Vi lærere lever af at snakke, men samtaler er ikke bare snak. På et teoretisk grundlag giver en ny bog metoder til, hvordan vi, som underviser i en travl hverdag, kan kvalificere de meget forskelligartede samtaletyper, som undervisning indebærer.

Forfatterne til bogen underviser i gymnasieregi, og eksemplerne er derfor taget derfra, men med den større fokus på målstyret læring er der så absolut en masse at hente til grundskolens undervisning i de ældste klasser, hvor der er brug for både undervisningssamtaler, klasseledelse og vejledning i forbindelse med større skriftlige arbejder og andre evalueringer.

Bogen er en praktisk brugsbog, hvilket betyder, at den er skrevet så kort og letlæseligt som muligt. Derfor tager den ikke så lang tid at læse og er desuden nem at bruge som opslagsværk.

Forordet glider over i et afsnit om samtalens faglighed i teoretiske termer. Vi stifter bekendtskab med både systemisk tilgang, sociologiske universer i stil med Luhman og narrativ tænkning med inspiration hentet hos Allan Holmgren. Dernæst nogle byggeklodser til den konstruktive samtale i form af stilladsering. Det er i virkeligheden et kapitel om erfaring og iagttagelse, men sat i system, så vi også lærer om, hvordan vi skal iagttage vores måder at lytte på og vores måder at stille spørgsmål på. Det er ret elementært og ret godt til brug på lærerseminarierne, hvor det skal indlæres for første gang.

Dernæst følger et kapitel om den faglige samtale og karaktersamtalen med mere. Med mere målstyring kommer der også mere fokus på denne side af det at være lærer. Lige så interessant er det at læse om trivselssamtalen, for uden trivsel ingen læring. Og så er der den vanskelige samtale, som altid er vanskelig, og som jeg aldrig tror, at man som lærer bliver rigtig ven med. Så der læste jeg ekstra opmærksomt, og det vil jeg også anbefale andre at gøre.

Men der er også noget, der hedder en mentorsam­tale. Det er et begreb, jeg ikke tidligere er stødt på, og det skyldes nok, at det er noget, som erhvervsvejledere og studievejledere plejer at tage sig af. Så der var en del specialviden, der var ny for mig, men som nok også hører ind under klasselærerfunktionen.

Den kollegiale samtale er et begreb, der har fået større fokus, efter at den fælles forberedelse er trådt i kraft, og man bruger kollegial supervision mere og mere. Det kan gøres på mange måder, men det er nok en god idé, hvis man får en ny kollega i sit team, at man snakker sammen om, hvordan man giver feedback. Og endelig afsluttes bogen med samtalens FAQ.

Jeg kan godt se relevansen af, at der kommer flere og flere bøger af denne type. Og det er godt at kunne kvalificere den professionelle samtale, så det ikke går hen og bliver ineffektiv hverdagssnak. Det er desuden dygtige og erfarne kvinder, der har skrevet bogen, men jeg kan bedre se den blive anvendt i seminarieregi end i praktisk skolegerning, da det godt kan blive lovlig teoretisk – på trods af at bogen er kortfattet og praktisk.