Under overskriften; "Balance i øjenhøjde" i punkt 6. mente Familie - arbejdslivs kommission at, "Der bør indføres sunde, forældrebetalte madordninger i alle dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler".

Allerede i 2007 pegede Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv på, at madordninger ikke altid er løsningen på alt. For nogle forældre vil dette være et godt alternativ, andre forældre vil gerne give børnene mad med. Det handler også om den enkelte families tilgang til børneopdragelse, sundhed og samvær.

Madordninger er ej heller et naturligt gode. Det kommer dels an på kvaliteten af den mad, der kan leveres i institutionen og dels skal det ikke være som en ekstra "skat" for børnefamilien.

Og samtidig er familierne forskellige - både i deres madvaner samt i deres tilgang til opdragelse og til, hvad man både kan, vil og må spise.

Mange forældre vil selv

Men mange forældre vil gerne selv. Der er protester, der er foreninger, og mange af vores medlemmer i Familiezonen påpeger, at det er et skridt bagud.

Og hvad er lige sundhed? Den tidligere indenrigsminister Karen Jespersen sagde, at madordningen var for at sikre, at de ressourcesvage familiers børn fik mad. Og sund mad, vel at mærke. Nu er det bare det, at de undersøgelser der har været fremme om, hvad man kan få for pengene viser, at maden er sundhedsfattig og ikke tilberedt efter den viden, man har om sundhed. Herudover er der børn med allergi, vegetarer og andre trosretninger, der hver har sin tilgang til sund mad og kød.

Så at man får sundere mad af ordningen holder ikke.

Forældre kommer til at betale

Og så er der økonomien - jamen om ikke vi ser, at børnefamilierne skal betale meget for den mad, de ikke ønsker. I TV Avisen kom det frem, at man i eksempelvis i Rudersdals kommune skulle have en ekstra regning på over 6.000 kroner for et produkt, man ikke ønsker at købe. Og med de prisstigninger er der både tale om ekstra skat, samt at det rammer de familier med dårlig økonomi igen. Det holder ikke. Nu må det stoppe.

Forældrene skal selv have lov at bestemme

Lad forældrene selv bestemme, hvordan de vil håndtere børneopdragelsen, herunder indlæring om sund mad, det naturlige forhold til, at madlavning og madpakker er en god del af hverdagen, der for mange også giver realistiske forventninger til sund mad. Lad de forældre der gerne vil have madordning vælge en institution, der tilbyder det.

Man kan jo starte med at spørge forældrene i stedet for en Familie-arbejdslivs kommission. Det er måske ikke de sammen dagsordner kommissionen og forældrene har. Og stop med at opdrage forældre til, hvad de skal gøre.

Det er ganske lige til.

Loven bør laves om

Loven blev vedtaget den 24.november 2009. Et flertal i Folketinget vedtog, at børn i alle daginstitutioner senest den 1. januar 2011 skal have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Dermed har kommunerne fået et år mere til at gennemføre loven.

Senest den 1. januar 2011 skal alle børn i daginstitutioner have et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Derudover får kommunerne i 2010 mulighed for at indføre frokostmåltid mere fleksibelt, idet de kan hæve forældrebetalingen i de daginstitutioner, hvor der indgår et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Loven om frokostmåltider i daginstitutioner er en del af finanslovsaftalen for 2008, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Men den kan ændres og trækkes tilbage.

Helle Rosdahl Lund er direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv (CBAF). CBAF har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, arbejdspladser og organisationer med at skabe vækst og balance til gavn for både den enkelte, arbejdspladser og samfund.

Hvad mener du om regeringens madplan for daginstitutioner? Start en debat - skriv en kommentar under artiklen.