0   174

Elevernes verdensbillede

»Jeg oplevede flere gange under første forløb, at jeg i stedet for at svare eleverne på det, de rent faktisk sagde, svarede på, hvad jeg troede, de mente med det, de sagde«.

Sådan fortæller en lærer, Lone, i rapporten om et stort københavnsk aktionsforskningsprojekt om kultur i folkeskolens kulturfag.

Artiklen fortsætter under banneret

Fire lærere på en Vesterbro-skole har arbejdet med at tænke interkulturelle perspektiver ind i deres undervisning, og deres undervisning er blevet observeret og diskuteret i gruppen og af to forskere fra Københavns Universitet. Der er blevet arbejdet med seks undervisningsforløb i tre humanistiske fag og ét i fysik som en sammenligning til aktionsforløbene. Formålet har været på én gang at tage højde for, at der er forskellige kulturelle referencerammer blandt eleverne, og tage hensyn til, at overdrevent fokus på kulturel forskel også kan være sorterende og fastholdende.

Et af forløbene handler om samtidskunst. Klassen ser blandt andet på et værk af Jens Haaning - en bar hvid væg, hvor der står Danmark med kæmpestore bogstaver som et eksempel på et lukket Danmark.

»Adam reagerer ved at sige, at nu handler det om andengenerationsindvandrere, for det gør det altid. Jeg svarer, at det gør det slet ikke. Senere i samme time skal eleverne i grupper definere deres egen kulturelle selvopfattelse. Da Sadia så spørger mig til råds, kommer jeg alligevel til at komme med et eksempel på hendes identitet som værende halvt pakistansk, halvt dansk. Jeg modsiger mig selv og får det alligevel til at handle om det, jeg netop har nægtet, at det handlede om, over for Adam«, fortæller Lone i rapporten.

I sit andet aktionsforløb arbejdede klassen med romanen »Intet«. På baggrund af erfaringer fra det første forløb var det eleverne, der skulle stille undrende spørgsmål til teksten, og som lærer var Lone meget opmærksom på, at de svar, hun fik på spørgsmål, var udtryk for netop den enkelte elevs evner og verdensbillede.

»Aktionsforskningsprojekter som dette producerer ikke mere eller mindre entydige resultater, der kan implementeres i eller overføres til enhver anden situation i skolen. Det repræsenterer et ekstraordinært rum, hvor tingene kan gøres anderledes, end de plejer at blive gjort«, understreger projektets leder ph.d. Mette Buchardt, Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet. Men der kan ikke desto mindre uddrages nogle erfaringer - blandt andet har det tydeligt vist sig, at hvis læreren bliver mindre talende, mere lyttende og mere åben i sine spørgsmål, så får eleverne større mulighed for at bidrage. Og så har projektet for lærerne været en sjælden mulighed for fælles refleksion:

»... at sætte sig ned og få reflekteret over nogle ting og få tænkt over nogle ting, som der ellers ikke er tid til i hverdagen, fordi så kører man bare derudad med 140 i timen«.

Mette Buchardt og Liv Fabrin med flere: »'Kultur' i 'kulturfagene'. En interkulturel og transnational læreplan i klasserummet?« kan hentes på www.tosprogede.kk.dk/

»Jeg modsiger mig selv og får det alligevel til at handle om det, jeg netop har nægtet, at det handlede om«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.387 andre er allerede tilmeldt