Debat
5   32

Klar tale fra forskningen

Elever lærer mere og trives bedre, når deres lærere er velforberedte - både i kraft af god uddannelse og i kraft af tid til at forberede undervisningen og samarbejde med kollegaer. Det sagde den canadiske uddannelsesforsker Andy Hargreaves på et stort seminar for skoleledere.

Hvad der egentlig burde være en selvfølge, får alligevel nyhedsstatus - muligvis fordi det udfordrer den måde, man har ført skolepolitik på i Danmark de seneste år. Der er derfor grund til at hilse det velkomment, at forskeren med sit besøg gjorde indtryk på danske uddannelsesforskere og skolefolk. Flere og flere kan se, at den alt for kraftige topstyring af folkeskolens udvikling og manglende tid til at udføre arbejdet ordentligt betyder tab af engagement hos lærerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Andy Hargreaves sagde på seminaret, at når lærere får mulighed for at samarbejde om at udvikle undervisningen, skal de gøre det på basis af de udfordringer, de selv definerer og har observeret. »Building teacher's collaboration must avoid sitting around looking at problems others have given to us«, sagde han på seminaret. Og da jeg tweetede netop det citat, uddybede han på Twitter: »Avoid the imposed data systems of bureaucracies and academics who love the data a bit too much«. Lærere skal med andre ord ikke løse opgaver, de får stillet udefra - og oppefra. Det er klar tale og en håndsrækning til de lærere, som føler, at de spilder deres tid med databehandling og bureaukrati, som er sekundær i forhold til at udvikle det, de med deres faglighed og indsigt ved, der er nødvendigt, for at deres elever kan få den bedst mulige undervisning.

Hvis lærere derimod får reel mulighed for at samarbejde med hinanden om at udvikle undervisningen på baggrund af det, de vurderer, vil hjælpe, så vil det betyde en forskel både for undervisningens kvalitet og for lærernes engagement og kvalifikationer i hver enkelt lektion - og dermed for elevernes udbytte. Jeg håber, at Andy Hargreaves' besøg i Danmark kan skubbe til en tendens hen mod mere kvalitet i undervisningen gennem at styrke lærernes mulighed for at kvalificere deres undervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ