Hvem har ansvaret for, at unge mennesker ikke bare kan anvende digitale værktøjer men også tillærer sig færdigheder inden for kildekritik, gebærden på sociale medier og datasikkerhed? Det var temaet for en høring på Christiansborg i denne uge arrangeret af foreningen Dansk IT.

Omdrejningspunktet var 'digital dannelse', og i en paneldebat med deltagelse af fire unge stemmer var budskabet klart: Den dannelse, der tidligere foregik under mere eller mindre lærerstyrede forhold i skolegården, risikerer at gå tabt, når skolegården via internettet er blevet til hele verden.

"Det betyder, at det ikke længere er nok, at det kun er læreren, der hjælper dannelsen på vej. Vi er nødt til at være flere om det. Det er stadig en opgave for skolen, men det er også en opgave for forældre, politikere, organisationer, institutioner - os alle sammen", lød det fra formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Kasper Sand Kjær.

Anmeldelse: Diskussion om digital dannelse  

Noget nyt men dog det samme

Han understregede, at man set fra hans stol skal passe på med at gøre digital dannelse til noget helt nyt, som der gælder andre regler for end 'almen dannelse'.

"Et af fællestrækkene med det, vi kender i forvejen, er, at dannelse foregår i fællesskaber. Også den digitale. Man kan ikke blive dannet alene. Dannelsen sker ikke foran skærmen - den sker i samtale med andre om det, der sker på skærmen", sagde han.

Derfor mener Kasper Sand Kjær også, at organisationer som Dansk Ungdoms Fællesråds primære opgave, når vi snakker digital dannelse, er at insistere på, at det fysiske møde kan noget.

"At man mødes i virkeligheden, ser hinanden i øjnene, taler sammen, griner sammen, kan røre ved hinanden. Den digitale verden kan meget, men den kan ikke alt", lød det fra ham.

Falske nyheder bekymrer

En anden deltager i panelet var Camilla Mehlsen, forfatter til bogen 'Teknologiens testpoliter - 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid'.

Anmeldelse: Til dig, der ikke forstår børns medieforbrug 

Hun mener ikke, at de unge er klædt godt nok på til for eksempel at gennemskue falske nyheder og de kommercielle interesser, der er i spil i den digitale verden.

"Vi har en forestilling om, at vi i Danmark er gode til at skabe kritiske borgere, og at det digitale blot er en ny ting, man kan kaste sit kritiske blik på. Men når det gælder det digitale er det kritiske blik ikke kritisk nok", sagde hun og henviste blandt andet til en OECD-undersøgelse, der viser, at kun to procent af danske 8.-klasseselever kan afkode kommercielle budskaber på nettet.

Derfor er der også brug for at sætte fokus på digital dannelse i skolen, understregede hun.

"Ikke som et selvstændigt fag, men tænkt ind i en mere holistisk tilgang. Det har været meget fokus på at få teknologien ind i uddannelserne men ikke så meget på for eksempel kildekritik og gebærden på sociale medier", sagde hun.

Skolen skal dog ikke løfte opgaven alene, pointerede Camilla Mehlsen. Det er en opgave for hele samfundet, og generelt bør voksne over en bred kam tage mere ansvar for unges digitale liv, sagde hun:

"Mange teenagere oplever i dag, at det digitale liv har de for sig selv, og mange vil faktisk gerne have de voksne med derind".

Høring: Er der brug for et it-fag i folkeskolen?

Vi kan ikke beskytte ved at skærme længere

Formanden for Medierådet for Børn og Unge, Mette Thorhauge, var den tredje stemme i debatten. Hun pointerede, at loven på området er fra 1997 og her står, at man skal beskytte børn og unge ved at skærme dem.

"Men der er sket rigtig meget siden. Det at beskytte børn og unge i dag handler mere og mere om at klæde dem på til at navigere i et utrolig komplekst medielandskab", sagde hun og pegede på en undersøgelse, der viser, at danske gymnasieelever har fuldstændig styr på at skærme deres privatliv på internettet, når det kommer til ikke at ytre sig i offentlige fora.

"De sidder ikke og skriver alle mulige fjollede ting som opslag, som deres forældre gør, de ved godt, at kommunikation er noget, der foregår i lukkede fora", sagde hun og fortsatte:

"Men ligeså snart man spørger dem, om de har tænkt over, at deres chats genererer data, som nogen har adgang til, så bliver de tavse. Det aspekt har de ikke øje for".

Forklaringen er ifølge Mette Thorhauge, at de unge selv kan styre den første del, mens de i bund og grund intet kan gøre ved det sidste.

"Den eneste måde at håndtere anden problemstilling på er at slette sin Facebook-profil - og er det reelt en mulighed som ungt menneske i år 2017?" spurgte hun.

"Derfor er vi nødt til at træde i karakter som medborgere. Vi er nødt til i fællesskab at forpligte politikere og internationale giganter på, at de skal overholde lovgivningen".

Digital dannelse er en samfundsopgave

Formand for Uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen var til stede ved høringen, og han glædede sig over, at der generelt var enighed om, at digital dannelse ikke kun er skolens opgave.

"Det er alles opgave, en samfundsopgave, som skolen, forældre, medier, politikere og alle mulige institutioner må løfte fællesskab", siger han til folkeskolen.dk.

"Ingen til høringen fra eksperter over organisationer og mediefolk til politikere gav udtryk for, at nogen ikke havde gjort deres arbejde - der var enighed om, at det er en helt ny udfordring, vi må løse i fællesskab".

Bjørn Hansen ser det også som positivt, at der blev givet udtryk for, at digital dannelse på én gang er noget nyt men samtidig ikke kan løsrives fra den almene dannelse.

"Der var til min glæde en forståelse for, at digital dannelse ikke kan stå alene. Der er nye ting, man skal arbejde med, men grundlæggende skal man opføre sig over for andre, som man vil have, de skal opføre sig over for en selv - og det har man altid skulle", siger han.