Det er vel anmelderens privilegium at være først med det sidste – altså at få fingrene i nye læremidler før de fleste andre. I så fald udgør dette materiale en undtagelse, idet det allerede i november 2016 blev lanceret ved en startkonference med deltagelse af ikke færre end 450 (!) matematiklærere. Ved denne lejlighed var der endda præsentation af bogens enkelte kapitler ved forfatterne – så rigtig mange ud over det ganske land kunne allerede nu være i gang med at omsætte og udfolde indholdet til matematikvirkelighed, tænker jeg.

Og så alligevel: For mange praktikere vil det at skulle styre efter og virkelig gå i dybden med det, der her bliver præsenteret i ganske koncentreret form, sikkert repræsentere et regulært og tidskrævende paradigmeskift. Det er således store faglige kapaciteter, der i sammenlagt otte kapitler gør rede for blandt andet procesorienteret matematikundervisning, eksperimentel matematik og undervisningsdifferentiering. Spændende og vigtige emner i sig selv, men her altså hele tiden med udgangspunkt i og henblik på (øget) brug af digitale værktøjer.

Som lovet i bogens undertitel præsenteres der hele vejen igennem baggrund, metoder og eksempler. Og det ér altså befordrende for tilegnelsen af den nødvendige teori, når den iklædes kød og blod i form af cases, opgaver, grublere og praktiske eksempler fra undervisningen helt op til gymnasieniveau.

Et eksemplar af bogen blev i januar delt ud til alle landets skoler - ifølge forlaget for at ”… udbrede budskaberne og give inspiration ... ”. Man kan altså hurtigt komme i gang med arbejdet i den enkelte skoles matematikfagudvalg, eller i hvilket forum resursen nu måtte være til stede. Som djævelens advokat henviser jeg dog yderligere til en artikel på folkeskolen.dk fra den 27. januar 2017. Her lyder det blandt andet fra ph.d.-studerende Jesper Balslev, at ”Hvis man tager et historisk blik på argumenterne for at investere i læringsteknologi, så er enhver evidens for deres virkning forsvundet. Til gengæld er det vurderede potentiale bare vokset og vokset”. Hermed fik vi vist udbygget spændingsfeltet; men konstruktiv uenighed rummer som bekendt et stort udviklingspotentiale.