For hver ti danske udskolingselever oplever cirka to mobning på de sociale medier mindst én gang om ugen, og 30 procent oplever det mindst én gang om måneden.

Til gengæld kender kun 15 procent af deres forældre til, at der er problemer med digital mobning. Der er også stor forskel på, hvem de to grupper mener skal løse problemet.

56 procent af de unge efterlyser, at de unge selv hjælper hinanden med at holde den gode tone, mens kun 18 procent i høj eller meget høj grad går ind for, at de voksne laver regler for opførsel på sociale medier.

Blandt forældrene er det 54 procent, der går ind for, at de voksne laver regler for social medie-brug.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for TDC og Danske Skoleelever blandt 1.206 skoleelever på 7. - 9. klassetrin og 1.332 forældre.

De to organisationer har taget initiativ til WiFive, som er et "digitalt kørekort", man kommer til at kunne tage online.

Projektet er rettet mod 4.-6. klasse, og kører frem til 2019, hvor TDC og Danske Skoleelever håber, at 30.000 elever vil have taget et kørekort. I første omgang skal ti "flagskibsklasser" give input til det læringsmateriale, der bliver tilgængeligt fra årsskiftet 2017/18. Herfra vil man også kunne tage det digtale kørekort.

"Resultaterne viser et klart behov for en styrket indsats omkring elevernes digitale adfærd, og her har skolerne også et ansvar. Mobningen er flyttet fra skolegården og over på smartphonen, og det gør den mere usynlig for voksne. Der er brug for en indsats, hvor eleverne går i dialog med hinanden om, hvordan vi skal opføre os online", lyder det fra formand i Danske Skoleelever Jens Vase Poulsen i en pressemeddelelse.

Høring: Digital dannelse er hele samfundets ansvar 

Ingen definition af mobning

I Center For Digital Pædagogik har man siden 2007 arbejdet med unge og digital dannelse, og her hæfter projektleder Jonas Ravn sig ved den kløft, der er mellem de unge og deres forældre når det kommer til gebærden på sociale medier.

"Det billede kan jeg sagtens genkende. Der sker ting online, som forældrene ikke er opmærksomme på", siger han.

I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, om de ønsker undervisning i god tone på internettet allerede fra 4. klasse, og det har 80 procent svaret ja til. Det overrasker Jonas Ravn.

"Der ser man i hvert fald en udvikling fra en undersøgelse, Børnerådet lavede i 2014. Her efterlyste man mere undervisning i kildekritik og i at gennemskue kommercielle interesser på nettet, mens efterspørgslen på undervisning i god tone var noget mindre", siger han.

Når det kommer til den del af undersøgelsen, der handler om omfanget af digital mobning, giver det ifølge Jonas Ravn en usikkerhed, at man har spurgt eleverne til, om de oplever mobning, uden at have defineret det nærmere.

"Så vil man nok opleve, at nogle føler sig mobbet, hvis de er blevet kaldt noget grimt i en chat af nogen, de ikke kender, mens andre mener, at der skal væsentligt mere til, før man kan tale om mobning. Det virker også voldsomt at bede eleverne selv vurdere, om det skaber dårlig stemning i klassen", siger han.

Jonas Ravn understreger dog, at undersøgelsen generelt er god og flugter meget godt med andre undersøgelser på området.

"Og så er det en vigtig pointe, at de unge peger på, at fællesskabet selv bærer hovedansvaret for at løse problemerne. Forældre og andre voksne kan facilitere en snak om, hvordan problemerne løses, men det lader til, at de unge er klar over, at de selv skal stå for den konkrete ændring. Det er en sund holdning, synes jeg", siger han.