Undervisningsministeren har meldt tilbage, at der arbejdes på sagen:

"Jeg har haft de første drøftelser med forligskredsen, og på den baggrund er vi i gang med at udarbejde et oplæg til forligskredsen til, hvordan vi kan forenkle de fælles mål. En eventuel ændring af fælles mål vil kræve en lovændring, og det vil tidligst kunne sættes i gang fra efteråret, hvis vi skal sikre en ordentlig lovproces".

Det lyder rigtig godt! Hvis altså det er udtryk for, at man denne gang har lært af lektien og giver sig god tid til at få udarbejdet en forenkling af (forenklede) Fælles Mål. Men hvem er ”vi”? Man bliver helt nysgerrig! Er det de samme ”vi” som var med til at udarbejde forenklede Fælles Mål, eller nogle andre? Hvem er inviteret?

Det bliver også spændende, hvordan en forenkling af forenklede Fælles Mål kommer til at blive? Rent historisk har forenkling jo betydet det modsatte – altså, at en forenkling medførte en ikke-forenkling.

2001: Klare mål

2009: Fælles Mål

2014: (forenklede) Fælles Mål

2018-: FFFM, Færre Forenklede Fælles Mål??? (Hanne Birgitte Jørgensen, folkeskolen.dk)

Og – nu kommer det rigtig spændende, hvordan man vil forenkle noget, som er så luftigt, som forenklede Fælles Mål er. Det er jo lidt enten/eller – da kompetencemål ikke har noget indhold. Lad os eksempelvis tage udgangspunkt i natur/teknologi som har fire kompetenceområder- og hermed kompetencemål:

Undersøgelse:

• Efter 2. klassetrin: Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
• Efter 4. klassetrin: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger
• Efter 6. klassetrin: Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse

Modellering:

• Efter 2. klassetrin: Eleven kan anvende naturtro modeller
• Efter 4. klassetrin: Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad
• Efter 6. klassetrin: Eleven kan designe enkle modeller

Perspektivering:

• Efter 2. klassetrin: Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag
• Efter 4. klassetrin: Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster
• Efter 6. klassetrin: Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser

Kommunikation:

• Efter 2. klassetrin: Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
• Efter 4. klassetrin: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger
• Efter 6. klassetrin: Eleven kan kommunikere om natur og teknologi

Så er der også læseplan, fagformål, tværgående emner (sproglig udvikling, it og medier), eleven som kritisk undersøger, eleven som analyserende modtager, eleven som målrettet og kreativ producent og som ansvarlig deltager samt innovation og entreprenørskab.

Næste step er så færdigheds- og vidensmål, og så kommer der mål med mål på! Disse skal derefter omsættes til læringsmål. Foruden de 3.000 mål som Skovmand har redegjort for kommer der for læreres vedkommende tegn på læring oveni! Så – det er tydeligt for enhver, at det ikke er holdbart!

Men lad os lige vende tilbage til kompetencemålene for natur/teknologi! Der var 12! Hvad indeholder de? Ikke meget, vel?

Selv de nuværende forenklede Fælles Mål - og her tænker jeg på færdigheds- og vidensmål har mange "blinde pletter" hvad angår indhold. Jeg har undersøgt indholdstømningen i natur/teknologi fra Fælles Mål til forenklede Fælles Mål i dette indlæg:

https://www.folkeskolen.dk/583674/indhold-i-faelles-forenklede-maal-naturteknologi--den-gode-den-onde-og-den-grusomme

Men - der skal justeres og forenkles - hvad kan ministeren gøre?

Jeg tror, ministeren er sat på noget af en opgave:

1. Hvis man forenkler, så det kun er kompetencemål som er gældende, vil der svæve fluffy kompetencemål tømt for indhold, som kan fortolkes forskelligt. Det vil sige man ganske sikkert får metodefrihed ude på skolerne, men at eleverne dybest set ikke nødvendigvis lærer noget særligt fagligt. Dette er nok ikke en realistisk mulighed.
2. Hvis man forenkler, så man omsætter til færre, men direkte læringsmål gældende for alle, vil der de facto være tale om statscurriculum. Dette vil så kræve en ændring af folkeskoleloven (herunder §1 – dvs. formålsparagraffen og §18 stk. 4) og vi kan ikke længere genkende vores folkeskole. Hvis man ønsker elever som lærer medborgerskab, kreativitet og livsduelighed vil dette være kontrafaktisk og i strid med hvad man ellers giver udtryk for er ønskeligt, så det er heller ikke en realistisk mulighed. Hvis man samtidig laver direkte læringsmål baserede på kompetencemålene, vil vi også havne i 1).
3. Hvis man træder et skridt tilbage og finder inspiration i Fælles Mål for 2009 vil indholdet vende tilbage, og lærerne vil (igen) kunne fokusere på at lære eleverne noget. Dette er måske/måske ikke en realistisk mulighed, men vil medføre at man sikrer, at eleverne faktisk lærer noget.
4. Måske er der en fjerde mulighed?

Uanset hvad, er der stærke kræfter i spil som er sammenfiltret i problematikken, for blot at nævne nogle:

• Aktører som ønsker en styring og kontrol af output på folkeskolen
• Aktører som leverer til folkeskoleområdet (private og offentlige): Leverandører af analoge og (især) digitale læremidler, læringsportaler, Brugerportalsinitiativet, AULA, nationale test etc.

Der er store økonomiske og politiske interesser på spil, når vi taler om folkeskolen.

Men uanset hvad, vil en forenkling ikke være løsningen.

Måske bør man invitere parterne bag folkeskolen – alle, vel at mærke, og ikke kun et lukket selskab, og skabe en åben demokratisk proces som spørger: Hvad vil vi med vores folkeskole?

Kilder:

http://www.emu.dk/sites/default/files/Natur_teknologi%20-%20januar%202016.pdf

https://www.folkeskolen.dk/583674/indhold-i-faelles-forenklede-maal-naturteknologi--den-gode-den-onde-og-den-grusomme

https://www.folkeskolen.dk/605052/kluddermaal

https://www.folkeskolen.dk/10012/klare-maal

https://www.folkeskolen.dk/605110/frustration-efter-moede-om-maal-der-sker-ikke-noget-som-helst