Hvis de har pels, er de nuttede, og så må man ikke slå dyrene ihjel.

Sådan var holdningen utvetydigt, da Zoo København havde inviteret til unge-topmøde i Søndermarken for 8. klasses elever, gymnasieelever og elever fra andre ungdomsuddannelser. Og sådan er holdningen tit.

 Blog: Big Bang - få knald på naturfagsundervisningen .

I workshoppen "Dyreetik - et oplæg uden facit" stod et bur med mus, og deltagerne skulle på vej ind skrive, om musene måtte slås ihjel. En kasse med kakkerlakker og en ny seddel. En beholder med melorme og en seddel.

"Da vi spurgte eleverne på unge-topmødet, var der slet ingen, der spurgte til formålet med at slå dyrene ihjel. Det var bare mus, der ikke måtte slås ihjel, fordi de var søde, mens kakkerlakker og melorme blot kunne slås ihjel uden videre", fortalte Julia Suhr, der arbejder som undervisningsformidler i Københavns Zoo.

Undervisningsformidlerne fra Zoo var overraskede over, at alle elever på unge-topmødet havde samme holdning, og at de udelukkende var følelsesmæssige, når de talte om dyrene. De kunne slet ikke argumentere, men stillet overfor en række dilemmaer, begyndte eleverne at tænke sig om og variere deres udtalelser lidt. Derfor er dyreetik et vigtigt emne at diskutere i skolen.

Skildpadde på menuen

"Tænker I, at I har et ansvar for at tale med eleverne om at spise kød eller ej", spurgte Julie Suhr og Leonora Simony lærerne i workshoppen.

"Nej, men jeg synes, vi har et ansvar for at fortælle om konventionelle produktionsdyr og økologiske produktionsdyr", sagde en lærer.

"Det vigtigste er at give eleverne så mange fakta, at de selv kan danne deres holdninger", svarede en anden.

Eleverne blev - som lærerne i workshoppen - stillet over for nogle dilemmaer. Et par er i Kina på ferie og bliver på en restaurant præsenteret for menukortet med kød fra en meget sjælden skildpadde. De ser også på et marked en masse skildpadder af en truet art, som står uden mad og vand. Hvad ville I gøre?

"Det er svært, når man tager til udlandet og oplever dyr, der har det dårligt. Jeg vil ikke spise kød fra et truet dyr på en rejse", sagde en.

"Nej, men vi ved ikke, om de var inviteret af deres chef eller en ven, så der også kommer noget kulturelt med ind i spillet, som gør det svært at sige nej", sagde en anden.

Alle er enige om, at man lige skal vende den hjemad. For det er let at være hellig et andet sted i verden, men dyr, der lever under dårlige forhold, kan vi finde masser af i det konventionelle landbrug i Danmark.

Undervisningsformidlerne fortalte, at det også havde givet nogle gode diskussioner blandt eleverne, da de var begyndt at sætte flere ord på og blev præsenteret for de mange dilemmaer. Men de oplevede også elever, der fortalte, at de aldrig ville sige noget højt i klassen, hvis de ikke var hundrede procent sikre på, at de havde det rigtige svar. Og her er ikke et rigtigt svar.

"Det er meget interessant. Jeg kan godt se, at sådanne dilemmaer og en diskussion uden facit kan gøre noget i en klasse. Det er en vigtig diskussion at have,  og det er vigtigt at tage den slags emner op. Det vil jeg tage med mig herfra. Jeg skal hjem og diskutere etik med eleverne og tale med dem om rammerne for en diskussion. Om at have fakta, så man kan argumentere og ikke bare være følelsesladet i sine holdninger", sagde en lærer.

Zoo slår løver ihjel

Et dilemma som både workshoppen og eleverne blev præsenteret for er velkendt i Københavns Zoo. Nogle dyr yngler ret godt i fangeskab - blandt andet løver. Derfor kommer der hurtigt for mange løver. Og andre zoologiske haver verden over har samme problem, så hvad kan man gøre? Tre muligheder blev listet op: Man kan holde han- og hunløver i indhegninger hver for sig, man kan lade dem yngle og så slå ungerne ihjel, når de er to år. Eller man kan sterilisere dyrene eller give p-piller.

"Ingen af de unge valgte at lade løverne yngle og så slå ungerne ihjel, når de er to år. Det er det, vi gør i Zoo. Vi har valgt at være så tæt på de voksne løvers naturlige liv på savannen, hvor de yngler, passer deres unger som en vigtig del af deres liv, og hvor kun én ud af fire unger lever to år efter", fortalte Julia Suhr og Leonora Simony.

Et besøg på naturcenter skal være del af årsplanen

"Vi slår jo også tyrekalve ihjel herhjemme, men det er svært i Zoo", sagde en naturformidler i workshoppen.

"Den er svær, men det er naturligt for løverne at få et afkom, så det er synd at tage dét fra dem", sagde en lærer.

Workshoppens deltagere valgte at slå ungerne ihjel efter to år - som de gør i Zoo.

Som videnskabelig direktør i Zoo København, Bengt Holst senere sagde i sin tale til alle deltagerne på Big Bang:

"Løver laver tre ting. De sover, jager og passer deres yngel. Vi har allerede taget jagten fra dem, så at give dem mulighed for at yngle og passe deres unger er det mest naturlige".

Han talte om "Når værdier lægges for had" - om den shitstorm, som Zoo København kom ud i, da de i 2014 slog giraffen Marius ihjel, obducerede den foran et publikum og fodrede blandt andet løverne med girafkødet. Det gav helt utrolige reaktioner i verden. Zoo fik 40.000 emails på seks dage om Marius, og Bengt Holst, dyrlægen og Marius' dyrepassere fik omkring 70 dødstrusler fra rasende mennesker - især fra USA.

Af hensyn til børnene

Bengt Holst fortalte om Zoos holdning til, at løverne skal have et helt dyrekadaver at æde med mellemrum, og han viste billeder af løvers sunde tænder samt et billede af et betændt og råddent tandsæt hos en løve, der ikke får råt kød, fordi man i nogle zoologiske haver i verden ikke vil fodre med råt kød af hensyn til gæsterne - og især børnene.

"Zoos formål  i dag er naturbevarelse. Dyrene skal have nogle ordentlige liv, og vi skal sørge for at de også eksisterer om 50 år og om 200 år", sagde Bengt Holst.

Han fortalte, at netop børnene stiller de gode spørgsmål, og at han ikke så nogle børn, der led overlast ved at se obduktionen af giraffen Marius.

Derfor er debatten om dyreetik vigtig, og den skal også tages med børnene og også gerne i skolerne og naturskolerne.

Selvfølgelig går man ikke bare lige ud og slår en sund giraf ihjel, men det er en del af zoologiske haver, en del af at tage ansvar, når man har dyr i fangenskab, understregede direktøren, der viste billeder af artikler med overskrifter som "Giraf skudt fire gange med boltpistol" - nej, sagde han. Marius blev skudt med et riffelskud fra dyrlægen. "Uskyldig giraf dræbt foran rædselsslagne børn", lød en anden overskrift fra udlandet.

"Hvad er en skyldig giraf", spurgte Bengt Holst. "Eller en uskyldig giraf"?

Han var i mediernes søgelys verden over i næsten en måned. Og på samme tid som Zoo København slog en giraf og fire løveunger ihjel, så blev der slået 13 mennesker ihjel på dødsgangen i USA, og der var krig i Syrien, som han pointerede.

Bengt Holst fik i øvrigt en formidlingspris efter virakken om Marius, fordi han fik vendt debatten fra ekstrem negativ til ret positiv ved at holde sig til fakta, være konsistent og ærlig.