Baggrund

Jeg er vokset op i et hjem med forældre som begge er lærere, med stort L. Jeg har en bror der også er lærer. Jeg har igennem hele mit liv blev kastet rundt i forskellige situationer som en lærer møder i sin dagligdag. Det har ikke skræmt mig væk, derimod gjorde det mig nysgerrig.

Jeg er nu på mit andet år af læreruddannelsen i Århus, i de fine bygninger i Ceres byen. Desværre har min studietid været præget af besparelser, lærerskift, misinformationer og et billede af en ledelse, der bare skal have så mange igennem som overhovedet muligt.

Alle kan blive lærere? Hvorfor dog?

Det er tirsdag og 'Jens' er endnu en gang ikke mødt op til engelsk undervisningen. Han var der heller ikke til 'Læreren i skolen' i går. Han bliver krydset af som fraværende og han har vidst egentlig også været til en samtale angående hans megen fravær. Størstedelen tænker at det må være et spørgsmål om tid før han bliver smidt på porten.

Det er nu eksamensperioden, som i øvrigt også har flere besparelser hængende over hovedet, som fx at droppe censorene til eksamen, da det er alt for dyrt at indlogere dem i Århus og betale en (åbenbart) høj løn. Jens er stadig at finde på holdlisten og han skal tydeligvis også til eksamen.

Jeg skal ind efter ham og han kommer ud med karakteren; 02 og er derfor bestået. Han er altså bestået selvom han ikke har været til 50% af undervisningen og egentlig ikke har fået den viden ind, som han skulle. Han har læst det stof op som han skulle bruge i sin synopsis, siger han.

Money, Money, Money 

Da uddannelsesloftet trådte i kraft valgte flere på deres sidste år af uddannelsen, ikke at aflevere deres bachelor. De var naturligvis ikke sikre på, at det var lærer de ville være resten af deres liv. En overvejelse som jeg sagtens kan sætte mig ind i. Læreruddannelsen er en virkelig bred uddannelse, selvom den er meget specifik i dens hensigt. Den giver kommunikative kompetencer, menneskelige kompetencer, sociale kompetencer og undervisningskompetencer. Jeg synes det er synd at begrænse mulighederne, selvom jeg godt ved at der mangler lærere i den danske folkeskole. 

VIA mister, som institution, en masse penge fordi de ikke får deres præmie for at have kørt en studerende gennem et fire år langt uddannelses forløb. På universiteterne arbejder man efter et taxametersystem, som går ud på at der gives et tilskud til uddannelsesinstitutionen når den studerende er færdig med en bachelor og senere en kandidat. De får også en bonus hvis uddannelsen klares hurtigt. Dette sker faktisk også på gymnasierne. Gymnasierne får tilskud når de har skudt en elev ud på den anden side med hue på hovedet.

Hvad vil jeg så sige med dette debatindlæg?

Læreruddannelsen har i min omgangskreds fået et ry for at være noget man altid kan gennemføre, hvis man ikke kan komme på noget bedre. Få timer, få afleveringer, kun eksamener en gang om året og langt det meste er gruppearbejde.

jeg synes det er synd og skam at en så vigtig uddannelse bliver påvirket så kraftigt af besparelser, jagten på kolde kontanter og et uharmonisk uddannelsen forløb.

Jeg har på halvandet år haft fire engelskundervisere.. fire.. det er tre for mange. En ny underviser betyder ny måde at gøre tingene på, hvilket giver dårlig sammenhæng mellem modulerne.

At få at vide at der er en ny engelsk eksamensform, to måneder før vi reelt kan komme op er også under alt kritik.

Der er mange småting, som bliver påvirket kolossalt når man vælger at spare. Det går desværre udover alle de studerende!

Penge er godt - mennesket er vigtigere