Debat

Kan et samarbejde mellem lærere og elever være svaret på en meningsfuld implementering af 45. min. bevægelse i undervisningen?

Dette debatindlæg tager afsæt i en implementering af loven om 45 min. daglig bevægelse i folkeskolen. Indlægget redegør for og eksemplificerer Rebild kommunes eksperimentelle, samarbejdsdrevne bevægelsesprojekt på kommunens i alt 11 skoler. Her har kommunen i vekselvirkning og samarbejde med Aalborg universitet (teori) og lærere og elever (praksis) løbende og i samarbejde udviklet en strategi for implementering. Implementeringen har nu stået på to et halvt år og er netop blevet evalueret. Det store fund ser ud til at være et samarbejde mellem elever og lærere om bevægelse i undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kan et samarbejde mellem lærere og elever være svaret på en meningsfuld implementering af 45. min. bevægelse i undervisningen?

Dette debatindlæg tager afsæt i en implementering af loven om 45 min. daglig bevægelse i folkeskolen. Indlægget redegør for og eksemplificerer Rebild kommunes eksperimentelle, samarbejdsdrevne bevægelsesprojekt på kommunens i alt 11 skoler. Her har kommunen i vekselvirkning og samarbejde med Aalborg universitet (teori) og lærere og elever (praksis) løbende og i samarbejde udviklet en strategi for implementering. Implementeringen har nu stået på to et halvt år og er netop blevet evalueret. Det store fund ser ud til at være et samarbejde mellem elever og lærere og bevægelse i undervisningen.

Implementering af bevægelse i undervisningen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er kommunens ansvar at implementere loven om 45. min bevægelse i undervisningen, der med folkeskolereformen blev en realitet:

” Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag”. (Undervisningsministeriet 2016)

Undersøgelser peger på, at flere kommuner stadig ikke helt er lykkedes at implementere bevægelse i undervisningen på deres skoler, og at det i særlig grad er en udfordring i blandt de ældste elever. Sidstnævnte udfordring har haft et fokus for bevægelsesprojektet i Rebild.

Bevægelsesprojektet i Rebild kommune

Rebild Kommune har siden januar 2014 haft fokus på bevægelse i undervisningen. Dette med udgangspunkt i et samarbejde på tværs af forvaltningerne Børn & Unge og Sundhedscentret om at implementere og finansiere bevægelsesindsatsen på kommunens 11 folkeskoler. Der blev tilknyttet to bevægelseskonsulenter, og det er via disse titler skribenterne af denne artikel blev en del af projektet.

Hypotesen var at der i hver udskolingsklasse sad elever med idræts- ressourcer og interesser fra fritids- og foreningslivet, som kunne bidrage til, at loven ikke bare blev overholdt, men også gav mening for skolens aktører. Rebild Kommune besluttede hermed at uddanne tre elever fra hver udskolingsklasse, som såkaldt bevægelsescoach. Disse skulle indgå i et innovativt samarbejde med lærerne og varetage bevægelsespauser i undervisningen.

Samtidig deltog samtlige lærere i kommunen i kurser, der indebar diskussion af bevægelsesbegreb, forskning, inspiration til øvelser, og i at udvikle og anvende et didaktisk redskab, så de selv blev i stand til at få bevægelse ind i den faglige undervisning.

Desuden blev der på hver skole uddannet en sundhedsambassadør, der ud over at have ansvaret for sundhedsfremmende initiativer på skolen, også fik en ekstra uddannelse i bevægelse i undervisningen. Sundhedsambassadøren har et mægtigt og yderst vigtigt ansvar. De er tovholderen med kontakten til de andre skoler, til lærerne og eleverne, men først og fremmest den der person, der lokalt skal holde processen i gang.

Resultaterne af bevægelsesprojektet er overvejende positive, og viser sig at bidrage med mere end blot opfyldelse af lovkravet om 45. min. bevægelse i undervisningen. Gennem implementeringen af bevægelse i undervisningen er inddragelsen af udskolingseleverne haft en afgørende og uforudsigelig effekt, da sidegevinsten har været, at det har fået betydning for elevernes demokratiske dannelse og bidraget til klassekammeraternes trivsel, koncentration og læringsforudsætninger.

Nogle af erfaringer fra projektet

Datamaterialet viser blandt andet, at 90 % af overbygningseleverne synes det er godt med bevægelse i undervisningen, og 54 % af eleverne udtaler, at de oplever, at bevægelse fremmer deres sundhed, trivsel og læring. Implementeringen af bevægelsescoaches viser sig at have haft den største effekt på mængden af bevægelse i undervisningen. 95 % af eleverne oplever bevægelsescoach praktiseret og 32% angiver, at det er bevægelsescoachene der varetager bevægelse i undervisningen bedst.

Lærerne peger på, at bevægelsescoachene lindrer deres forberedelsestid og giver god trivsel i klassen. Desuden oplever de, at det er en praktisk fordel, at bevægelsescoachene er fra egen klasse, da det tager mindre spildtid og kan anvendes når det passer ind i undervisningen. Der er gjort erfaringer med og ses store muligheder i, at bevægelsescoachen gentager fagligt stof gennemgået af læreren, og udvikler en bevægelsesaktivitet, der gengiver og udvikler stoffet. Der konkluderes i rapporten, at eleverne ikke bare indeholde gode ideer til indhold, men besidder didaktiske og pædagogiske evner i denne innovative proces.

Særligt dette elevperspektiv viser sig at rumme revolutionerende perspektiver for det generelle læringsmiljø, der forudses at overføres til mange andre læringssituationer.

Projektet peger dog også på flere udfordringer i forbindelse med samarbejdet mellem lærere og elever. Det kan være svært at etablere et ligeværdigt samarbejde, det bryder med traditionelle vaner og roller, og kræver der er tid til at kordinere og diskutere mål og indhold med bevægelsesaktiviteten. Dette indebærer også en grundlæggende diskussion af, hvordan bevægelse defineres. Da der ikke er givet en definition på bevægelse fra ministeriel side, kan der opstå uenighed mellem elever og lærer, der bliver uenige om hvad der tæller med i de 45 min. Undersøgelsen viser, at lærerne definerer bevægelse brede end eleverne, der i højere grad referer til ”idræt”, som de kender den i idrætsundervisningen og i idrætsklubberne. Det er centralt, at diskutere ”bevægelse”.

Samtidig peger undersøgelsen på, at samarbejdet, innovationen og kvaliteten af bevægelsesaktiviteter i undervisningen i meget høj grad er person- og kontekstafhængig. Derfor er det afgørende hvem der udpeges som sundhedsambassadør og bevægelsescoach og hvordan den enkelte leder og lærer ser på bevægelse og værdien af det bevægelse kan tilføre undervisningen. Desuden ses det, at det har stor betydning, at lærere og eleverne ser deres fælles indsat forbedrer praksis inden for ret kort tid, ellers frygtes det, at ikke bare troen på elevinddragelse i dette bevægelsesprojekt ødelægges, men tilmed kan have konsekvenser for de fremtidige.

Vejen til retrospektiv strategi for implementeringen

Et af de største fund i implementeringen har dog været, at se hvordan den har udviklet sig i løbet af processen.

Kommunen har ud fra en vision og et mål om at være brugerdrevet og innovativ valgt en løs strategi for implementeringen af bevægelse i undervisningen. I processen har de været bevidst om, at dette ikke blot er en implementering af et klart eksternt mål, men også et bevidst eksperiment og en læringsproces, med formålet at gøre erfaringer med ”Bevægelse i undervisningen”, så de fremadrettet kan gøre implementeringen mere intelligent.

Dermed kan det antydes, at arbejdet hen i mod en endelig strategi har været præget af emergens, uforudsigelighed og løbende tilpasninger, hvormed det interessante bliver hvilken betydning det uforudsigelige, ukendte og til tider tilfældige spil, kommer til at se ud i forhold til den måde en organisations strategi udvikler sig på.

Processen har været præget af, at der gentagende gange har været spontane men afgørende hændelser, der har præget hvilket spor processen skulle fortsætte eller eventuelt ende i.

I første omgang var der nogle medarbejdere, der i kraft af deres store interesse for området, vedholdende ville føre implementeringen ind i en mere koordineret og centralt styret fase. Dette blev bakket op af chefen på skoleområdet, der tilfældigvis også var meget optaget af bevægelse.

Endvidere blev det et springende punkt for processen, da tanken om at lade elever og lærere samarbejde om implementeringen, og herfra tog processen form, men stadig var præget af åbenhed og uforudsigelighed, der krævede løbende tilpasninger. Gennem disse tilpasninger, hvor man tog både praksis og teori alvorligt, havde kommunen pludselig en erkendelse af, at en strategi kom mere og mere til syne, som tiden gik.

Ovenstående viser tydligheden af, at en brugerdrevet innovationsprocesser er personafhængighed, hvilket fremhæver vigtigheden af, at de rigtige mennesker, på de rigtige tidspunkter er der til at holde processen i gang, da der ellers er mulighed for, at den op til flere gange kan gå i stå. Denne mulighed ville ikke være tilstede i samme grad, hvis denne implementering havde været en top-down drevet proces. Det er i samspil mellem de enkelte aktører, at læring og de innovative løsninger opstå, hvilket både kan understøttes af teorier og de erfaringer der er gjort i løbet undersøgelsen.

Dermed er en af de store erfaringer og erkendelser i denne over to-årige undersøgelsesproces, at implementeringsstrategier, der skal effektueres, kræver åbenhed, tillid og mod til at videregive autoritet lokalt og på alle niveauer, og i høj grad skal findes blandt aktørerne selv end i forkromede, færdiglavede koncepter.

Udviklingen af processen har først og fremmest kunnet lade sig gøre, ved en fantastisk velvillighed blandt skoleledere, lærere og elever, der har bidraget med data fra observationer, interviews og en spørgeskemaundersøgelse, hvor 56 % af eleverne i overbygningen og …. af lærerne i Rebild har deltaget. Desuden har lærerne i praksis deltaget i to kurser og bidraget med at afprøve og vurdere en didaktiske model og øvelser, desuden har de afprøvet arbejdet med det nye samarbejde med bevægelsescoachene, der er blevet tillagt en ny rolle og et ansvar for kostbar undervisningstid. Og så er der eleverne. Intet sted har det været et problem at finde frivillige. Eleverne vil gerne tage ansvar, på trods af at det koster forberedelsestid og kan give udfordringer ift. til givne roller og autoritet ift. kammeraterne. Det ser ud til, at bevægelse er et område, hvor både lærere og elever synes de i samarbejde kan gøre undervisningen meningsfyldt og varieret?

Af:

Jannie Lynge, cand. mag i læring og forandringsprocesser, Pd. Idræt og underviser på UCN- læreruddannelsen  

Micael Drejer, lærer, master i læring og forandringsprocesser og bevægelseskonsulent i Rebild kommune.

Powered by Labrador CMS