Dette tidsskrift kan anbefales til alle, der er interesseret i undervisning på alle niveauer. Kampen om definitionsretten til begreber som dannelse, kompetencer, læringsmål og evidens viser, at der i de enkelte fagområder er store forskelle på, hvordan man opfatter disse begreber.

En gruppe forskere og undervisere, hovedsageligt fra Syddansk Universitet og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), har holdt en række fagdidaktiske symposier, der er mundet ud i en serie udgivelser, hvoraf denne er den sidste. Det er tungt at læse den, men det er umagen værd.

Udgivelsen består af et forord, fem hovedartikler, syv responsartikler og tre boganmeldelser. Ingen af forfatterne er i tvivl om, at der skal formuleres læringsmål, og de fleste er tilhængere af et bredt kompetencebegreb. Men der er vidt forskellige opfattelser af, hvordan kompetencemål og læringsmål kan bruges i praksis i de enkelte fagområder. John Hatties metaanalyser og hans kernebegreb visible learning er i den løbende debat blevet brugt langt ud over, hvad der er dækning for, blandt andet i Undervisningsministeriets forenklede udspil om målstyring.

I en indledende artikel taler Ingrid Carlgren fra Stockholms Universitet om baglænspædagogik. Den voldsomme mål- og resultatstyring fører til, at det bliver test og prøver, der styrer læringen. Det gælder om at performe, så man får gode karakterer, mens interessen for at fordybe sig i selve stoffet og at få faglige oplevelser og grundige kundskaber træder i baggrunden.

I diskuterende form beskriver flere forskere, at en alt for præcis brug af begreberne kompetencemål og læringsmål kan føre til en amputering af fagene. Mens hensigten med de præcise mål var at skabe øget kvalitet, fører det undertiden til det stik modsatte. Kraftigst udtrykkes det i en artikel af Sven-Erik Holgersen fra DPU om musikfaget. I dette fag kan man godt formulere mål, men man kan ikke nedbryde en helhedsoplevelse i musik til detaljerede målbeskrivelser. Selve substansen ændres ved det. Med udgangspunkt i Wolfgang Klafki taler han for, at undervisningsplanlægning aldrig kan blive andet end et udkast, en ramme for lærerens selvstændige refleksion og planlægning.

I en afsluttende artikel tager Dorthe Carlsen og Rune Hansen, begge fra University College Syd, samme tema op. I Undervisningsministeriets udspil betragtes elevernes læring som observerbar, kontrollerbar og forudsigelig. Undervisningen skal videnskabeliggøres og objektiviseres. Lærernes arbejde afprofessionaliseres herved, da deres rolle er reduceret til anvendelse af de effektive metoder, de får anvist top-down. Test og evaluering spiller en dominerende rolle. Denne opfattelse fører til en amputering af fagene, så væsentlige sider forsømmes eller går tabt. Desuden nuanceres i denne artikel opfattelsen af begrebet evidens, som i forskellige sammenhænge bruges vidt forskelligt.

Jens Dolin fra Københavns Universitet dokumenterer, at Undervisningsministeriets kompetencebegreb strider mod den naturvidenskabelige forsknings opfattelse af kompetencer. En væsentlig del af naturvidenskabelige fags indhold består i, at man eksperimenterer, er kreativ, og i den forbindelse bevæger man sig ind i ukendt land uden at kende det endelige resultat og slutmål. I forbindelse med detaljeret målstyring vil elever og studerende holde sig til det kendte og sikre for at få gode karakterer.

Susana S. Fernández, Aarhus Universitet, beskriver, hvordan detaljerede færdighedsmål i fremmedsprogsfagene fører til, at interkulturel kompetence, som er et væsentligt dannelseselement i disse fag, forsømmes i iveren for at klare sig godt i færdighedsprægede test og eksaminer.

Jeppe Bundsgaard, DPU, forsvarer i sin artikel forenklede Fælles Mål i dansk, som han mener stadig er bekrevet som et dannelsesfag. Han argumenterer for, at de ligger i forlængelse af og er i overensstemmelse med Klafkis kritisk-konstruktive didaktik. Jeg er uenig med ham i disse synspunkter og kan ikke se logikken i hans argumentation. Han glider også af på forskeren Gert Biestas indvendinger mod læringsmålstyret læring og kritiserer Dansklærerforeningens indvendinger mod forenklede Fælles Mål i dansk.

Det kunne være interessant, hvis de forskere, der optræder i denne rapport, gik i dialog med dannelsesteoretikere, filosoffer, kunstnere og forfattere. Perspektivet i rapporten er trods den diskuterende åbenhed snævert.

Læs denne spændende rapport. Den er et væsentligt bidrag til at diskutere dannelse, fagdidaktik, læringsmål og evidens og til at skabe et sikrere fundament, når bestemmelser for fagene skal udformes.