Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor ikke 8 dages uge?
Religion kan sammen med tradition fortælle os, hvorfor vi har indrettet samfundet med en 7 dages uge. Men med nutidens adskillelse af stat og kirke, så kan og bør sådanne forhold også tages op til (gen-) overvejelse.
Vi mennesker skal kunne fungere sammen med andre mennesker, der kan have meget forskellige traditioner, herunder fx (eller især) forskellige helligdage på forskellige af årets uger og ugedage.
Derfor bør helligdage alene være en religiøs ting, der ikke skal bestemme over samfundsforhold, herunder hvornår skoler, butikker m.m. skal være lukkede.
Der kommer jo mennesker her til Danmark, som har tradition for ikke at arbejde på nogle bestemte af årets dage, hvor vores skoler, butikker m.m. er åbne. Og vi lukker vores skoler på dage, hvor tradition og religion fortæller os, at det er helligdag.
Men er det hensigtsmæssigt at lade tradition og religion styre, hvornår der skal være lukket?
Naturlove fortæller os heller intet om, hvor mange dage en uge skal have. Men sætter vi menneskets natur (fysiologi og psykologi) overfor de eksisterende samfundsforhold kan der findes flere argumenter for det, at en uge bør have 8 dage i stedet for 7.
Mange mennesker rammes af stres i det (post-) moderne samfund, hvor alle helst skal være "på" døgnet rundt. Alle skal helst være tilgængelige for kontakt via mobil, sociale medier m.m. i alle vågne timer på alle ugens (nu) 7 dage.
Forholdene gør det særdeles svært at nå at "koble fra", "lade op", restituere osv. i løbet af en uge med kun 2 dages fri (de fleste i weekendens lørdag, søndag).
Forholdene gør det svært for singler, der bl.a. må skynde sig i de få timer, de har, på de (normalt) to ugentlige fridage, hvor de må på jagt efter kærligheden via forskellige medier, fysiske samlingssteder (koncerter, fester osv).
Forholdene gør det (måske endnu mere) svært for børnefamilier, hvor skolereformen på de 5 ugentlige skoledage har taget så meget af børnenes tid, at (stort set) resten af ugens fritid uden for skole- og sfo- tid går til børnenes følgende 3 ting:
(1) barnets lektielæsning,
(2) barnets øvrige fritidsaktiviteter (boldspil, spejder, ridning osv.) samt
(3) legeaftaler, som nemt æder resten af barnets fritid på hverdage (og ofte også dele af weekender).
Derfor burde ugen have 8 dage i stedet for 7 dage. 5 dage til arbejde og 3 dage til fritid. Så vil mange mennesker få meget mindre stress.
Børnenes små ekstra- og helligdagsferier i løbet af året forvirrer dem mere end de gavner dem. Dette bl.a. ved at skubbe dem ud af de "almindelige" ugers rytme, som både forældre, lærere og pædagoger forsøger at fastholde dem i med henblik på læring, social udvikling og almen dannelse.
Børnenes "almindelige" uger indeholder et stramt program organiseret med et skoleskema og nogle faste strukturer, der oftest rummer en rigtig god rytme, forudsigelighed og tryghed for børnene.
Forholdene afløses så i mange uger spredt (jf. religion og tradition) ud over året, hvor det er op til familierne, hvad der skal udfylde tiden. Det bliver ofte meget mere ustruktureret for barnet i de uger. Ugernes indhold bliver ofte meget mere uforudsigeligt i forhold til de nævnte strukturerede uger med skolegang osv. Oftest er fritidsaktiviteterne også lukkede i nævnte uger. Det er ofte også stressende for børn ikke at vide, hvad de skal foretage sig. Børns frihed er ikke altid godt for dem.
Inddelte vi året i 8 dages uger, hvor børnene stadig skulle i skole 5 dage om ugen i 40 uger om året, ville det give 40 skoleuger med i alt 200 skoledage og 40 weekender med i alt 120 "skolefridage".
Forældre ville formentligt få bedre overskud i hverdagen, når de havde 3 ugentlige fridage. Måske ville forældrene også få bedre overskud til at give børnene nogle færre men bedre ferieuger. Der ville i hvert fald blive færre uger om året, hvor mange børn skubbes unødvendigt ud af den rytme, forudsigelighed, tryghed m.m., som skole og fritidsaktiviteter kan give, og som er så vigtige for en god social udvikling, læring og dannelse.
De 40 skoleuger a 8 dage ville snuppe 320 af årets 365,25 dage. De resterende 45,25 dage ville så give 5 ottedages uger (og 5,25 dage) tilbage. De 45,25 dage kunne fx fordeles med en sommerferie på 4 ottedages uger (32 dage) samt en nytårsferie på 13,25 dage.
