I Hasle ligger der en skole. Men det er ikke bare en helt almindelig folkeskole med danske børn. Det kan godt tage lidt tid at opdage, at der også går asylbørn. De taler nemlig efterhånden flot dansk og leger med de danske børn, at det ikke sådan lige er til at se.

Svartingedal Skole i Hasle er den folkeskole på Bornholm, hvor alle øens asylbørn i alderen seks til 16 år går i skole. Skolen laver meget fælles undervisning på tværs af asylklasserne og de almindelige folkeskoleklasser.

Netop den undervisning, var 91 HHX elever og lærere fra Frederiksund Handelsskole kommet for at studere nærmere i efteråret.

Ved besøget blev eleverne fra handelsskolen vist rundt, ligesom de deltog i et oplæg om skolens integrationspolitik. Sarah Krustrup fra Frederikssund mener, at mange andre kommuner kan lære af Bornholms måde at integrere asylbørnene i folkeskolen. - Det kunne man savne i rigtigt mange kommuner. Det her med at gå sammen og sige, at nu støtter kommunen op om dem i stedet for at gemme dem væk. Selvfølgelig skal de være en del af alle indbyggere herovre. Det synes jeg er helt fantastisk, siger Sarah Krustrup.

-De danske børn gør en kæmpe integrationsindsats og er sammen med asylbørnene. Asylbørnene lærer så vanvittigt meget dansk ved at rende rundt i frikvartererne eller have fælles undervisning, siger Maria Fromseier Kjærgaard.

Eleverne på Svartingedal skole arbejder til daglig, rigtig meget sammen på tværs af de to afdelinger. 4. Klasse og mellemtrinnets asylklasse har henover hele efteråret været læsemakkere.

Her mødes de to klasser en gang om ugen og læser og laver opgaver sammen. Dette for både at styrke det faglige og det sociale aspekt.

Eleverne i 5. Klasse og asyl mellemtrinsklassen har henover efteråret arbejdet med innovation. Projektet hed ”Vores frikvarter”

Eleverne har gennem innovative tilgange og processer arbejdet med at forbedre trivslen for alle skolens elever. De to klasser arbejdede gennem flere uger på at udvikle nye lege og spil, som resten af skolen kunne få gavn af.

Læringen har ikke blot handlet om at udvikle legene, men at sætte fokus på at samarbejde på tværs af sprogbarrierer, slippe fantasien løs og herefter have ansvar for præsentationerne overfor resten af skolen. I evalueringen sagde begge klasser at de havde lært sammenhold, samarbejde, trivsel og meget mere.

Afrundingen på projektet blev, at de to klasser præsenterede deres lege for samtlige klasser på skolen. De to klasser tog stort ansvar, og guidede alle de andre elever gennem deres nye lege.

Henover efteråret har børnene fra asylafdelingen været på skaterskole på værftet i Nexø. Her er der ingen tolke, men skate-boarding har sit helt eget underforståede sprog. Der er også andre aktiviteter for børnene udenfor skoletiden. Blandt andet bliver der spillet fodbold og badminton. Dette har resulteret i, at flere af børnene har meldt sig ind i lokale klubber. Med på badmintonholdet er også danske elever fra skolen.

Efter vinterferien skal mellemtrinnets asylklasse læse højt for byens børnehavebørn. De glæder sig. Der bliver øvet hver dag. For læsningen skal sidde lige i skabet, når de skal ud og være sammen med de små.

I går kom nye asylelever på besøg. Pigerne fra 4.klasse stod på spring for at møde deres nye venner. For det er det de er. Ikke fremmede, ikke fra en anden verden men børn og nye venner.

I skrivende stund er det frikvarter. På fodboldbanen løber børn i forskellig alder og med forskellig baggrund. Men det er lige meget. Nede i ”sukkerskålen” er der sneboldkamp, grin og latter. I skolegården er der fangeleg mellem 5.klasse og de yngste asylbørn.

Det er specielt med en Folkeskole med asylbørn, men det er fantastisk. Den fælles undervisning og de fælles projekter er sammen med de danske børns evner nøglen til at lære det danske sprog og lære om hinandens kultur.

Her på skolen er man ikke asylbarn eller dansker. Men er barn, elev, ven og man er sammen om det.