Blog
1   25

Oplæsning er bodybuilding for skuespillere og lærere

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.


Dyrk oplæsning og giv de tekster, du vil berige fællesskabet med, krop og sjæl. Læs op, mens eleverne spiser, så de får både hånd- og åndmadder.

Da skuespiller Ellen Hillingsø forleden rundede de 50 år, fremgik det af et fødselsdagsportræt i Politiken, at hun selv har kaldt oplæsning for »bodybuilding for skuespillere«. Det at sætte lyd på bogstavernes partitur skærper nemlig forståelsen af en tekst. Det kræver overblik og retning samt rytme i sproget. Og igennem oplæsningen kan man give teksten videre til andre. 

Denne passus faldt jeg i staver over, fordi jeg få dage forinden havde holdt oplæg om oplæsning for omkring 100 jyske skolebibliotekarer. (Jeg ved godt, at de nu er blevet omdøbt til noget så usanseligt og instrumentelt som læringskonsulenter og læringsvejledere og allerbedst: læringscentermedarbejdere. Hvor sygt kan det blive?) Et par af de gode skolebibliotekarer gav efter foredraget udtryk for deres frustration over, at lærerne på deres skoler ikke kunne finde tid til oplæsning - end ikke i spisepausen, hvor der ellers er mulighed for at servere både hånd- og åndmadder, som eleverne i fællesskab får adgang til nogle af børne- og ungdomslitteraturens godbidder. Nej, man ville hellere lade eleverne efter indskolingen have frihed til at gøre, hvad de har lyst til, så skolen kommer til at ligne de hjem, hvor måltidet er erstattet af fri digital leg. Indtagelsen af dette synspunkt kan selvfølgelig bero på en holdning, der bunder i overvejelser omkring frihedens natur, men det kan vel også skyldes en tilvalgt dovenskab, når nu hverdagen er så presset. Men det er synd for eleverne, at de spises af med håndmadder. Og det er synd for læreren at gå glip af at lægge stemme til et fællesskab med indhold og til et indhold, der skaber fællesskab.

Artiklen fortsætter under banneret

Da jeg så forleden var inviteret til et caféarrangement på Øster Gasværk i anledning af, at man der er i færd med at skabe en teaterforestilling over Lene Kaaberbøls Vildheks, blev jeg opløftet, da en lærer fortalte, at hun læste op, mens eleverne spiste. På spørgsmålet om, hvorvidt drengene orkede at høre Vildheks, en fortælling med en stærk pige i hovedrollen, svarede hun: "Jamen, jeg trækker den da ned over hovedet på dem!"

Sådan! Hvorfor skal drenge snydes for en god og væsentlig historie, bare fordi de ikke ved, at de har brug for den. Og hvorfor skal elever snydes for gode fortællinger og fællesskab, bare fordi de tror, at friheden er at være overladt til sig selv og sine frie fravalg eller markedsstyrede tilvalg.

Oplæsning er også bodybuilding for lærere, der skal udøve undervisningens kunst.  

   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.550 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks