Når man siger madpakke, tænker mange måske på kvadratiske plastikbokse med charmeforladte spegepølsemadder, som er blevet gennemblødt af agurkeskiverne på den anden side af mellemlægningspapiret.

Det har et nyt projekt sat sig for at gøre noget ved.

'Madpakkedysten' er navnet på en konkurrence, som Mejeriforeningen og Skolemælk lancerer for alle landets indskolingsklasser. Selve dysten søsættes fra den første marts og en måned frem, men man kan allerede nu benytte det digitale undervisningsmateriale fra madpakkedystens hjemmeside.

Her kan man deltage i quizzer og se små videofilm, hvor tv-kokken Louisa Lorang viser børnene, hvordan man laver en kreativ madpakke.

Gode madvaner starter tidligt

"Mange børn har ofte en lidt konservativ madpakke med i skole. Man vil jo helst ikke stikke for meget ud", siger Louisa Lorang, der håber på, at hun kan inspirere børnene til at putte noget nyt i deres madkasse.

"Børn skal gerne udvikle et 'ikke-kræsent' forhold til mad, og derfor er det vigtigt at snakke om forskellige former for kost".

Projektleder i Mejeriforeningen Louise Poulsen forklarer, hvorfor man har valgt at fokusere på netop indskolingen. 

"I de små klasser har børnene ofte mad med hjemmefra, og det er derfor vigtigt, at vi lærer dem at smøre gode madpakker, så de har energi til en hel dag", siger hun og tilføjer;

"Derudover starter både gode og dårlige vaner meget tidligt. Vi ønsker at tage viden om god kost ned i børnehøjde og give eleverne idéer til, hvordan de kan gå hjem og lave deres egen madpakke".

Forskere: Lovgivning bør styrke måltider i skolen

En landsdækkende kamp på brød og bananer  

Alle landets skoler har mulighed for at være med, når startskuddet lyder den 1. marts.

"Klasserne kan en dag sætte sig ned med deres lærer, lave deres bud på en god madpakke og sende et billede og en beskrivelse ind til os", siger Louise Poulsen.

For at sætte fokus på kostvariationen skal madpakken bestå af fire elementer: En rugbrødsmad, en sandwich, frugt og grønt og 10'er mad, som er sunde snacks, man kan spise på ti minutter. Herefter vil buddene blive vurderet af et dommerpanel, som slutteligt vil udnævne den bedste sjoveste og sundeste madpakke.

Der udtrækkes en vinder for hver årgang i indskolingen, som får æren af at modtage 'den gyldne madpakke'. Podiepladsen giver også et besøg på en lokal restaurant, hvor de fire triumferende klasser får betalt en tre-retters menu.

Folkeskole bør også være Kost-skole

Ifølge Louisa Lorang er det særlig vigtigt at gå ind tidligt og lære børn om mad, for ellers risikerer man, at de senere bliver fremmedgjort fra, hvad det er, de putter i munden.

"Der er mange unge mennesker, som ikke har begreb om, hvordan de skal lave mad, når de flytter hjemmefra", siger hun og pointerer, at der også er mange voksne, som har mistet fornemmelsen for fødevarernes oprindelse.

"Jeg laver hvert år et julekort, som jeg offentliggør. Her viste jeg blandt andet hovederne fra de ænder, som vi skulle spise til jul, og det resulterede i at flere voksne mennesker gik helt amok på Facebook. Der er selvfølgelige nogle veganere iblandt, men mange af dem var sikkert også folk, der ville gå ned og købe en klargjort and i et supermarked".

Forældre glemmer madpakken til de lange skoledage

En god madkultur skabes desuden også ved, at skolen arbejder med selve rammerne for spisepausen, understreger Louise Poulsen.

"Det er vigtigt, at skolerne sørger for, at der er ro og tid til at spise".

"Mad er en vigtig del af børns dannelse og uddannelse", tilføjer Louisa Lorang. "De skal vide, hvor maden kommer fra, hvad man kan bruge den til, og hvordan man udnytter den optimalt".