Social arv
0   6

62.000 børns liv rammes af de nye fattigdomsydelser

"Det, der sker mellem klokken 16 og 8, er afgørende for, at man kan fokusere mellem 8 og 16. Og lige nu er man ved at fjerne fundamentet for det, der foregår derhjemme", siger Lisbeth Zornig Andersen, der mener, at vi lige nu er ved at "masseproducere fremtidens underklasse".

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i torsdags gik på talerstolen til KL's kommunalpolitiske topmøde, var det med en klar besked til skolen:

Artiklen fortsætter under banneret

"Syv år efter eleverne har forladt folkeskolen, har hver femte ung hverken en studentereksamen eller et svendebrev - hver femte! På trods af alle gode viljer. Det er trist for den unge. Det er trist for Danmark. Det er trist, når mennesker forspilder muligheder, de er født med. Så mister vi potentiale. Så knager samhørigheden i fugerne. Det er et kollektivt svigt. Et svigt, som har rod i det paradoks, at mange fortsat forlader en af verdens dyreste folkeskoler uden at kunne læse og regne ordentligt", sagde statsministeren og uddybede:

"Når der sidder to-tre elever i hver klasse, som ikke har lært det, de burde, så er det et svigt fra den folkeskole, som kommunerne har ansvaret for".

62.000 børn på fattigdomsydelser

I folkeskolen uddannes børn fra alle landets socialklasser, og for de dårligst stillede har Lars Løkke-regeringens reformer konsekvenser: Der er kommet nye regler, der kan give lavere kontanthjælp, og det berørte i fjerde kvartal sidste år - kontanthjælpsloftet trådte i kraft oktober 2016 - i alt 62.000 børn. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Reformen forventes at få 700 voksne i beskæftigelse.

De tal fik Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for børnerådet og i dag partner i Huset Zornig, til at reagere på Twitter, hvor hun blandt andet skrev: "Ufattelig dumt. Vi masseproducerer lige nu fremtidens underklasse".

Til folkeskolen.dk uddyber hun sin pointe om at børnenes livsgrundlag og mulighed for at gennemføre en uddannelse:

"Det hænger ekstremt meget sammen - når man mangler i hverdagen, så er der hverken for forældre eller børn energi til at fokusere på det, der på langt sigt er det vigtigste: Nemlig en god sund barndom, hvor der også er fritidsinteresser og en god skolegang med det, som det indbefatter", siger Lisbeth Zornig.

Enormt stigmatiserende

Hun fortæller, at det er problematisk for børnene ikke at være på materiel omgangshøjde med jævnaldrende.

"Det er enormt stigmatiserende og skamfuldt, og børnene trækker sig. Når de ikke har telefoner, computere, det smarte tøj. De isolerer sig og trækker sig fra de fællesskaber, der kunne være erstatningen for den uddannelsesfremmedhed, de måske har derhjemme", siger Lisbeth Zornig Andersen og fortæller, at hun er i tæt kontakt med nogle af de familier, som er ramt af reglerne og fremhæver et eksempel:

"Jeg har tæt kontakt med en enlig mor med tre børn, der skal finde omkring 3000 kroner om måneden. De går fra få penge til færre penge og bliver de nødt til at gå ud og skære drastisk i nogle ting", siger Lisbeth Zornig Andersen.

Forøget risiko

Da hun var formand for Børnerådet, interviewede rådet blandt andet fattige børn i "afsavnsundersøgelser" - for familiens fattigdom bliver også børnenes problem.

"Børnene kom med bud på, hvordan de kunne løse problemerne: skulle de spare på hundemaden eller madpakken? Selvfølgelig tager man det på sig, hvis forældrene står og græder ned i sovsen", siger Lisbeth Zornig Andersen, i det hele taget bliver risikofaktorerne øget:

"Risiko for kriminalitet, risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, risiko for depression, for angst og så videre øges, når man mangler det basale. De er ikke bare slået tilbage til start, men fejet helt ned af Ludo-pladen. Det er det materiale, skolen får at arbejde med", siger Lisbeth Zornig Andersen.

16-8 er afgørende for 8-16

Huset Zornig har i rapporten "De unge mønsterbrydere" undersøgt, hvad der skal til for at give unge mulighed for at blive mønsterbrydere:

"Det, der sker mellem klokken 16 og 8, er afgørende for, at man kan fokusere mellem 8 og 16. Og lige nu er man ved at fjerne fundamentet for det, der foregår derhjemme", siger Lisbeth Zornig Andersen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ