Debat
12   17

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018

Hvordan vil DLF sikre skolelærerne en overenskomst 2018.

Mange år er gået siden lockouten 2013 og siden aftalen om de 15 punkter ved forhandlingerne OK15. Måske netop derfor, kan jeg blive lidt nervøs for denne kommende forhandling.

Artiklen fortsætter under banneret

Dette er specielt spændende, når man hører Anders Bondo sige, at DLF altid har taget ansvar. I beg to differ, for jeg synes ikke det er at tage ansvar, at lade dele af sin medlemsstab sejle.  Og hvad mener jeg nu med det ! Der det er tydeligt, at der ikke er lige gode forhold på alle skoler i landet, og her tænker jeg specielt på balancen mellem undervisning og forberedelse. På min nuværende skole, arbejder vi i gennemsnit ca. 25.5 timer,  mens man i nabokommunen i gennemsnit arbejder ca. 28 timer. Her i kommunen kan jeg flexe, eller omlægge min tid i 3 timer om ugen, mens man på min kollegas arbejdsplads kan omlægge arbejdstid efter behov. Vi bruger her Puls til registrering af al arbejdstid og  andre steder registrere man ikke. På min skole har man stadig skolefest og man har stadig muligheden for at deltage i forældrearrangementer, mens man i nabokommunen på min søns skole ikke kan finde tid til hverken skolefest eller tid til forældrearrangementer. Som man kan se, er forskellene mange, og det er i dette rod DLF nu skal navigere. Og hvordan kan DLF overhovedet det. Man skal ud og gerne lave en overenskomst, men man har årene igennem opfordret til individuelle aftaler, og noget tyder på, at nogle af disse aftaler i nogle tilfælde er blevet så fornuftige, at det bliver svært at forhandle noget lignende hjem til medlemmerne. Derfor forudser jeg også, at solidariteten for svære kår under de kommende forhandlinger.

Hovedmålet med en fagforening må være, at sikre lige forhold for alle, også når det gælder løn og arbejde. Kenneth Nielsen fra Esbjerg Lærerforening forudså bl.a, at man med de 15 punkter kunne sikre lærerne i kommunen langt bedre forhold, end man kunne med individuelle aftaler... Man kunne så at sige "Sparke døren ind" Vi må se om hans forudsigelse holder. Jeg må bare sige, at forholdene på Esbjergs skoler er særdeles forskellige, men jeg har ikke på fornemmelsen at Esbjerg kommune er speciel i dette forhold. Jeg har kolleger i det syd og sønderjyske, og kan med sikkerhed sige, at forhold som arbejdstid, mulighed for flex, undervisningstimetal og forberedelse også varierer kraftigt fra skolen til skole i Vejen, Kolding og Tønder.

Summasumarum,  DLF skal sikre lige aftaler, og jeg har svært ved at se, at man kan tilgodese alle og samtidig samle opbakning til en kommende aftale. Og hvordan kan DLF i det hele taget gøre det, når medlemmerne i nogle tilfælde har skabt aftaler, der langt overgår hvad man som forening vil kunne forhandle sig frem til! Jeg ser frem til et udspil, der kan samle hele foreningen. Det skal være et modigt udspil, et udspil med minimumskrav og et gennemarbejdet udspil der er lavet på baggrund af input fra foreningerne.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks