Helle Sjøgren kender de bøger, som Maryam sidder med i matematik og dansk, fra sin tid i folkeskolen, og hun kan derfor hjælpe, når opgaverne driller.

Frivillig lærer: "Vi beriger hinandens liv"

Helle Sjøgren bruger sine erfaringer med børn og unge igennem et langt lærerliv til at støtte Maryam, der er flygtet fra Afghanistan. Med Helle Sjøgren har Maryam fået en fortrolig ven i et ellers ukendt land.

Publiceret
Maryam skal vente en time på bussen hjem fra skolen i Thisted, men ofte kommer Helle Sjøgren forbi og venter sammen med hende.

Repræsentant for et uledsagetflygtningebarn

I 2015 søgte 2.144 uledsagede børn og unge under 18 år om asyl iDanmark, i 2016 drejede det sig som 1.219. Hver ung har brug for enrepræsentant, der som deres stabile støtte skal vejlede dem socialtog retsligt, mens deres ansøgning om asyl behandles afmyndighederne. Som frivillig repræsentant i Røde Kors hjælper manpå den måde med til at sikre, at der tages hensyn til den ungestarv.

Læs mere om at være frivillig på Røde Kors' hjemmeside.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er dejligt, at Helle kan komme og besøge mig, for mange repræsentanter bor langt væk", fortæller Maryam. Hun er 17 år, og for lidt over et år siden flygtede hun til Danmark fra sit hjemland Afghanistan. Hun er uledsaget flygtningebarn og bor til daglig på børneasylcenteret Vestervig ved Thisted. Helle Sjøgren er pensioneret lærer, og hun bruger en del af sin fritid på at være frivillig repræsentant i Røde Kors for Maryam. Det indebærer, at hun både skaber nogle gode oplevelser for Maryam og tager med hende til møder i forbindelse med asylansøgningen. En fast støtte Alle flygtningebørn har ret til repræsentant, der kan varetage deres interesser i forbindelse med en asylsag, men der er mangel på frivillige hænder. Derfor er mange børn tilknyttet en fastansat repræsentant, som kun kommer med til asylsamtalerne, og som i mange tilfælde også bor langt væk. "Alt kan hjælpe mig", fortæller Maryam. "I første asylinterview var jeg alene, men i sidste interview var jeg sammen med Helle, og det var en god ting. Helle har hjulpet mig". "Ja, det betyder noget at have en at følges med. Efterhånden kender jeg hele Maryams historie, og hvordan det hele er foregået, og jeg kan støtte til asylsamtalerne", fortæller Helle Sjøgren. Maryam har ikke mange veninder at omgås med. På børneasylcenteret er der ikke andre afghanske piger - og i det hele taget er der ikke mange piger. Selvom alle på centeret er kommet hertil som flygtninge, er der forskel på at være pige fra Afghanistan, Somalia eller Eritrea. Men med Helle Sjøgren har Maryam fået en ven i Danmark, der inviterer hende hjem til kaffe eller i teatret. "Man kommer jo til at kende hinanden rigtig godt, når man er sammen på denne måde", fortæller Helle Sjøgren.

Klasselærer: Der er ingen drejebog til at tage imod et flygtningebarn

Tidligere undervist flygtningebørn Selvom hun i dag har lagt lærerkasketten fra sig - med undtagelse af et bijob i kommunenes billedskole, mener nu pensionerede Helle Sjøgren, at hun bruger mange af sine lærererfaringer, når hun er sammen med Maryam. "Jeg har været vant til at omgås børn og unge igennem mange år. Jeg har også undervist i en modtageklasse, så det er ikke nyt for mig at være sammen med flygtningebørn", siger Helle Sjøgren, og hun forklarer, at det er også en erfaring, som hun trækker på. "Man skal have en vis respekt for børn, der er flygtet. Man buser ikke bare ud og spørger om alt muligt, det skal komme af sig selv fra børnene". Som gammel dansklærer både kender Helle Sjøgren flere af bøgerne, som Maryam arbejder med i sporgundervisningen, og hun kan hjælpe, når endelserne driller, eller hvornår der skal en eller et foran et navneord.

Alene fra Syrien til Danmark: 12 i dansk trods svær start

Lært at hygge I starten mødtes Helle Sjøgren og Maryam hver 14. dag, men nu går Maryam i skole i Thisted. For at komme hjem skal hun vente en time på bussen, men ofte kommer Helle Sjøgren forbi og venter sammen med hende. De to snakker sammen om hverdagen, skolen, centeret og hvad der ellers optager en ung pige. "Og vi hygger", fortæller Maryam. Det specielle danske fænomen har Helle Sjøgren lært hende. Egentlig var det ikke meningen, at Helle Sjøgren skulle være frivillig, men en veninde, der allerede var repræsentant for et flygtningebarn inspirerede Helle Sjøgren. Det er et valg, hun ikke har fortrudt. "Det at være repræsentant beriger mit liv, og så er det til gensidig glæde". Om en måneds tid bliver Maryam 18 år, og så kan hun ikke længere have Helle Sjøgren som repræsentant, men der stopper kontakten ikke. "Vi kan stadig kontakte hinanden på Facebook", siger Maryam. Efter interviewet med Helle Sjøgren og Maryam er det blevet meldt ud, at børneasylcenteret Vestervig skal lukke, fordi der er kommet færre flygtningebørn. Som repræsentant har Helle Sjøgren efterfølgende haft travlt med at sikre den bedste afslutning for Maryam, inden hun alligevel ville skulle forlade centeret, når hun fylder 18 år.