Jeg har ikke skrevet et eneste fælles eller personligt læringsmål for regnskovskampagnen ind i MinUddannelse. Det kommer jeg heller ikke til. Jeg har ikke tid, men det er ikke derfor, jeg vil ikke. Jeg tror, at eleverne lærer en hulens masse mere, når de ind imellem glemmer, at de er i skole og har dansk og andre fag. Jeg tror, at eleverne glemmer, hvor rejsen går hen og hvad der er dens formål, hvis jeg sender dem til regnskoven med en bunke knastørre læringsmål foran næsen.

Endelig vil jeg for alt i verden ikke have, at nogen af mine elever i de kommende uger oplever samme impact som Matilde på sin synligt lærende skole.

Mit ældste barnebarn har lige lært at cykle på en halv dag. Han har ikke haft støttehjul eller en kæp i bagagebæreren. Han kan køre hurtigt og langsomt, bremse og dreje til højre og venstre, ringe med klokken og stå af cyklen uden at falde. Det er for så vidt godt nok, men har knægten også lært at lære, at lære at cykle, så han kan blive lige så dygtig som han kan? Det er jeg ikke så sikker på, og det kunne hans far heller ikke svare på, men han sagde, at ville tænke over tanken over tanken ...

"Av, for s.... du kørte lige ind morfar.

https://www.folkeskolen.dk/587952/fra-synlig-laering-til-fuldstaendig-aabenlys-laering-eller-completely-obvious-learning-impact-cycle

Powered by Labrador CMS