Blog
0   6

Har du talt med din kollega i dag?

Abonner på nyt om Kost, motion og sundhed i dit personlige nyhedsbrev.


Samarbejde, videndeling, netværksarbejde - essentielt for skolens arbejde, men der er behov for at øge kvaliteten.

I skolen har vi tradition for kollegial videndeling: Klasseteams, klyngeteams, ressourceteams, fagrelaterede teams, erfa-grupper, ad hoc grupper – jeg kunne blive ved. Der samarbejdes, deles viden, koordineres, afstemmes og diskuteres som en helt naturlig og integreret del af skolens virke. Det er godt, for forskning viser, at anvendelse af flere forskellige samarbejdsformer og vægtning af kvaliteten heri har positiv betydning for elevernes faglige resultater (1).

Men hvordan står det til med kvaliteten i videndelingen? I en undersøgelse af hvilke former for viden, lærere oftest anvender, svarede 81 % af de adspurgte lærere, at de oftest baserer deres viden på egen og kollegers praksiserfaring, men kun i mindre grad anvender forskningsundersøgelser eller teoretisk baseret materiale. De pointerede, at de ikke finder det svært at opsøge eller forstå viden – det svære er at opnå transfer med omsætning af den evidensbaserede viden til praksis (2).

Artiklen fortsætter under banneret

At forholde os til ny, evidensbaseret viden, koble den til egne erfaringer og vurdere, hvilken betydning den bør have i forhold til vores praksis, kræver både tid og en kultur, der legaliserer, at refleksion prioriteres. Her er det nødvendigt med en ledelsesmæssig understøttelse i form af efteruddannelse og kompetenceudvikling, men i lige så høj grad rum til, at der kan samarbejdes om og drøfte nye informationer, praksisser og redskaber. Noget, der også italesættes af Kommunernes Landsforening (3):

”At ledelsen sørger for, at der er tid til, at de fagprofessionelle kan mødes i innovative miljøer, hvor de nytænker indsatsen med udgangspunkt i forskning og dokumenteret god praksis omkring børn. De fagprofessionelle skal fx have mulighed for at mødes, uden at det handler om en konkret problemstilling. Men hvor det i stedet handler om at reflektere og berige hinanden med erfaring og ny forskning omkring det gode børneliv”.

Lad os som eksempel betragte sundhedsundervisningen, det obligatoriske, ikke timedelte fag i skolen. Her er samarbejde på tværs af fagene et must, og – lad os nu bare sige det, som det er – med fagets lave status er der ekstra brug for deling af kvalificeret viden. Et netværkssamarbejde vedr. sundhed og sundhedsfremme kunne være en løsning til at øge den pædagogiske og professionelle udvikling.

Flere kommuner, bl.a. Holstebro kommune, har arbejdet med at sætte sundhedsarbejdet i system ved at uddanne et netværk, bestående af et team med tværfaglig sammensætning på hver skole. Teamet inkluderer skolens sundhedsplejerske og vælges ud fra, at medlemmerne har gennemslagskraft i personalegruppen, er visionære, parate til at afprøve nye ideer og motiverede for opgaven. Emnet er i den konkrete afprøvning indsnævret til at omfatte seksualundervisning, og teamet samarbejder med skolens kolleger om: Udveksling af undervisningsmateriale og inspirationskilder, samarbejde vedr. planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen, temadage og kampagnetiltag på skolen samt mødeaktivitet med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Det bedste er, at vi kan se, det rykker! Evalueringerne, hvor kolleger, ledelse og teammedlemmer bliver spurgt til erfaringerne, viser, at sundhedsundervisningen forbedres (4, 5).

Så for nu at vende tilbage til overskriften: Selv om du kan svare "ja" til at have talt med din kollega i dag, skal du måske overveje, hvordan I på din skole får skabt rammerne for, at jeres netværk kan øge fokus på pædagogisk og professionel udvikling.

Kilder:

Rambøll Mangament Consulting m.fl. (2014): Forskningskortlægning - pædagogisk ledelse. København: Rambøll og Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

Kildedal, K. (2012): Læringscirkler. I: Duus, G.; Husted, M.; Kildedal, K.; Laursen, E. & Tofteng, D. (red.): Aktionsforskning. En grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Kommunernes Landsforening (2012): Det gode børneliv. København: Kommunernes Landsforening. Side 17.

Schulz, A. og Pedersen, U. (2013): Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen. København: Sundhedsstyrelsen.

Schulz, A. & Pedersen, U. (2015): Kvalitetsudvikling og -sikring af seksualundervisning i grundskolen. Evalueringsrapport. Haderslev: University College Syddanmark, se: www.ucsyd.dk/sex.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.233 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.277 andre er allerede tilmeldt