De 49 lærere var altså alle sammen opsagt fra deres lærerjob, da lockouten gik i gang den 1. april 2013. Skolen eller kommunen havde dog valgt at fritstille dem, så de fik løn i opsigelsesperioden, men de skulle ikke møde op og undervise.

Spørgsmålet er, om man kan lockoute en lærer, man allerede har fyret? Og kan man holde op med at udbetale løn på grund af lockouten, selvom man har lovet, at læreren får løn uden at skulle gå på arbejde?

Ja, er dommen fra Arbejdsretten: 

"En fritstillet medarbejder er fortsat ansat hos og aflønnes af sin arbejdsgiver, men medarbejderen er fritaget for at udføre arbejdsopgaver for denne", hedder det i dommen.

"Ansættelsesforholdet for de fritstillede lærere bestod således fortsat på tidspunktet for og under lockouten. Selv om en lockout er karakteriseret ved, at arbejdsgiveren kan nægte at modtage de ansattes arbejdskraft, og de fritstillede lærere allerede var fritaget for deres arbejdsforpligtelse, finder Arbejdsretten, at de fritstillede lærere på lige fod med de øvrige ansatte lærere må anses for omfattet af gruppen af ansatte lærere. De var derfor omfattet af lockouten og har som følge heraf ikke krav på vederlag for den periode, hvor lockouten varede".

29 af de fritistillede lærere var kommunalt ansatte folkeskolelærere, de 20 andre blandt andet fri- og efterskolelærere. I en fælles sag, som advokat Peter Breum førte på vegne af lærerne og deres organisationer, DLF, Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet, havde lærerforeningerne krævet, at arbejdsgiverne betalte de beløb tilbage, som de havde trukket i lærernes løn for lockoutperioden - for de flestes vedkommende et beløb mellem 30.000 og 40.000 kroner for den knap én måned lange lockout.