Blog
0   19

Til Alternativet: Nej, elevernes skoleskemaer skal ikke ændres fuldstændig

Abonner på nyt om Politisk: SF i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Alternativet vil sløjfe/decimere/ændre naturfag, geografi, fysik-kemi, madkundskab, biologi, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde fra folkeskolens skema. Det er en meget dårlig ide.

Alternativet vil sløjfe/decimere/ændre naturfag, geografi, fysik-kemi, madkundskab, biologi, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde fra folkeskolens skema.

Det vil de så erstatte af: Klima og bæredygtighed, erkendelse, medborgerskab og kunst og kultur. Det fremgår af DR Nyheder i dag.

Artiklen fortsætter under banneret

Når jeg ikke kan skrive klart, hvad det er, partiet præcist ønsker at ændre med partiets udspil i dag, så er det fordi, der har været skiftende meldinger hele dagen. Senest har jeg kunne forstå, at man ønsker at oprette de nye fag, men at de skal indeholde de gamle fag – blandt andet. Argumentet for sammenlægningerne er blandt andre ting et øget ønske om tværfaglighed. Men mest af alt så virker det som om partiets nye skoleudspil er udtænkt langt væk fra klasselokalerne.

Jeg synes forslaget er en grundlæggende dårlig ide af flere årsager:

Først: Ændringen af fagene vil betyde, at der er markant mindre tid til fordybelse i de enkelte fag. I min optik kan man simpelthen ikke have tværfaglighed, hvis man ikke har en grundlæggende faglighed i det enkelte fag. Hvordan skal man kunne tænke biologi og geografi på tværs, hvis man ikke forstår de grundlæggende elementer i begge fag? Derfor er der nødt til at være stærke selvstændige fag.

Dernæst: De emner som Alternativet er optaget af med bæredygtighed, kunst/kultur, medborgerskab og erkendelse er alle nogle emner, som lærerne kan vælge at arbejde med, hvis de vil. Og det vil de, for jeg kender masser af skoler, der allerede arbejder med de emner. Derfor er der intet argument for at lægge vigtige fag sammen for at fremme lige præcis de formål. Derudover så er det simpelthen en grov forsimpling at gøre samfundsfag og historie til et spørgsmål om medborgerskab. Eller at gøre biologi og geografi til et spørgsmål om bæredygtighed. Det kan ligeså godt være alt det modsatte, og det skal eleverne også lære.

Endeligt: Det her forslag stråler langt væk af at være udarbejdet af akademikere med mange bøger på hylderne i hjemmet, men folkeskolen er for alle børn. Både de stærke, de svage, de kloge og de mindre kloge, de udsatte og de ikke udsatte. Det er børn fra alle hjem. Alternativets forslag betyder, at man skruer voldsomt op for abstraktionsniveauet og tværfagligheden i klassen, og det mener jeg bundærligt kan betyde, at den kreative elites børn får en fordel, når de går i skole.  

Og til sidst en meget kort og meget forsimplet gennemgang af, hvorfor det vil være en katastrofe at afskaffe/decimere/putte nogle af de vigtige fag, vi har i dag.  

Historie og samfundsfag er to vigtige dannelsesfag, som jeg mener der er mere brug for nu end nogensinde før. Det værste der kan ske i en tid med mere ustabilitet i verden er, at vi bliver historieløse, og eleverne mister forståelsen for det politiske styre. Historie og samfundsfag er langt mere end bare medborgerskab. Derfor mener jeg faktisk at de to fag skal styrkes - ikke sløjfes.

Så vil de ændre de praktisk/musikalske fag, men det synes jeg personligt er at gøre folkeskolen til en skole for de få. En skole for de få elever, der kan "erkende på et højere niveau" eller som forstår kunst og kultur, eller som har en naturlig interesse for kunst og kultur hjemmefra. Det er også en skole for de få, fordi vi mister nogle meget vigtige fag som alle elever - ikke kun de få - skal have lov at prøve. Især i en tid hvor vi får brug for flere kreative mennesker, flere håndværkere og flere børn med kloge hænder.

Afskaffelse af madkundskab er ærgeligt, fordi det er vigtigt at børn lærer at elske den danske madkultur - altså at man laver mad sammen, spiser sammen og smager på mange forskellige retter. Madkundskab er også med til at øge folkesundheden, fordi eleverne lærer at spise og sammensætte sund kost.

Og endelig så synes jeg det er helt skørt at gøre naturfagene til et spørgsmål om bæredygtighed og klima alene. Geografi er langt mere end klima og bæredygtighed. Det samme er biologi. Det samme er fysik. Vi har simpelthen brug for at styrke elevernes grundlæggende kompetencer i de fag, og derudover er den naturfaglige viden nødvendig for at forstå vores verden.

Ideen om at ændre Kristendomskundskab til ”Erkendelse” kan være god, så længe at eleverne stadig får en grundlæggende introduktion de forskellige religioner.

Så tak til Alternativet for at diskutere skole - men i mine øjne er det her ikke den rigtige vej for en stærk folkeskole. Giv lærerne mere tid til forberedelse, sæt skolerne mere fri, gør skoledagen en halv time kortere og lav et klasseloft på 24 elever. Fjern den benhårde målstyring og stol på lærerne igen. Det er mit bud på en bedre skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen