SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(8.418 følger) Se alle medlemmer

Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.236 følger) Se alle medlemmer
Undervisningsdifferentiering
1   23

Undervisningsdifferentiering: En god undervisningsramme for alle – og med ro

Lærer og inklusionsvejleder har sammen skabt et arbejdsskema, der fungerer i 6. klasse. Der er plads til undervisningsdifferentiering, forudsigelighed og glæde ved at lære.

Med rullevognen pakket går lærer og inklusionsvejleder mod 6.u.

Det ligner måske en rengøringsvogn, men her er den fyldt med materialer, overstregningstusser, symboler til at hænge på tavlen, mapper med materialer og en klipser, der kan klippe stjerner i et stykke papir. Der er dansk efter arbejdsskema i 6.u, først fællesundervisning og så selvstændigt arbejde med forskellige emner, som eleverne kan vælge iblandt.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærer Iben May Dyresen fra Skolen ved Søerne på Frederiksberg og inklusionsvejleder Tina Schiolborg fra Skolen på Nordens Plads har samarbejdet om et arbejdsskema, der fungerer i en klasse med stor faglig spredning og mange udfordringer. Tina kommer fra kommunens videnscenter for inkluderende læringsfællesskaber.

For to år siden strittede klassen i alle retninger, og Iben May Dyresen måtte finde på noget, der kunne samle og fungere for alle.

»Jeg prøvede Ugeskemarevolutionen, og der var rigtig gode elementer i det, men det var en kæmpeopgave, og jeg kom til kort«, fortæller Iben May Dyresen.

Hun bad om hjælp og fik specialskolens udgående inklusionsvejleder tilknyttet. Sammen har de udarbejdet et arbejdsskema, der kører godt. Eleverne oplever større valgfrihed i opgaverne, det er lettere at undervisningsdifferentiere, og netop i dagens evaluering beder eleverne om at få længere tid ad gangen med arbejdsskemaet.

Klassen er som mange andre - der er stor faglig spredning, nogle elever er meget dygtige og kræver noget ekstra, nogle kan have emotionelle udfordringer, faglige udfordringer, diagnoser eller opmærksomhedsforstyrrelser. De kræver også noget ekstra. Og som lærer er det svært at samle sådan en klasse både fagligt og socialt.

Tjekliste til faglig læsning

De to lektioner med dansk begynder med en halv times fællesundervisning. Eleverne læser en kort biografi om Ole Lund Kirkegaard og taler om, hvad de ved om ham og hans forfatterskab. Alle har læst nogle af hans bøger. Eleverne undrer sig over, at han døde allerede som 39-årig, og nogle vil gerne vide, om han selv havde børn.

Eleverne har en tjekliste for faglig læsning, hvor de kan svare på, hvad de allerede ved, de kan svare på, hvad de finder ud af, mens de læser, og bagefter om de har fået svar på deres spørgsmål.

Alt, hvad læreren skal undervise i, er placeret i fællesundervisningen. Arbejdsskemaet er mere den »rå« færdighedstræning. Her er opgaverne differentieret. De elever, der ikke kan mestre fællesundervisningen, kan selvstændigt arbejde med kendte opgaver fra skemaet.

På væggen i klassen hænger en tegning med The Learning Pit. Her skriver eleverne deres navn, alt efter hvor på læringskurven de mener, de er lige nu.

Her hænger også et ur, hvor lektionens længde er farvet rød. Den bliver mindre, efterhånden som tiden går, så eleverne let kan følge med i tiden.

De taler om, hvad der skal til, når man skal skrive en biografi. For som Iben May Dyresen forklarer, så er skrivning af en biografi den svære opgave, når de bagefter skal arbejde. Nu taler de så om, hvad denne opgave indeholder, inden eleverne vælger, hvad de vil arbejde med.


Selvstændigt elevarbejde

Det er tid til arbejdsskema. Fra rullevognen kommer skilte på bordene. Eleverne kan vælge grammatik, faglig læsning, læsning af skønlitteratur, at skrive en faglig tekst eller at skrive en biografi. De fordeler sig ved bordene. Kun en vælger grammatik, mens en stor gruppe piger vælger skønlitterær læsning, og en stor gruppe drenge vælger faglig læsning.

En dreng tager sin bog om naturvidenskab og sætter sig i den bagerste ende af lokalet oppe på et skab.

»Naturvidenskab er min store interesse. Kemi og sådan noget«, forklarer han.

Dagen før valgte mange af eleverne grammatik, og derfor er der kun en ved bordet i dag. Tidligere var grammatik ikke altid så populært, men efter at de har fået arbejdsskema og forskellige zoner, de kan arbejde i, så er interessen steget meget.

»Nogle af eleverne her er faktisk helt færdige med grammatikpensum for i år. Det er et meget populært arbejdsområde, og det er blevet større, efter at vi har anskaffet en klipser, så eleverne kan klippe en stjerne i deres grammatikkort ud for et emne, når de er færdige med det«, siger Iben May Dyresen.

Det bliver synligt, de kan se, at de er færdige med en opgave, og det hjælper mange af eleverne. Nogle har svært ved at se, hvornår en opgave begynder og slutter. Det har de brug for hjælp til, og det er en af de ting, de to lærere har talt en del om, da de udarbejdede arbejdsskemaet.

Tankekort som hjælp

Det er Iben May Dyresen, der underviser klassen. Tina Schiolborg står og observerer og tager noter undervejs. Hun og Iben planlægger undervisningen sammen og evaluerer den, men de understreger, at hun ikke er en ekstra lærer. Iben er læreren og hende, der står alene med undervisningen i klassen.

Eleverne er i gang med dagens danskarbejde. En pige har valgt at skrive om geparder i faglig skrivning. Hun kunne også have valgt Egyptens pyramider, men hun mener, at det er lettere at skrive om geparder.

Som hjælp får eleverne et tankekort med talebobler. I midten står emnet, og så kan de udfylde taleboblerne rundtom - hvad skal med i teksten? Ved et andet bord læser flere om U14-holdet og diskuterer sport. Ved det skønlitterære bord taler et par piger lavt om deres bøger.

»Arbejdsskemaet fungerer godt. Jeg skal helst igennem alle opgaverne, men jeg bestemmer bare selv, hvornår jeg arbejder med de forskellige opgaver«, forklarer en pige.

De er glade for at sidde ved borde, hvor alle arbejder med samme emne.

I dagens evaluering taler de om, at det fungerer godt, at de kan klipse en stjerne, når de er færdige med et emne. For der kan være mange opgaver under én opgave, men så hjælper det en til at vide, at nu er man færdig med dét emne.

»Det er belønningsagtigt. Det er rart, at man har styr på det, når man har lavet så meget«, mener en pige.

»Ja, det er bedre med små opgaver og belønning, så man ved, hvor man er nået til«, siger en dreng.

Den måde vil de gerne have overført til flere opgaver, siger eleverne. Og så vil de gerne arbejde en hel time med arbejdsskema, og hvor de selv kan tilrettelægge deres pauser.

Materialer øger klarheden

De to lærere fortæller, at mange elever har brug for at få afgrænset deres opgaver. De har svært ved at finde ud af, hvordan de begynder på en opgave, og hvornår den er afsluttet. Ved at have arbejdsskemaet bliver Iben May Dyresens tid frigjort, så hun kan sidde ved et af bordene og hjælpe de elever, der har behov for det. Imens kan de andre arbejde videre. Der findes manualer til alle opgaver og tjeklister. Ligesom eleverne kan hjælpe hinanden ved de emneborde, hvor de sidder.

»Vores børnesyn på skolen er, at børn gør det godt, hvis de kan«, fortæller Iben May Dyresen. Men man kan godt have brug for hjælp. Arbejdsskemaet er en del af den hjælp. Klassen har tidligere haft en inklusionspædagog med, og i en periode var der en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) med.

»Rammen i Ugeskemarevolutionen havde noget at bygge på, men jeg kunne ikke klare mig alene med det. Arbejdsskemaet fungerer bedre, fordi det træner de færdigheder, jeg gerne vil have, at børnene skal kunne«, siger hun.

Tina Schiolborg har også arbejdet med Ugeskemarevolutionen tidligere, og det var en hjælp, at Iben kendte til det, da de mødtes første gang.

»Vi brugte lang tid på at diskutere, hvordan vi kunne bruge de gode elementer derfra. Vi kan ikke flytte eleverne derhen, hvor vi gerne vil, for det går kun med én udviklingszone ad gangen, men vi kan bruge elementerne til at klæde eleverne på til at være i fællesskabet, og vi kan arbejde med synlige zoner«, siger Tina Schiolborg.

Iben May Dyresen fortæller, at hun i begyndelsen stort set sagde nej til alle Tinas forslag - for hun syntes, hun havde prøvet det hele.

»Jeg var træt. Klassen var en kæmpeopgave. Men ud fra det emne, jeg var i gang med i klassen, fik vi skabt nogle rammer. Vi fik diskuteret, sparret og forberedt os sammen, og vi fik prøvet det af i klassen«, siger Iben May Dyresen.

I dag er rammen, at hun sætter arbejdsskemaet op i klassen, og så sætter eleverne en streg ud for den opgave, de går i gang med. Når de er færdige, sætter de et kryds. Materialerne til vægge og borde i klassen, tusser og tjeklister er på rullevognen. Den er nødvendig, fordi klassen er en vandreklasse.

Ligner værkstedsundervisning

Iben May Dyresen understreger, at meget af hendes forberedelse er den samme som ellers. Hun henter opgaver i forskellige materialer, der passer til emnerne i undervisningen. Tjeklister og skilte er laminerede, men det er, fordi de jo kan bruges igen og igen. Så forberedelsen kan tage ekstra tid, når hun starter på et område, men til gengæld kan det bruges i lang tid, og så sparer hun tid senere.

»Egentlig arbejder vi som i gamle dages værkstedsundervisning. Der er forskellige arbejdszoner i lokalet, og de elever, der selv kan arbejde med emnet, går bare i gang støttet af tjeklister og skema, mens Iben har tid til dem, der har brug for mere hjælp«, forklarer Tina Schiolborg.

Hun mener, at lærerne generelt ved meget - også om specialundervisningselementer - og bruger det flittigt, efterhånden som inklusion er blevet hverdag på skolerne.

»Vi har fundet en ramme, der giver klassen mere ro. Eleverne er engagerede og motiverede, og alle er med. Der er ikke en elev, der 'stikker ud'. Der skal bare være opgaver i flere niveauer inden for emnerne«, siger Tina Schiolborg.

Iben May Dyresen er glad for, at arbejdsskemaet kan bruges i alle fag og bare tilpasses de emner, der skal arbejdes med.

»Jeg har mulighed for at lede eleverne i undervisningen. Jeg kan sige til nogle, at de kun må vælge mellem to opgaver i dag, eller jeg kan aftale, hvilken rækkefølge en elev arbejder i. Samtidig har jeg delt eleverne i makkerpar, som arbejder sammen en måned ad gangen. Det betyder også, at en vikar lettere kan overtage, hvis jeg er syg«, fortæller Iben May Dyresen.

Forudsigeligheden betyder meget for eleverne. De kender rammen.

Dit bedste og mit bedste

Tina Schiolborg fortæller, at hun ikke kommer med en færdig løsning, når hun bliver inddraget. De skal i samarbejde udarbejde en plan.

»Jeg er ydmyg over for lærerne. De gør alt, hvad de kan, og de kender eleverne. Vi har respekt for hinandens faglighed. Men hvis vi smider dit bedste og mit bedste ind i samme pulje, så bliver resultatet bedre«, mener Tina Schiolborg.

På Skolen ved Søerne har lærerne i indskoling og på mellemtrin bedt om at få et oplæg om samarbejdet og arbejdsskemaet. Tina Schiolborg samarbejder med lærerne i 6.-klasserne, der kører arbejdsskema, men ideen er også at inspirere andre, der kan have brug for lignende rammer.

»Mine kolleger er nysgerrige og spørger. Vi lærere i 6.-klasserne synes, at vi har fået skabt en struktur, der giver ro til både elever og lærere. Det giver også arbejdsglæde for alle parter. Og så ændrer tingene sig undervejs, vi ændrer på rammen. Der er ikke noget forkromet her ved metoden. Man kan tage det, man har, og sætte ind i skemaet«, siger Iben May Dyresen.

Tina Schiolborg forklarer, at en elev kan have fem krydser på skemaet i et felt. Når det sker, så må lærerne se på at få differentieret nogle andre opgaver bedre og støtte eleven i at prøve kræfter med en anden type opgaver.

»Ligesom vi har talt om klipsemaskinen og systemet med belønning. Det hænger meget ved i specialundervisningen, hvor man hjælper eleven med at være tydelig på, hvornår opgaven begynder og slutter, og hvornår det så er i orden at spille iPad for eksempel. Vi skal bare passe på, at der ikke bliver en konsekvens - som for eksempel at man ikke får et stjerneklip, hvis man ikke har gjort sådan og sådan. Egentlig fungerer det jo på samme måde, når vi har støvsuget derhjemme og tager en kop kaffe bagefter, fordi nu er opgaven klaret. Eller når vi udarbejder tjeklister, så vi kan sætte hak ved de opgaver, vi har fået udført«, siger hun.

Iben May Dyresen fortæller, at da hun kom med klipsemaskinen, var der pludselig 22 elever, der helst ville arbejde med grammatik, så de kunne klipse opgaverne af.

Hele rammen har givet mere struktur i klassen og dermed mere ro. Trivslen er også blevet bedre, ingen føler sig udstillet, fordi de ikke kan klare de samme opgaver rent fagligt, og eleverne tager mere hånd om hinanden, siger de to lærere.

»Da vi evaluerede i dag, var der rigtig mange, der ønskede at sige noget. Eleverne oplever at have indflydelse, og de er trygge i denne struktur«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig Folkeskolens nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her