Blog
0   20

"Inden for den eksisterende ramme"

Abonner på nyt om Folkeskoleforældre i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Har frontløberne for folkeskolereformen endelig vist sig som de sorteste reaktionære kræfter, de så længe har kritiseret andre for at være?

KL, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever har valgt at danne: ”Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag".

Det lader til, at den primære opgave for ovenstående samarbejde er at forhindre ministeren i at lave forsøgsordninger på 50 skoler med en nedsat varighed af skoledagen. Man kan diskutere skoledagens varighed længe, men det er et imponerende arsenal af aktører, der stiller sig til rådighed for, at alt sker "inden for den eksisterende ramme", som det så smukt er formuleret i det åbne brev til ministeren.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er dog umagen værd at læse lidt dybere i teksten, for det nævnes også at "Det kræver en tydelighed, om hvordan åben skole, faglig fordybelse, understøttende undervisning og bevægelse bidrager til at øge kvaliteten." Det er vi såmænd mange andre, der også er interesserede i bliver tydeliggjort. Indtil videre har det eneste svar fra de fleste politikere og de 7 aktører i det nye samarbejde været ikke at forholde sig til hverken undersøgelser, forskning og rapporter.

Overordnet må man antage, at samtlige 7 aktører er ubetingede støtter af folkeskolereformen, og især "inden for den eksisterende ramme", altså skoledagens varighed (samt arbejdstidslov og økonomiske tildeling?). Det er i sig selv en imponerende antagelse, som der skrives i brevet, at "her er den mere motiverende og varierede skoledag helt central." Med de hidtidige erfaringer med aktørernes kompetencer og evne til tydelighed i de forløbne 3 års landsdækkende forsøgsordning er det noget uklart, hvordan de nævnte elementer har bidraget til at øge kvaliteten.

For nuværende er det sådan at aktørerne tilsyneladende ikke er opmærksomme på, at medlemmerne i deres egen foreninger er temmelig moderat imponerede over deres indsatser. Når vi taler om skoledagens varighed mener 90% af BUPL's medlemmmer at skoledagen er for lang. For medlemmmerne af DSE er 82% af eleverne utilfredse med skoledagens længde, og for Skole og Forældre drejer det sig om 41% af forældrene der er utilfredse med skoledagens varighed. Det er altså den opbakning aktørerne ønsker at holde sig "inden for den eksisterende ramme" på.

Ud over den noget magre opbakning fra egne medlemmer er der så alle beretningerne fra dagligdagen, hvor:

Hver 10. lærer ikke er uddannet

Dårligt implementeret inklusion medfører indlæggelser og skolevægring

Fritidsordninger mister medlemmer

SFO'er nedlægges pga. manglende brugere

Lærere og pædagoger ikke har tid til at etablere et samarbejde omkring undervisningen, både i fagene og i UU, hvor faglig fordybelse bliver en pædagogdrevet aktivitet der mest ligner opbevaring, og mange andre eksempler.

Det er så den realitet, der ligger bag "inden for den eksisterende ramme". En "eksisterende ramme" de 7 aktører ikke ønsker udfordret ved forsøg på 50 skoler? Mon man skal nævne at grundlaget for hele folkeskolereformen bunder i forsøg på kun 12 skoler (12!), der faktisk ikke var særligt vellykkede? Mon man skal nævne, at den "variation og kvalitet, så eleverne får høj faglighed og trivsel" igennem de sidste 3 år, ifølge langt de fleste undersøgelser, rapporter og forskningsprojekter overhovedet ikke har eksisteret eller haft effekt? Eller skal man blot for fremtiden konstatere, at "inden for den eksisterende ramme" betyder, at de 7 aktører har stoppet al skoleudvikling trods deres egne medlemmers ønsker om, at der sker en anden udvikling?

Har frontløberne for folkeskolereformen endelig vist sig som de sorteste reaktionære kræfter, de så længe har kritiseret andre for at være? Jeg ved det ikke. Men jeg ved at "inden for den eksisterende ramme" er ophøret på den dynamik der driver skoleudvikling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ